Artikel, 17. august 2016

Hip hurra: Fem år med Dyrenes Vagtcentral

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
dyreambulancen med redder og hund

Dyrenes Vagtcentral kan d. 17. august fejre 5 års jubilæum, og målt på antal henvendelser har den været en kæmpe succes. Siden start har man modtaget en halv million opkald og hjulpet mange tusinde dyr og mennesker. Vagtcentralen er med til at løfte en offentlig opgave, og derfor efterlyser Dyrenes Beskyttelse, der driver den døgnåbne vagtcentral for egne midler, i fremtiden et tættere samarbejde med myndighederne.

 

Baggrundsinfo

BaggrundsinfoDyrenes Vagtcentral 1812 blev lanceret d. 17. august 2011, hvor borgere, der observerer dyr i nød eller vanrøgtede dyr, kan ringe ind. Den er døgnbemandet alle ugens dage, og hjælpen til ejerløse dyr betales af Dyrenes Beskyttelse.

Vagtcentralen modtog 108.000 opkald i 2015 og sendte assistancer ud til mere end 60.000 dyr i nød.

Siden det firecifrede telefonnummer 1812 officielt gik i luften onsdag den 17. august 2011, har telefonerne i Dyrenes Vagtcentral stort set ikke været stille. Over en halv million opkald om dumpede katte, påkørte hjorte, vildfarne ænder, vanrøgtede hunde og svaner med fiskekroge i næbbet har medarbejderne i Dyrenes Vagtcentral taget imod i løbet af de fem år, der er gået siden vagtcentralens åbning.

”Vi har haft en forrygende start og antallet af henvendelser stiger år for år i takt med, at kendskabet til vores vagtcentral har bredt sig i befolkningen,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

”Den store succes er kommet lidt bag på os. I vores første fem år har vi faktisk modtaget over en halv million opkald, men det bekræfter jo blot, at der er et stort behov for Dyrenes Vagtcentral og det arbejde, vi gør for at hjælpe dyr i nød,” siger Britta Riis.

Når Dyrenes Vagtcentral modtager en henvendelse om et dyr i nød, vil der i mange tilfælde blive sendt en dyreambulance for at hjælpe dyret, hvis ikke vagtcentralens særligt uddannede medarbejdere kan rådgive borgeren på stedet om, hvad vedkommende skal foretage sig for at hjælpe dyret.

Dyrenes Beskyttelse har et landsdækkende netværk af frivillige kredsformænd, der rykker ud i forbindelse med dyreværnssager og sager om vanrøgt. Påkørte og sårede dyr bliver typisk eftersøgt med specialtrænede schweisshunde.

Dyrenes Beskyttelse: Vi bygger videre på succesen

I Dyrenes Beskyttelse glæder man sig over den store succes, som Dyrenes Vagtcentral har haft, da den samlede registrering af henvendelser giver indsigt og viden, der kan bruges til at hjælpe endnu flere dyr i fremtiden.

 

"Det næste skridt er et tættere samarbejde med myndighederne. Vi løfter i dag mange opgaver, som i virkeligheden sorterer under politiet eller Naturstyrelsen. Derfor kunne vi godt tænke os et formaliseret samarbejde omkring, hvordan vi håndterer dyr i nød,”
- Henrik Bucholtdz, dyreværnschef

”På grund af Dyrenes Vagtcentral hjælper vi i dag langt flere dyr end tidligere – og vi hjælper dem bedre, fordi vi nu fungerer som et centralt opsamlingssted, hvor al viden omkring dyr i nød samles. I løbet af Dyrenes Vagtcentrals første fem leveår er der blevet oprettet flere end 270.000 sager på baggrund af opkald til tjenesten. Den viden og indsigt kan hjælpe med at undgå fremtidige sager, fx kan vi hjælpe myndighederne med at identificere på hvilke veje, der sker mange dyrepåkørsler, og hvornår på året, de sker,” siger Britta Riis.

Efterlyser formaliseret samarbejde med myndigheder

Også dyreværnschef, Henrik Bucholdtz, ser et udviklingspotentiale i Dyrenes Vagtcentral.

”Vi er ikke en myndighed, men vi har i manges øjne alligevel fået myndighedsstatus. Mange kender Dyrenes Vagtcentral 1812, og derfor er vi også blevet dét sted, man henvender sig, hvis man oplever dyr i nød. Det betyder, at vi de facto er blevet dyrenes sikkerhedsnet,” siger han.

”Det næste skridt er et tættere samarbejde med myndighederne. Vi løfter i dag mange opgaver, som i virkeligheden sorterer under politiet eller Naturstyrelsen. Derfor kunne vi godt tænke os et formaliseret samarbejde omkring, hvordan vi håndterer dyr i nød,” siger Henrik Bucholdtz.

Katte udgør den største andel af henvendelser til Dyrenes Vagtcentral 1812. 29 procent af henvendelserne drejer sig om katte, hvilket svarer til ca. hver tredje henvendelse. Kattene bliver tæt fulgt af faunafugle, der udgør 25 procent af henvendelserne. Den største stigning i henvendelser sker ift. hjorte. Dette skyldes formentlig, at flere danskere er blevet opmærksomme på, at de skal ringe 1812, når de påkører en hjort.