Våbensted Vildtplejestation, svaner

Hjerte for de vilde dyr

En natugle, en pindsvineunge og en svanemor med unger. Der er travlhed på Våbensted Vildtplejestation, hvor Maria og Leon Holm Kragh arbejder for de nødstedte vilde dyr.

Skrevet af:
Marie Hougaard

Maria Holm Kragh løfter varsomt uglen op af transportkassen. Uglen er stille med let lukkede øjne. Med forsigtige og rolige hænder undersøger hun uglens ben, gribemekanisme, vinger, øjne og kranie.

"Den er højst sandsynligt blevet påkørt eller er fløjet ind i noget," lyder vurderingen.

Der er ingen synlige tegn på brud eller sår. Uglen, der hurtigt bliver klassificeret til at være en natugle, bliver placeret i en af Våbensted Vildtplejestations volierer, hvor den kan sidde og komme sig i trygge rammer.

Et mylder af dyr

Maria og Leon Holm Kragh har stået for Våbensted Vildtplejestation i tre år. Beslutningen om at starte en vildtplejestation kom, da Maria Holm Kragh havde været frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse nogle år.

"Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for dyr, og jeg synes, det kunne være spændende at komme tættere på faunadyrene. Det var faunasagerne, jeg nød som kredsformand," husker Maria Holm Kragh.

I begyndelsen var det meningen, at Maria Holm Kragh skulle stå for vildtplejestationen alene. Men en dag var Leon Holm Kragh med til at fodre og genudsætte nogle svaner, og langsomt begyndte han at sætte sig ind i dyrene. Det blev efterhånden til en stor nysgerrighed og interesse for de vilde dyr. Researchen af dyrene begynder på Google – og pludselig er Leon Holm Kragh i gang med videnskabelige artikler:

"Jeg synes, det er drønspændende at sætte sig ind i et dyr, jeg ikke ved så meget om. Jeg bliver nørdet med viden om dyrene, og for 10 år siden havde jeg aldrig troet, jeg skulle studere flagermus."

Maria og Leon Holm Kragh regnede med, at der det første år ville komme omkring 20 dyr ind på vildtplejestationen for at få hjælp. Der kom 120 dyr. Snart havde parret mere end travlt.

Ugle.jpg

På rette hylde

Den hvide svane ligger stille med det orange næb begravet i fjerene, mens de grå svaneunger snadrer i vandet. I volieren er der installeret et vandbassin, hvor den nødstedte svanemor ligger. Leon Holm Kragh er i gang med at finde tang frem til den lille familie.

Svanemoren med unger er kommet på vildtplejestationen, fordi en bekymret borger så, at hun havde været oppe at slås med andre svaner. Leon Holm Kragh kørte over til lystbådehavnen, hvor svanemoren lå passiv med ungerne tæt på sig. Senere på eftermiddagen skal hun til dyrlæge for at tjekke, om hun har fået skader på kroppen. Og svanemoren er bare ét af de mange dyr, Leon og Maria Holm Kragh hjælper hver dag.

"Det er dét at hjælpe dyrene, jeg godt kan lide. Mange af dyrene er ofre for menneskeskabte problemer som fx påkørsler eller en fiskekrog i næbbet, så på den måde giver man naturen lidt tilbage," siger Leon Holm Kragh.

For Maria Holm Kragh handler arbejdet på vildtplejestationen også i høj grad om at have fundet sin rette hylde:

"For mange år siden gik jeg og tænkte på, hvad jeg skulle med mit liv. Men nu har jeg fundet det. Man bliver gladere af det og får en tilfredsstillelse ved at se, man gør en masse gode ting."

Sagerne med de vilde dyr kommer til vildtplejestationen gennem Dyrenes Vagtcentral 1812, via Facebook eller fordi folk ringer direkte.

maria og leon2.jpg

Ikke to ens

Det er næsten ikke til at se det lille pindsvin, der gemmer sig i avisstrimlerne, men det titter frem med hovedet, inden det tager en runde i det store bur. Pindsvineungen blev fundet alene midt på en græsplæne. Ungen vejede kun 54 gram og havde ingen øjne, da han kom på vildtplejestationen. Han har fået modermælkserstatning og ligget under varmelampe og har taget godt på. Det piggede dyr skal snart over i en voliere med bedre plads til at løbe, inden han skal sættes ud i naturen igen.

Ikke kun pindsvin, men alle de vilde dyr optager Leon og Maria Holm Kragh.

"Faunadyrene er spændende, og der er ikke to dyr, der er ens. Dét med at se dem komme sig og sætte dem ud – det er bare dejligt," siger Maria Holm Kragh.

Natuglen kom sig og blev efterfølgende sat ud i naturen igen. Svanemoren døde desværre af sine skader, men ungerne blev sat ud et sted med tilpas meget naturlig mad. Der var desuden fire pindsvineunger i voliere udenfor, og de er alle sat ud i naturen.