Tag endelig imod invitationen til Åbent Landbrug 2025. Stil gerne spørgsmål og vær opmærksom på, hvilke dyr du ikke får at se. Her er en guide til, hvad du kan kigge efter, spørge til og tænke over, når du besøger dyrene.
Skal du til Åbent Landbrug den 21. september? Så kommer du til at kigge langt efter grisene:
For med mere end 2.000 bedrifter, som holder grise, er de to håndfulde bedrifter, som holder åbent, et meget lille udsnit af den danske svineproduktion.
I Danmark fødes hvert år omkring 33 millioner grise. (40 millioner inklusiv dem, der dør lige før, under fødslen eller indenfor de første døgn.) De bliver født af en million søer. Og selvom mere end 13 millioner af smågrisene sendes til udlandet for at blive opfedet og slagtet, så burde der være grise nok at kigge på i de danske stalde.
Men de er stort set alle skjulte bag stalddørene – selv til Åbent Landbrug.
Det kan du kigge efter
Er du en af dem, som opsøger et af de få steder, som har åbent, er her nogle bud på, hvad du kan kigge efter for at få et indtryk af, hvordan grisene har det.
Helt grundlæggende er grise intelligente og nysgerrige dyr. De skal aktiveres og have mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Det får de, hvis de får mulighed for at komme ud og bruge deres sanser. Det kommer de ikke i den konventionelle produktion.
Når du tager til Åbent Landbrug og ser grisene i staldene, så prøv derfor at have dyrevelfærdsloven i baghovedet.
Se hvor meget plads grisen har
I en konventionel svineproduktion har slagtegrisene meget lidt plads. De vises som regel ikke frem, men spørg, om du kan se dem også.
Minimumskravet for stier til et slagtesvin på omkring 100 kilo er kun 0,65 kvadratmeter per gris. Det er meget lidt plads for så stort et dyr, og det giver dem ikke plads til at bevæge sig.
Er soen fastspændt?
I næsten alle konventionelle landbrug er søer fastspændt i farestalden, altså der hvor de opholder sig før, under og efter fødslen af deres pattegrise. Det betyder, at de ikke er i stand til at vende og bevæge sig. Derudover kan de få sår og slå sig på inventaret. De er også frarøvet muligheden for at socialisere med andre søer, bygge rede eller passe deres unger og har intet at beskæftige sig med.
Det hævdes, at fastspænding sker for at beskytte pattegrisene fra, at deres mor lægger sig på dem, men der er udviklet stier, hvor det godt kan lade sig gøre at have hende løs, uden at det går ud over pattegrisene. Den høje pattegrisedødelighed skyldes i vid udstrækning avlen for søer, der føder alt for mange pattegrise per kuld, så der f.eks. fødes svage pattegrise, og hvor soen således ikke har patter nok til alle sine unger.
De stalde, som landbruget vælger at vise frem, hører ofte til specialproduktioner, hvor søerne ikke i lige så vid udstrækninger er fastspændt, som de er i hovedparten af produktionen.
Kig efter skuldersår
Fikserede søer ligger ofte fastspændt langvarigt på et meget hårdt underlag. Det kan de få skuldersår af – ligesom mennesker får liggesår. Grise, der er fastspændt og viser tegn på skuldersår, skal have noget blødt at ligge på, og grise med alvorlige skuldersår skal enten i en sygesti eller aflives.
Hvordan ser grisenes haler ud?
Læg mærke til, hvordan grisenes haler ser ud. Rutinemæssig halekupering er forbudt. Alligevel bliver 95 procent af alle pattegrise halekuperet og får klippet en del af deres haler af kort efter, de fødes. Det sker, fordi grisenes liv bliver så stressede, at de formentlig udvikler adfærdsforstyrrelse i form af halebid. I stedet for at mindske grisenes stressniveau, klipper man grisenes haler af for at undgå halebid.
Det er kun tilladt at klippe halvdelen af grisens hale af, og derfor skal halen kunne danne en næsten fuld cirkel. Dog ses det jævnligt, at grisene har fået klippet mere af.
Får dyrene grovfoder?
Mange søer og slagtesvin får mavesår i løbet af deres liv. Det skyldes, at de kun får foder en eller få gange dagligt, at foderet er meget fint forarbejdet, og at de næsten ingen fibre eller grovfoder får. Grunden til at de bliver fodret sådan er, at grisene optager foderet bedst på den måde, og det derfor er den billigste måde at producere på.
Det er svært at se på grisene, at de har mavesår, men i de værste tilfælde vokser de ikke så meget som andre grise, eller de bliver blege eller dør af akut blødende mavesår.
Se på foderet og se, om de får fibre/grovfoder.
Spørg til dødeligheden blandt grisene
En so får i dag langt flere pattegrise end hendes antal af patter. Det skyldes, at man har fremavlet en so, der får flere unger, end hun selv kan passe, og der fødes mange meget små og svage griseunger.
Mere end 25.000 pattegrise dør om dagen. Nogle dør lige før eller under fødsel, andre dør af sult eller kulde, fordi de er svage, og der er stor konkurrence om patterne.
Tæl de nyfødte grise og se, om der er plads til alle grisene ved yveret.
Vi ønsker dig en god og lærerig dag ved Åbent Landbrug 2025