Nyhed, 9. november 2016

Indblik: Sådan er udstyret i en dyreambulance

For at kunne hjælpe nødstedte dyr er der behov for en lang række redskaber, som du her kan få et dybdegående indblik i, hvad består af.

Image of Katherina  Petersen
Katherina Petersen,
Studentermedhjælper
Del artiklen på:
Dyreambulance, dyreredning, Dyrenes Vagtcentral 1812
Indholdet i Dyreredningsbilen, som Dyrenes Vagtcentral 1812 benytter, når et dyr skal hjælpes akkut.
Når Dyrenes Vagtcentral 1812 modtager et opkald om et dyr i en akkut nødsituation, så er det dyreambulancen, der rykker ud.

 

Klik på ikonerne og læs hvad redningsbilen består af:

Bagi er der faste transportrum beregnet til store kasser med svaner eller gæs. En hylde med ovenbelysning kan vippes ned og bruges som arbejdsbord, så redderne i både dagslys og mørke har mulighed for at undersøge nødstedte dyr.

Tagstativ til at medtage en stige, som kan vippes ned på siden af bilen. En lang stige er ofte nødvendig til at hjælpe katte ned fra tagrender eller nå op til fugle, der sidder fast i træer, fordi de er viklet ind i fiskesnøre eller lignende.

De røde bakker indeholder en lang række hjælpemidler som:

  • Engangssprøjter til at give vand-sukker-salt-blanding til bl.a. pindsvin
  • Specialfoder til afmagrede kattekillinger
  • Sikkerhedsbriller til håndtering af fugle som hejrer og skarv, der kan hakke efter øjnene
  • Reb til at binde om maven på folk, der henter dyr i en sø, eller til at drive dyr i en bestemt retning ved at trække rebet bag dem
  • Kraftig lygte til redningssager om vinteren, hvor det er mørkt mange af døgnets timer
  • Vægt til at aldersbedømme pindsvineunger. Vejer de over 250 g, er de mindst seks uger gamle og ikke længere afhængige af moren. Det kan være afgørende for vurderingen af, om de er nødstedte eller ej

I kabinen har redderne et blinklys til at smække på taget, hvis ambulancen skal være synlig – eksempelvis hvis det har været nødvendigt at parkere et dumt sted. Der er også en akuttelefon, hvortil redderne får sendt oplysninger om de sager, de bliver sendt ud på med info om henvender, adressen for udrykningen samt sagsforløb.

Transportkasserne bruges til kæledyr som katte og kaniner. Vilde dyr som fugle og pindsvin bliver transporteret i lukkede papkasser med strøelse eller et håndklæde i bunden, da det er mere beroligende for dem at være i mørke.

Værktøjskassen indeholder uundværlige ting som snor, saks, gaffatape til at lukke kasser, tænger til at klippe hegn over eller på anden vis befri dyr fra noget og chipscanner til at undersøge, om en kat har en registreret ejer.

Remmene bruges til at spænde transportkasserne fast under kørslen, så de ikke rutsjer rundt.

Som dyreredder kommer man ud i mange terræner. Hvis gummistøvler ikke rækker, hænger der waders bag i ambulancen til at indfange tilskadekomne vandfugle fra søer, vandløb og voldgrave.

Lange, kraftige rovfuglehandsker med metaldupper, så fuglenes klør ikke kan gå igennem. Bruges til håndtering, da rovfugle typisk angriber med kløerne, samt i nogle tilfælde til undersøgelse: Her holder redderen fuglen fast om benene, mens den undersøges.

Fangstnet i flere størrelser og med teleskopstang er uundværlige i mange situationer, hvor man skal yde hjælp til nødstedte dyr, der ikke selv er indstillet på at skulle i menneskehænder.

Bagi er der faste transportrum beregnet til store kasser med svaner eller gæs. En hylde med ovenbelysning kan vippes ned og bruges som arbejdsbord, så redderne i både dagslys og mørke har mulighed for at undersøge nødstedte dyr.

Tagstativ til at medtage en stige, som kan vippes ned på siden af bilen. En lang stige er ofte nødvendig til at hjælpe katte ned fra tagrender eller nå op til fugle, der sidder fast i træer, fordi de er viklet ind i fiskesnøre eller lignende.

De røde bakker indeholder en lang række hjælpemidler som:

  • Engangssprøjter til at give vand-sukker-salt-blanding til bl.a. pindsvin
  • Specialfoder til afmagrede kattekillinger
  • Sikkerhedsbriller til håndtering af fugle som hejrer og skarv, der kan hakke efter øjnene
  • Reb til at binde om maven på folk, der henter dyr i en sø, eller til at drive dyr i en bestemt retning ved at trække rebet bag dem
  • Kraftig lygte til redningssager om vinteren, hvor det er mørkt mange af døgnets timer
  • Vægt til at aldersbedømme pindsvineunger. Vejer de over 250 g, er de mindst seks uger gamle og ikke længere afhængige af moren. Det kan være afgørende for vurderingen af, om de er nødstedte eller ej

I kabinen har redderne et blinklys til at smække på taget, hvis ambulancen skal være synlig – eksempelvis hvis det har været nødvendigt at parkere et dumt sted. Der er også en akuttelefon, hvortil redderne får sendt oplysninger om de sager, de bliver sendt ud på med info om henvender, adressen for udrykningen samt sagsforløb.

Transportkasserne bruges til kæledyr som katte og kaniner. Vilde dyr som fugle og pindsvin bliver transporteret i lukkede papkasser med strøelse eller et håndklæde i bunden, da det er mere beroligende for dem at være i mørke.

Værktøjskassen indeholder uundværlige ting som snor, saks, gaffatape til at lukke kasser, tænger til at klippe hegn over eller på anden vis befri dyr fra noget og chipscanner til at undersøge, om en kat har en registreret ejer.

Remmene bruges til at spænde transportkasserne fast under kørslen, så de ikke rutsjer rundt.

Som dyreredder kommer man ud i mange terræner. Hvis gummistøvler ikke rækker, hænger der waders bag i ambulancen til at indfange tilskadekomne vandfugle fra søer, vandløb og voldgrave.

Lange, kraftige rovfuglehandsker med metaldupper, så fuglenes klør ikke kan gå igennem. Bruges til håndtering, da rovfugle typisk angriber med kløerne, samt i nogle tilfælde til undersøgelse: Her holder redderen fuglen fast om benene, mens den undersøges.

Fangstnet i flere størrelser og med teleskopstang er uundværlige i mange situationer, hvor man skal yde hjælp til nødstedte dyr, der ikke selv er indstillet på at skulle i menneskehænder.