Dyrenes Beskyttelse emblem koral

Internathund bor på plejehjem

Kun to uger nåede den dansksvenske gårdhund Ib at tilbringe på Nordjyllands Internat, inden den tidligere plejehjemsbesøgshund fik et helt perfekt nyt hjem – nemlig et plejehjem, hvor han i dag er til både gavn og glæde

Skrevet af:
Dyrenes Beskyttelse

Helt i internatets ånd er en dansk-svensk gårdhund for nylig blevet formidlet til et plejehjem, hvor både den og beboerne nu stortrives. Vi har mødt Ib i hans nye hjem.

Den dansksvenske gårdhund Ib kom ind på Nordjyllands Internat sidst i april måned, da hans ejer døde efter længere tids sygdom.

Nu skulle der findes et passende hjem til den syvårige hund, som fra sin dagligdag var vant til ældre mennesker, og som også sammen med sin ejer havde været besøgsvenner på et plejehjem.

Vigtig berøring

Derfor passede det helt perfekt, at der en halv times kørsel fra internatet sad en plejehjemsforstander og ledte efter en hund, som kunne bo på Birkelse Plejecenter og sprede glæde blandt beboere og personale.

Forstander Karin Nielsen læste beskrivelsen af Ib på Facebook og skyndte sig at kontakte Nordjyllands Internat, og resten er historie. I dag bor Ib på Birkelse Plejecenter, hvor han trives godt og spiller en vigtig rolle for mange af beboerne.

- Ibs tilstedeværelse gør, at beboerne har noget at glæde sig over og hygge sig med, fortæller Karin Nielsen.

- På et plejehjem bliver mange kun rørt ved professionelt. Nu er der en, man kan nusse med – og det betyder meget.

Samtaleemne

På Birkelse Plejecenter har Ib sine egne heller, hvor han altid kan trække sig tilbage og hvile. Men han foretrækker oftest beboernes selskab. Den lille hund opsøger dem både på fællesarealerne og på deres værelser, og han er ikke for fin til at hoppe i sengen eller sofaen til dem.

I en hverdag, hvor der ikke sker det helt vilde, skaber Ib en vigtig sammenhængskraft for både beboere og besøgende, fortæller Karin Nielsen.

- Hvis der ikke er nogen, der har set Ib i 10 minutter, så begynder man at snakke om, hvor Ib mon er henne. Jeg ved også, at nogle af de pårørende bruger Ib i samtalen, når de er på besøg. Nogle af vores beboere har jo svært ved at huske, men Ib kan man altid tale om. Der er også nogle, hvis oldebørn synes, det kan være lidt kedelig at komme her. Nu synes de, det er meget sjovere. På den måde bliver Ib en døråbner for mange ting.