Hver dag forsvinder store dele af Sydamerikas natur for at gøre plads til sojaplantager, der bruges til at fodre dyr i Europas landbrugsindustri. Det koster vilde dyr som jaguaren livet – og truer nogle af verdens vigtigste økosystemer.
Dybt i de tætte regnskove og på de åbne savanner i Sydamerika har jaguaren levet i tusinder af år. Her, i nogle af verdens mest artsrige naturområder, har den spillet en afgørende rolle som økosystemets topjæger. Men nu truer sojaplantager dens eksistens.
Hver eneste dag fældes og brændes store områder af Amazonas og Cerrado for at gøre plads til sojaplantager. Ikke for at dyrke mad til mennesker – men for at producere foder til grise, køer og kyllinger i Europa.
Over 27 millioner hektar af jaguarens tidligere levesteder er allerede omdannet til landbrug. Tilbage står små, isolerede øer af natur, hvor jaguarer kæmper for at finde føde og plads til at leve.
- Det er en yderst alvorlig udvikling, vi har været vidner til de seneste årtier. Afskovningen er ikke kun katastrofalt for jaguaren – den har også enorme konsekvenser for mange andre arter, fortæller Anne Sofie Meilvang, biolog og konsulent for internationalt arbejde og dyrevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse.
Når jaguaren forsvinder, mister naturen balancen
Ifølge Anne Sofie Meilvang skaber det ubalance i hele økosystemet, når en art forsvinder.
- Når et dyr som jaguaren forsvinder, sætter det gang i en kædereaktion. Det kan for eksempel betyde, at de dyr, den normalt jager, bliver flere – og det kan have konsekvenser for andre arter og planter. Alt i naturen hænger sammen, og når vi fjerner én brik, risikerer hele systemet at kollapse, forklarer hun.
Et globalt problem – og et dansk ansvar
Sojaproduktionen i Brasilien, Argentina og Paraguay er i dag en af de største drivkræfter bag global afskovning. De enorme plantager ødelægger naturen, forurener jord og vandløb og fordriver både mennesker og dyr fra deres levesteder. Og Danmark er med til at drive udviklingen.
Hvert år importerer vi mellem 1,2-1,7 millioner ton soja, hvoraf langt størstedelen ender som dyrefoder i landbruget. Sojaproduktionen hænger således tæt sammen med den enorme industrielle husdyrproduktion i Danmark. En produktion, hvor millioner af dyr lever under trange forhold uden adgang til det fri – og som tilmed også presser den danske natur gennem store mængder gylle, ammoniakudledning og tab af biodiversitet.
- Det industrielle landbrug giver således problemer både i Danmark og på den anden side af kloden. Det er et system, der er særdeles uholdbart for både natur, klima og dyrevelfærd – og mennesker, siger Anne Sofie Meilvang.
Der er stadig tid til at handle
Selvom situationen er alvorlig, er det ikke for sent at ændre kurs. Ved at spise mindre kød og vælge produkter fra dyr, der er fodret med ansvarligt produceret soja, kan vi som forbrugere mindske presset på naturen i Sydamerika.
Men også politiske initiativer og EU-lovgivning kan være med til at ændre kursen. Fra 2026 skal soja, der importeres til EU, for eksempel være dokumenteret afskovningsfri. Det er et vigtigt skridt, men loven dækker ikke alle områder, hvor store dele af sojaen dyrkes. Derfor er der ifølge Anne Sofie Meilvang stadig brug for, at både politikere, landbrug og forbrugere tager ansvar.
- Vi har brug for politisk handling nu. Når vi beskytter jaguaren og dens levesteder, beskytter vi samtidig et helt økosystem – og skaber en mere bæredygtig og dyrevenlig fødevareproduktion.