, 22. februar 2020

Joan Claire Svendsen: Derfor er jeg frivillig

Joan Claire Svendsen brænder for at gøre en forskel for dyr i nød. Som kredsformand på Lolland-Falster lærer Joan hele tiden nye ting om dyr og deres adfærd, og samtidig forsøger hun at give en hjælpende hånd til de ejere, der er kommet i problemer, og som derfor kan have svært ved at passe deres dyr.

Image of Mikkel  Dohn
Mikkel Dohn,
Kommunikationsmedarbejder
Del artiklen på:
Joan har været frivillig i Dyrenes Beskyttelse siden 2014. Her ridder hun på sin hest Hannibal.

Hvorfor har du valgt at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse? 

Jeg har været lægmand i Hestens Værn siden 1996. Når jeg var ude på sager, så jeg ofte andre dyr end heste, der ikke havde det godt og havde brug for, at nogen hjalp dem. Så da jeg i 2014 så i den lokale avis, at Dyrenes Beskyttelse søgte frivillige på Lolland-Falster, var jeg ikke i tvivl og søgte ind som frivillig

Hvad går dit frivillige arbejde ud på?

Mit frivillige arbejde går først og fremmest ud på at hjælpe dyr i nød, men det handler i høj grad også om at sætte sig ind i forhistorien til den enkelte sag. På den måde kan hjælpen også omfatte de mennesker, der er omkring dyrene. Her på Lolland-Falster har vi mange sociale sager med dyr indblandet, og det kan være barske ting, vi kommer ud til, men disse sager brænder jeg virkelig for. Mange gange er situationen vokset ejerne over hovedet, men en god dialog og gensidig tillid er ofte en god start på at få løst problemerne. Det kan tage tid, og det er altid dyrenes velfærd, der kommer i første række.

Hvad kan du godt lide ved arbejdet?

Jeg kan godt lide at møde en masse spændende mennesker, når jeg kommer ud til sager. Med årene har jeg fået opbygget et godt lokalt netværk, som er et stort plus. Jeg tager altid på sager med glæde, også selv om jeg nogle gange må gå den tunge gang, for på den måde viser jeg jo netop min kærlighed til dyrene og er dermed forhåbentlig med til at gøre en forskel. Og så lærer man hele tiden nyt om dyr og deres adfærd, og det kan jeg aldrig få nok af. Mit arbejde som kredsformand kan godt være hårdt både fysisk og psykisk, men glæden over at hjælpe dyr gør, at jeg synes, det er det hele værd.