Pressemeddelelse, 15. december 2016

Julemad med god dyrevelfærd

Her får du et overblik over, hvordan julemiddagen kan sammensættes med god dyrevelfærd. Den dyrevenlige julemad både smager og behager bedre.

Image of Katherina  Petersen
Katherina Petersen,
Studentermedhjælper
Del artiklen på:
julemad med god dyrevelfærd

Det traditionelle julebord er belagt med kød, men sådan behøver det ikke være. Kødalternativerne vinder frem og også i juletiden findes der smagfulde alternativer til kødprodukterne. Hvis man stadig gerne vil servere traditionel andesteg, medister, frikadeller og flæskesteg, så bør man gå efter kødprodukter fra dyr, der har levet et godt liv. 

Men det kan være forvirrende at overskue både indkøbslisten og dyrevelfærden i produkterne, så derfor er det et godt udgangspunkt at gå efter udvalgte mærker, fx 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' eller Ø-mærket.

Mærkerne indikerer, hvorvidt dyrene er opdrættet under kår, der tilgodeser deres naturlige adfærd og behov. Det handler om faktorer som eksempelvis: Tilbringer dyrene hele deres liv indendørs eller har de adgang til det fri? Bliver dyret skåret til for ikke at forvolde skade på sig selv eller andre dyr?

Flæskesteg med krølle på halen

Drop den konventionelle gris til jul og gå i stedet efter økologiske eller frilandsgrise, som har levet under kår med god dyrevelfærd, hvor der er taget hensyn til deres adfærd. Grisene kommer ud i det fri, de får rodemateriale og de halekuperes ikke. Frilandsgris og økologisk gris er godkendt under mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'.

Vil man gerne prøve noget helt særligt til jul, så skal man gå efter mærket 'Velfærdsdelikatesser'. Velfærdsdelikatesse-grise opdrættes med høj grad af frihed på marken sammen med soen. Der er ingen kastration, halekupering eller dyretransport. Grisene har rigtig god dyrevelfærd, og der er høj grad af naturlighed. Mærket certificeres af Dyrenes Beskyttelse.

And med god samvittighed

Der er mange forhold at holde styr på, når en god andesteg skal vurderes. Nogle af forholdene er eksempelvis ænder pr. kvadratmeter både indendørs og udendørs, næb- og klokupering, samt maksimal transporttid til slagteri.

Danske ænder har generelt kortere tid til slagteriet end udenlandske ænder, og den danske andeproduktion er knap så intensiv som i fx Frankrig og Rumænien. 

Anderacen har også betydning for dyrevelfærden. Nogle anderacer er mere aggressive over for hinanden end andre. Mange tror, at berberianden er udtryk for kvalitet, men dyrevelfærdsmæssigt hører de til blandt de dårligste. Det skyldes, at de ikke er egnet til at gå i store flokke og forvolder megen skade på hinanden. Landmanden løser dette ved at klippe næb og kløer af dem.

Der findes et utal af andeproducenter, og det er en ren jungle at finde rundt i producenternes dyrevelfærd. Derfor har Dyrenes Beskyttelse udarbejdet en dybdegående guide, der bedømmer andeproducenter efter dyrevelfærden i opdrættet.