Artikel, 25. maj 2018

Kampagne gavner grisene

Politikere og landbrug har lyttet til Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Burgris – Nej tak”, der fik massiv opbakning og opmærksomhed i sommeren og efteråret 2017. Der er kommet handling bag ordene og 15 millioner hangrise kan se frem til bedre dyrevelfærd.

Image of Marie  Hougaard
Marie Hougaard,
Medieredaktør
Del artiklen på:
burgis nej tak

Bred opbakning til kampagnen

Lukas Graham, sanger og musiker med 200.000 følgere, tweetede på sin fødselsdag i efteråret 2017: ”I dag er det min fødselsdag, og hvis jeg må ønsker noget, så er det bedre levevilkår for landets utroligt mange konventionelle slagtesvin.”

Peter Falktoft, TV- og radiovært med 250.000 følgere, skrev: ”Af de 30. mio. slagtesvin som produceres årligt i Danmark ender kun 10% på det danske marked. Så meget for 'alt magt til forbrugeren”

Sommeren 2017 bød på Fuglsang i Tour de France, dårligt sommervejr – og et massivt spotlight rettet mod de dårlige forhold for de danske industrielle grise, da kampagnen ”Burgris – Nej Tak” blev lanceret d. 7. august 2017.

Kampagnen krævede bedre forhold for de over 30 millioner grise, der årligt bliver produceret i Danmark og satte blandt andet fokus på, at der ikke længere skal ske rutinemæssig halekupering, og at hangrisene skal bedøves inden kastration.

Kastration er et smertefuldt indgreb, der bliver foretaget af landmanden. Inden kampagnen var det kun dyrlæger, der måtte foretage bedøvelsen, og 98 pct. af landmændene undlod derfor at bedøve inden kastration. Et af kampagnens hovedpunkter var, at kastration af de 15 millioner hangrise helt skal stoppe, og indtil dét sker, skal grisene som minimum bedøves. Daværende Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lyttede til kampagnen, for allerede en måned efter kampagnen gik i luften, åbnede han op for, at landmændene selv skal kunne lokalbedøve grisene.

– Med den her ordning tager vi et skridt i den rigtige retning for at forbedre dyrevelfærden i de danske stalde. Mit håb er, at mange landmænd vil tage kurset og bedøve deres dyr inden kastration, sagde Karina Due, dyrevelfærdsordfører og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.


Siden 1. januar 2018 har det været en realitet, for landmanden kan nu selv lokalbedøve sine grise, hvis han har været på et kursus godkendt af Fødevarestyrelsen.

Ikke kun politikerne, men også landbruget har lyttet til Dyrenes Beskyttelses krav om kastration. Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer meldte ud, at alle hangrise ved udgangen af 2018 bliver bedøvet forud for kastration.

“Kastration påfører unødvendig smerte til 15 millioner hangrise hvert år, og det skal stoppes helt. Men indtil det sker, glæder det mig, at man i det mindste sørger for, at grisene lider mindst muligt ved indgrebet,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Folkeligt opbakning burgrise

Kampagnen ”Burgris – Nej Tak” var ikke kun målrettet politikere og landbrug, men blev foldet ud i både gadebilledet, på de sociale medier og i pressen, hvor alt lige fra landsdækkende aviser til TV satte grisenes forhold på dagsordenen. 850.000 danskere så kampagnen og fire ud af fem var, ifølge en undersøgelse af Epinion for Dyrenes Beskyttelse, enige i, at begrebet ”burgrise” er dækkende for de industrielle grise og deres forhold.

"Den store opbakning i befolkningen betyder meget for, at vi kan få forbedret de industrielle grises forhold. Grisene har i den grad brug for, at nogen taler deres sag og kampagnen viste, at vi danskere står sammen om bedre forhold for de over 30 millioner grise, der hvert år bliver produceret i Danmark, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Branchen reagerede med voldsom kritik i medierne og på Facebook og Twitter. Direktøren i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup skrev i en kronik i Jyllands-Posten om ”myter og fanatisme” i kampagnen uden at kunne gendrive et eneste af de mange fakta, kampagnen bestod af.

Men branchen lyttede også, for på den årlige svinekongres i oktober 2017 kom det frem, at dele af branchen ser en fremtid med hele haler og løsgående søer i den konventionelle produktion. Det var udmeldingen fra Seges Svineproduktion, landbrugets videnscenter for svineproduktion, der proklamerede, at der skal ske ændringer i den industrielle produktion, og at de arbejder på at få det indført i deres kommende strategiplan for 2018.

Politisk lydhørhed

Politikerne spidsede også ører, for allerede en måned efter kampagnens start offentliggjorde daværende Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sin plan med arbejdstitlen ”Den cirkulære gris – på vej mod 2025”, hvor han vil se på, hvordan de danske grise kan få bedre dyrevelfærd, med hjælp fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse.

Det var ikke nok, mente flere andre politikere, for to måneder efter kampagnens start, d. 4. oktober, var daværende Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i åbent samråd af Simon Kollerup, fødevareordfører (S), for at svare på spørgsmål om de danske grises forhold.

I løbet af kampagnen ”Burgris – Nej Tak”, var det nemlig kommet frem, at mange af løfterne i den såkaldte svinehandlingsplan fra 2014 ikke var blevet indfriet. Svinehandlingsplanen fokuserede blandt andet på, at flere pattegrise og søer skal overleve, at kastration af pattegrise uden bedøvelse skal stoppes og at alle søer på sigt skal gå i løsdrift. På samrådet stillede flere af ordførerne for dyrevelfærd sig også skeptiske ved, om de frivillige målsætninger for svineproducenterne er gode nok.

"Hvordan undgår vi, at dette blot bliver endnu en snakkeklub. Vi kan jo tydeligt se, at de her frivillige aftaler og flotte ord ikke virker. Der sker ikke de forandringer, vi aftaler," sagde daværende dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten Maria Reumert Gjerding.

Kampagnen har altså overordnet set fået sat både grisenes forhold på dagsordenen og givet dem bedre dyrevelfærd.

Sådan fik grisene bedre velfærd

7. august 2017 Kampagnen ”Burgris – Nej Tak” bliver lanceret. / 1. september 2017 Lukas Graham tweeter om burgrise / 8. september 2017 Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, skriver i en pressemeddelelse, at han vil åbne op for, at landmændene selv kan lokalbedøve grisene inden kastration. / 21. september 2017 Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, lancerer ”Den cirkulære gris – på vej mod 2025”. / 4. oktober 2017 Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, er kaldt i åbent samråd af Folketingets Miljø- og fødevareudvalg for at svare på spørgsmål om danske grises forhold. / 24. oktober 2017 Landbrugets videnscenter, Seges Svineproduktion, proklamerer, at fremtidens svineproduktion bliver med hele haler og løsgående søer. / 21. december 2017 Miljø- og fødevareminister.


Esben Lunde Larsen varsler strengere kontrol i de danske svinestalde efter det fremgår af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol for 2016, at hver tredje svinebestand har fået sanktioner. Ministeren fremhæver i en pressemeddelelse halekupering som et af indsatsområderne. / 1. januar 2018 Landmanden kan selv lokalbedøve sine grise forud for kastration. / 18. januar 2018 Landbrug & Fødevarer melder ud i helsides-annoncer i landsdækkende medier, at alle hangrise bedøves forud for kastration inden udgangen af 2018.