Artikel, 30. oktober 2017

Kommunalvalget er også et valg om dyrevelfærd

Mere end hver tredje er tilbøjelig til at stemme dyrevenligt til kommunalvalget den 21. november. Men det kan være svært at gennemskue, hvor i kommunalpolitik dyrevelfærd optræder. Vi guider derfor til nogle af de områder indenfor kommunalpolitik, der tager sig af dyrevelfærd.

Image of Katherina  Petersen
Katherina Petersen,
Studentermedhjælper
Del artiklen på:
God dyrevelfærd i kommunen kan fx være maden på de offentlige institutioner

Den 21. november skal der stemmes om, hvilken politik der skal føres de næste fire år i landets 98 kommuner. En undersøgelse fra Epinion foretaget for Dyrenes Beskyttelse viser, at mere end hver tredje borger er tilbøjelig til at stemme på en lokalpolitiker, der fører en dyrevenlig politik.

Den dyrevenlige politik kan dog være svær at få øje på i kommunalpolitik, da dyrevelfærd sjældent optræder som en selvstændig dagsorden. Den optræder derimod næsten altid som en del af kommunernes ansvarsområder, der blandt andet dækker over børnepasning, folkeskolen, ældreplejen, naturpleje og miljøplanlægning og kultur.

Områder at holde øje med

Der er flere områder, hvor man kan holde øje med dyrevelfærden i kommunalpolitikken, blandt andet:

  • Offentlige køkkener Dyrevelfærd kan optræde som en del af kommunens planer for folkeskolen eller ældreplejen, hvor en plan om en mere økologisk linje i de offentlige køkkener kan betyde forøget dyrevelfærd for landbrugsdyr.

Vi opfordrer derfor til at stemme for den gode dyrevelfærd til kommunalvalget ved at vælge en politiker eller et parti, der har økologiske målsætninger på folkeskole- eller ældreplejeområdet.

  • Biodiversitet og naturområder I kommunalpolitik handler dyrevelfærd for vildtlevende dyr om, hvordan sammenspillet mellem by og natur planlægges: Skal der fredes nye naturområder? Hvordan skal de nuværende naturområder plejes? Hvor sammenhængende skal områderne være?

Det kan fx være gode leveområder med stor biodiversitet. 

”For at vildtlevende dyr kan bo i et område, så kræver det, at der lever andre dyrearter og at området er bevokset af mange forskellige plantearter. En markmus har eksempelvis behov for flere græsarter som føde, fordi hvis den ene græsart ikke gror særlig godt, så kan markmusen bare spise en anden græsart. For at bestanden af markmus kan overleve, så kræver det også, at de har mulighed for at vandre til nye områder, så sygdomssmitte og indavl mindskes,” forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Vi opfordrer til at vælge de vilde dyrs velfærd ved at stemme på politikere eller partier med målsætninger for byplaner og naturplejeplaner, der fremmer biodiversitet og sammenhæng mellem naturområderne.

  • Ejerløse katte Der er mange kommuner, der ikke tager ansvar for de ejerløse katte indenfor kommunegrænserne. Det giver gene for borgerne og dårlig dyrevelfærd for kattene.

Vi opfordrer derfor til, at man stemmer på en kandidat, der vil skabe bedre dyrevelfærd for de ejerløse katte.

Alle de ovenstående områder er vigtige emner i forhold til kommunalvalget og det er altså en god ide at sætte sig ind i de forskellige kandidaters holdning på områderne, så man kan støtte den gode dyrevelfærd. 

  • Del artiklen på: