Siden 2003 er andelen af danske malkekøer på græs faldet fra ca. 75 procent til knap 30 procent, viser nyeste tal. Det er en meget bekymrende udvikling, påpeger Dyrenes Beskyttelse
I valgkampen fremhæves det effektive, danske landbrug som forbillede for omverden, men stordriften og industrialiseringen trækker store veksler på dyrenes velfærd.
Således er antallet af danske malkekøer på græs faldet fra 75 procent i 2003 til knap 30 procent i 2020, viser tal fra Videncentret for Landbrug og Danmarks Statistik. I 2020 var 395.000 køer uden adgang til græs i 2020, og det ærgrer Dyrenes Beskyttelse.
- Det er en markant forringelse af danske malkekøers velfærd, at så mange af dem aldrig kommer ud af staldene og under åben himmel, Sophie Hastrup Christensen, Landbrugspolitisk chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse
Køer trives bedst, hvis de har mulighed for at komme på græs. Græsning er en del af køers naturlige miljø, og det er her, de har god plads til at søge føde, tygge drøv og ellers leve livet, som en ko har lyst til sammen med sine artsfæller.
At færre køer får mulighed for det, hænger tæt sammen den øgede stordrift i dansk landbrug. Allerede i 2003 vurderede Videncentret for Landbrug, at køerne kom på græs i ni ud af ti besætninger med færre end 50 køer. For store besætninger med over 200 dyr var tallet 30 procent. Siden er der blevet markant færre, men større besætninger med malkekøer, der til gengæld yder stadig mere mælk.
Fra 2002 til 2020 faldt antallet af mælkekvægsbesætninger 61 procent, der er blevet 7 procent færre malkekøer, mens den samlede årlige produktion af mælk steg med 25 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik
- Særligt i de store besætninger med mange køer kan der være lavpraktiske hensyn som f.eks. markernes placering i forhold til stalden, der afgør, om køerne lukkes på græs. Derfor skal noget af forklaringen på, hvorfor færre køer kommer ud, findes i landbrugets strukturudvikling, siger Sophie Hastrup Christensen.
Køer på græs stiller da også øgede krav til landmændene. Ud over plads på marken, et godt græsdække og gode drivveje mellem mark og stald, udfordrer det også fodringen. Højtydende køer stiller nemlig store krav til et stabilt optag af foder for at producere så meget mælk, hvilket er nemmere at styre i stalden end på græsmarken.
Men når landmændene investerer ressourcer i at få dyrene på græs, bliver sundheden og velfærden til gengæld væsentligt bedre. F.eks. har græsmarken et mere eftergiveligt underlag, hvor køerne kan bevæge sig naturligt og nemmere lægge og rejse sig, hvorimod staldens gulv er hårdere, pladsen mere trang og køernes bevægelsesmønster mindre naturlig.
- Der er desværre alt for mange halte køer i de danske malkekvægsbesætninger. Det er smertefuldt for dyrene og en væsentlig årsag til, at de aflives. Undersøgelser har vist, at køers klovsundhed generelt er bedre i de perioder, hvor de kommer ud på en god græsmark, forklarer Sophie Hastrup Christensen.
Økologi får køerne på græs
De relativt mange økologiske besætninger herhjemme holder hånden under antallet af køer på græs. Alle økologiske køer skal på græs fra 15. april til 1. november, når forholdene tillader det. Anderledes er det dog for de konventionelle bedrifter, hvor der ikke er samme krav. Erhvervet selv skønner, at omkring 80 procent af de konventionelle køer aldrig kommer på græs.
Det stigende antal økologiske mælkeproducenter kan også være en del af forklaringen på et knæk i kurven for græssende mælkekøer. En undersøgelse fra Aarhus Universitet blandt Arlas leverandører viste, at kun 25 procent af malkekøerne havde adgang til græs 2015. Sammenlignet med Danmarks Statistiks totaltælling for landbruget fra 2020, er der altså kommet flere køer på græs de seneste år. I samme periode er antallet af økologiske mælkebesætninger steget med 13 procent.
En anden forklaring er indførelsen af statens dyrevelfærdsmærke. Her skal malkekøer have adgang til græs for, at mælken kan få to hjerter på kartonen. Arla oplyser, at de har fået flere konventionelle køer på græs. Leverandører med to hjerter får da også et tillæg på 1,25 eurocent per kilo mælk fra mejeriet.
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over den seneste udvikling, men forventer ikke, at vi står over for en omvæltning af landbruget.
- Udviklingen mod færre og større mælkebesætninger ser ud til at fortsætte. Her er der en tendens til, at køernes adgang til græs ikke prioriteres. Derfor så vi allerhelst et lovkrav om, at alle malkekøer i Danmark skal på græs. Men som minimum forventer vi, at politikerne med afsæt i landbrugsaftalen tager initiativer, der gør det endnu mere attraktivt at drive økologiske husdyrbesætninger, og dermed får flere køer på græs inden for de næste få år, siger Sophie Hastrup Christensen.