Selv om vi har en instinktiv trang til at redde dyr, der ser hjælpeløse ud, så er den
bedste hjælp til faunadyrene oftest at lade være. Altså at lade dem og deres omgivelser
være i fred.
Vi bruger millioner af kroner på fuglefoder hvert år. Men det betyder uendelig lidt, i forhold til hvilken have du giver dem.
De er sjældent hjælpeløse. Dyrene derude. Tværtimod har de udviklet fascinerende teknikker til at mestre deres liv som hare, ræv, grævling, rådyr, solsort, egern, pindsvin, due, svane, mus eller sommerfugl.
– I al min tid i Dyrenes Beskyttelse har vi eksempelvis i vores vagtcentral forklaret, at man skal lade harekillingerne være. De er ikke forladt, men er meget selvstændige og mødes kun med moren få minutter hver aften på fødestedet. Vi forklarer også, at fugleungens forældre som regel er lige i nærheden, men ikke tør at nærme sig, hvis du står der, siger Michael Carlsen, biolog og projektleder for faunadyr i Dyrenes Beskyttelse, hvor han har været med til at rådgive om Danmarks vilde dyr i over 20 år.
Dyrene kan altså klare sig selv, så længe de får lov. De hyppigste uheld for dyrene er, at vi mennesker har rykket deres hjem op ved rode og tømt deres køleskab for mad. Altså ved at fjerne deres levesteder. Det bedste, du kan gøre for dyrene, er derfor at optimere betingelser udenfor, hvor de lever livet.
Fuglesult i haverne
– Urørt og sammenhængende natur er det absolut og uden sammenligning vigtigste for faunen lige nu, siger Michael Carlsen og giver et eksempel.
– Dyrevelfærden for fugleunger i rederne afhænger af forældrene, som lever af insekter. Der er 2,5 gange flere insekter i mere naturlig skov end i haverne. Der mangler ganske enkelt insekter i haverne. Så for de titusindvis af fugleunger i rederne er det vigtigste for deres velfærd at sørge for insekter og dermed mad til fuglene. Vi bruger millioner af kroner på fuglefoder hvert år. Men det betyder uendelig lidt, i forhold til hvilken have du giver dem.
Vinterliv
De fleste af de danske faunadyr overlever vinteren ved at gøre det samme, som de gør om sommeren. De har bare ikke unger at bringe til verden og opfostre.
- Mange insekter er der stadigvæk. Nogle kravler oven på sneen, andre overvintrer som æg, larver eller pupper – og nogle som voksne med aktivt udeliv.
- Fuglene flokkes om vinteren. Musvit, blåmejse, sortmejse, fuglekonge, træløber. De slår sig sammen, finder føde sammen og sover sammen.
- Mus, mosegris og muldvarp er aktive hele vinteren. Især musene, som samtidig er mad til overvintrende rovfugle.
- Pindsvinet går i dvale og vinterhi, mens egern laver forråd og sover længe, hvis det er for koldt til at stå op.
Glad for at læse artiklen?
... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger.