Dyr, dufte og dagligdag på Hørhaven fortæller om et landbrug på naturens præmisser. De besøgende lytter, smager og lærer om et rigt liv på marken, før den bliver til menu.
Jeg vil gerne vise vejen til et klimarigtigt landbrug med stor biodiversitet, god muld og god dyrevelfærd.
Skuddefårene har ben som stiletter. Spinkle stilke under uldne kroppe, som næsten ligner lammeskyer, der svæver rundt under træerne i udkanten af Chalotte Vads have. Hun hegnede haven ind i foråret for at give fårene skygge. Træerne ude på marken er nyplantede og endnu for små til at være parasoller.
”Det har været så hyggeligt at have fårene i haven her i forsommeren,” siger Chalotte, der sammen med sin mand, Steen Holck, ejer landstedet Hørhaven ved Tystryp sø nær Sorø.
Det er en varm junidag, men der er svalt i skyggen, hvor fårene går. Få meter derfra tager de to søer af racen Sortbroget gammel dansk landracesvin en tur i poolen, den store mudderpøl, med plads til familiebadning med smågrisene.
Naboerne på den anden side af grøntsagshaven er gæs og moskusænder. I et af de lave huse med skråvægge ligger to gæs på æg side om side. De vil ikke fotograferes, skræpper op og kalder på gasen, der kommer løbende, så hurtigt de store platfødder kan bære ham, for at forsvare damerne.
Han indleder en resolut patruljering foran huset, og paparazzoen opgiver at zoome ind på privaten.
Der, hvor maden kommer fra
Dyrenes adfærd fortæller stort set af sig selv om et frit og selvstændigt liv i Hørhaven, som Chalotte Vad kalder et undervisningslandbrug. Udover dyrene, af oprindelige nordiske racer, er her et væld af bede med spiselige – og dekorative – planter.
I gårdens ene længe er der Bed & Breakfast med plads til 13 gæster fordelt på tre lejligheder, og i den ene side af stuehusets vinkel er der café med flygel og plads til spisning, retreats, middage, små koncertarrangementer og workshops. I sidste uge var Løgismose-Meyers HR-afdeling på et ophold.
”Jeg tænker på gården som natur- og landbrugsformidling. Her kommer for eksempel rigtig mange familier med børn, og de får lov til at rende i hælene på mig, når jeg fodrer dyrene, eller når vi høster af planterne til maden. Det er vigtigt at formidle, hvor maden kommer fra, og det betyder noget, at der er liv, der hvor maden bliver produceret,” siger Chalotte og mener både liv i form af biodiversitet og et godt liv for dyrene.
”Folk ved ikke, hvor meget arbejde, der er i at producere mad. Hver dag at se, om dyrene trives, læse deres signaler og tjekke, om noget skal laves om. Det samme gælder planterne, også selvom de er flerårige og kommer af sig selv.”
Hjemmelavet
Vi sidder på terrassen. Luften dufter her ved siden af ét af de talrige bede, som er fyldt med mad: jordbær som bunddække, kvan, citronmelisse, flerårig kål, bærbuske, passionsblomst. Ude i haven er der kastanje, valnød, paradisæble, kvæde, gingko biloba, mirabelle. Listen er lang og fortsætter rundt om huset og ude på marken. Lidt længere henne stikker en stor artiskok hovedet op.
Foran køkkendøren vokser den lancetvejbred, hvis lynstegte blade blev serveret på workshoppen i sidste uge. På menuen var der også svinekrone, nye kartofler med løvstikke, smør med bronzefennikelfrø, råmarinerede rødbeder, kapers i form af fermenterede frø fra ramsløg, salvieblomster, solbærbuskblade, mælkebøttemarmelade og rabarberis. Hjemmedyrket, hjemmeplukket og hjemmelavet. Det er pointen med stedet.
”Jeg vil gerne vise vejen til et klimarigtigt landbrug med stor biodiversitet, god muld og god dyrevelfærd,” siger Chalotte og forklarer, at det er den samlede oplevelse af smag, summende liv, dufte og dyr, der formidler det gode liv, før marker bliver til mad.
Parret har valgt stedet ved Tystrup sø for alt det, for stilheden og for den store udsigt ned til søen. Blikket går over markerne med græs, byg og boghvede. Nogle steder er græsset så højt, at det ikke lykkes at fotografere de væddere, som går derude. De store runde horn kløver græsset, når vædderne løber deres egne veje. Alle dyr lever tæt på naturligt her – og vælger selv, om de vil fotograferes.
Smagen af vildt landbrug
Gårdportrættet er støttet af Friluftsrådets pulje ’Vores natur’ som del af projektet ’Smagen af vildt landbrug’ under Velfærddelikatesser/Dyrenes Beskyttelse.
Store vidder hver dag
Chalotte Vad og Steen Holck kom fra en lejlighed lige ved siden af banegraven ved Københavns Hovedbanegård.
”Jeg var virkelig træt af at bo i byen og sidde ved en computer dagen lang. Det føltes helt forkert, så vi ville flytte på landet, mens vi havde kræfterne til at starte det her,” siger hun. Hun er arkitekt og har blandt andet lavet terapihaver og miniparker til udsatte grupper.
Dertil har hun sammen med sin mand et næsten afsluttet projekt i Mongoliet, hvor de har hjulpet et mejeri med yakokse-produkter på benene.
”Vi glædede os hvert år helt ufatteligt meget til at komme til Mongoliet. Der er en kæmpe himmel, store vidder. Det er helende. Så hvorfor savne det hele året, når vi kan have det hver dag. Her,” siger hun og peger ud over søen.
Hørhaven
Hørhaven er en økologisk besøgsgård, som dyrker klimavenlig permakultur- og skovlandbrug med fokus på dyrevelfærd og biodiversitet.
Landstedet er på 5 ½ hektar og rummer:
- Høns, danske landgæs, moskusænder, to søer med smågrise af racen Sortborget gammel dansk landracesvin, fem moderfår med lam og to væddere af racen Skuddefår, dertil perlehøns og et par påfugle
- Bede med spiselige planter fordelt omkring stuehuset og i haven
- Grøntsagshave, inklusiv en fælleshave, som både lokale og byboere, fra bl.a. København, tager del i
- 200 nyplantede træer på markerne, så Hørhaven kan få varieret og skyggende landskab med kulstoflagring
- På grisenes vinterfold er der sået majs, amarant, roer og kål, som grisene selv finder og spiser af i løbet af vinteren
Hørhaven har Bed & Breakfast, gårdbutik, kursuscenter, café, pop-up restaurant, små koncerter, retreats og diverse ophold og arrangementer. Den mad, der bliver serveret, kommer hovedsageligt fra gårdens egen produktion.
Gården er en del af Velfærdsdelikatesser i Dyrenes Beskyttelse, hvilket blandt andet betyder, at alle dyr er på friland hele livet og hele året samt, at produktionen, udover optimal dyrevelfærd, prioriterer flerårige afgrøder, kulstoflagring og biodiversitet.