Artikel, 27. november 2018

Livet i én stor kattebakke

I november blev 18 katte overdraget til Roskilde Internat efter at have levet i én stor kattebakke af et hjem. Mitzi var den mindste og mest udsultede killing, som personalet var usikker på ville overleve. Heldigvis har hun allerede taget på og viser tydelige tegn på livsglæde.

Image of Anna  Dalgaard
Anna Dalgaard ,
Kommunikationsmedarbejder
Del artiklen på:
Mitzi

To frivillige Kredsformænd i Dyrenes Beskyttelse fik sig noget af en overraskelse, da de en dag i november besøgte et hjem på opfordring af en henvendelse fra en bekymret borger via vagtcentralen 1812. Huset viste sig at være helt ubeboeligt, og der var katte alle vegne – på køkkenbordet, i badekaret og i møblerne. Deres pels viste tydeligt, at hjemmet havde set sådan ud længe.

”Huset var fyldt med afføring på både vægge og gulv, så der var ingen steder at sætte sig. Det var én stor kattebakke, og kattenes pels var usoigneret og fyldt med knuder,” fortæller Lone Clan og Bente Hansen, frivillige kredsformænd i Dyrenes Beskyttelse.

Lammet i bagdelen

Da alle 18 katte var indfanget, blev de overdraget til Roskilde Internat, og personalet gik straks i gang med at undersøge hver og en. Men kattene var fuldstændig paniske ved at blive håndteret. De bed og turde ikke komme ud af transportkasserne. Det undrede dog personalet, at en kattemor med fem killinger slet ikke bevægede sig inde i kassen, så de endte med at bære hende ud på trods af bid og skrig. Her forstod de pludselig hvorfor.

”Hun var jo lam i hele bagparten! Hun kunne ikke andet end at slæbe sig hen af gulvet, det var slet ikke til at bære. Det kan være sket under fødslen af hendes killinger, men vi kan ikke forstå, hvordan hun overhovedet er overlevet uden hjælp,” fortæller Mie Munck rystet, dyrepasser på Roskilde Internat.

Den stakkels kattemor led af så mange smerter, at hendes liv ikke stod til at redde. Heldigvis har hun haft kræfter nok til at passe rigtig godt på sine killinger, så de kan klare sig på egen hånd nu. En af dem var dog langt tyndere og mere udsultet end de andre. Hun fik navnet Mitzi og var så afmagret, at personalet på internatet tvivlede på, om hun ville overleve.

IMG_1964_0.jpg

Nyt mod på livet

Efter kattenes første nat på internatet, mødte personalet på arbejde en stank på hele internatet. Det kom fra det rum, hvor kattene havde overnattet. Der var lort over det hele, og kradsetræerne var fuldstændig ødelagt, fortæller Mie Munck.

Det var tydeligt, at de kom fra et stresset miljø, men efter 14 dages tid er de både blevet renlige, mere rolige og fået tillid til menneskerne omkring dem. I dag springer de frem til madskålen, når der kommer mad, og Mitzi har sågar taget 200 gram på i vægt. Hun og de 17 søskende viser så tydelige tegn på trivsel og livsglæde, at de fleste allerede er klar til at få et nyt og kærligt hjem.

  • Del artiklen på: