Artikel, 10. januar 2020

Lone Landmand: Måske skal du have nogle høns omkring dig?

Når et nyt år begynder, drømmer mange mennesker om at gøre noget nyt eller anderledes. Lone Landmand forslår, at man skaffer sig et lille hold høns, og det har hun god grund til.

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
høne

Førhen var januar en måned, hvor der var flere muligheder for at drømme om den kommende sæsons projekter på gården, end muligheder for at gennemføre noget. I skrivende stund er gården fri for et heldækkende lag sne og frost dybt i jorden, der er tocifrede varmegrader og absolut ingen undskyldninger for at sidde inde.

Så jeg er gået i gang med forårsarbejdet. Oprydning i drivhuset, plantning af træer, beskæring og andre småopgaver. Kroppen trænger til vinterens hvileperiode hvert år uanset klimakollapset, og intet haster nu hvor vækstperioden endnu ikke er i gang, så tempoet er lige så lavt som ambitionsniveauet. Men det er rart at komme udendørs og arbejde, når regnen da ikke lige står ned i stænger.

Bortset fra de indledende opgaver er januar stadig en måned med drømmeri om det kommende sommerhalvår. Om dyrkningen af bær, frugt, kartofler, urter og grøntsager og om planerne for dyrenes folde, indhegninger og små huse til ly. Af og til skal hegn flyttes for at give nye græsgange eller mere plads.

Sommetider knækker stolper og hegnstråd ødelægges. De små hytter bliver før eller siden faldefærdige af fugt og råd nedefra eller dyrenes brug af kanterne som kløpinde og ryggnubbere – først står de skævt, så løsnes dækbrædderne og til sidst er der for meget gennemtræk. Vi har nok at tage fat på. [tekst fortsætter under billedet]

Æg skal skabes

Det kan være, du også sidder og drømmer om forårets komme og nye muligheder. Hvem ved? Hvis du mangler noget at drømme om, vil jeg foreslå høns - måske skal du have en høne eller to. Høns har det bedst i flertal. Kan du huske, hvordan et ordentligt æg smager? Et æg fra en høne, som har gået og skrabet i jorden, som har pikket og hakket sig frem til sin egen mad. Suppleret med grøntsagsrester og andet godt fra køkkenet samt en håndfuld rent korn af og til men ellers en selvforsynende høne. Sådan et æg har ikke sit lige. Det kan ikke købes, kun skabes.

I gamle dage var der noget, som hed sommeræg og vinteræg. Over året skiftede den orangegule farve og indholdet af næringsstoffer i takt med plantevæksternes trivsel især græssets. Nu findes der kun helårsæg, for alle høns i kommerciel ægproduktion fodres med kraftfoder året rundt for at holde produktiviteten oppe. Ingen producent har råd til at lade hønsene lægge de æg, som de selv føler for – der skal fart på.

Æg fra økologiske eller biodynamiske høns er helt klart at foretrække, hvis man er nødt til at købe sine æg. Dels på grund af lovens rammer for dyrene og dels på grund af foderet, som er uden genmodificerede afgrøder og rester af forskellige sprøjtegifte. Men det er bare ikke godt nok, og smagen er slet ikke god nok, når først man har prøvet et æg fra egen høne. Tag skridtet, og der er ingen vej tilbage!

De hankønnede biprodukter

Når æg lægges i varmeskabe for at kunne udvikle sig til nye høns til æglægningsindustrien, klækker de og bliver til enten hunner eller hanner. Kun hunnerne kan lægge æg og bruges af mennesker. Hannerne bliver aflivet med det samme. Det handler om det samme som med tyrekalvene i mælkeproduktionen; når man har avlet på hundyrenes egenskaber – meget mælk eller mange æg – så er der ikke ret gode kød- og tilvækstegenskaber i de samme dyr, og altså heller ikke i dem, der fødes eller klækkes som hanner. Det er både i de store almindelige og i de store økologiske rugerier, det foregår på den måde.

Efter kønssorteringen bliver de aflivede hanekyllinger oftest brugt som foder til andre dyr. I Danmark slås hvert år 3.200.000 hanekyllinger ihjel, straks efter de kommer ud af æggene. De er et såkaldt ”biprodukt” i produktionen af æglæggende høns - både økologiske og konventionelle. Kun hunnerne kan bruges. [tekst fortsætter under billedet]

Det nemmeste husdyr

Hvis man skal sælge æg fra stalddøren, er der myndighedskrav til hønsenes oprindelse, og reglerne var noget firkantede, da vi indkøbte de nuværende høns for snart 7 år siden. Derfor er gårdens høns fra to godkendte økologiske rugerier, men hvis du blot ønsker at holde havehøns, kan du købe kyllinger af en lille avler og på den måde undgå at støtte systemet med de aflivede hanekyllinger. Som reglerne er nu, må du have op til 30 høns i haven – der går grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold.

Høns behøver ikke kraftfoder. Heller ikke økologisk kraftfoder. De kontrollerede og formpressede foderpiller er noget, menneskene har skabt for deres egen skyld. Ikke for dyrenes. Kraftfoder giver mange æg, og det er der flere penge i. Men målet i tilværelsen er ikke nødvendigvis at tjene mest muligt. Heldigvis.

Høns spiser græs og andre planter, snupper snegle, insekter og larver og går heller ikke af vejen for en sløv frø i det tidlige forår. Om vinteren, når der ikke er så meget at spise udendørs, kan de få korn som supplement. Høns, der lever på den måde, lægger ikke mange æg om vinteren, til gengæld presses deres kroppe ikke så hårdt, og de lever længere.

En høne kan sagtens blive 6-7 år gammel og stadig lægge æg, men i landbruget aflives dyrene normalt, når de er omtrent 1 år. Efter deres første fødselsdag lægger de ikke lige så mange æg, som en ny, ung høne gør, og derfor er der flere penge at tjene ved at aflive den gamle høne og sætte en ung ind.

Høns er verdens nemmeste og mest nyttige dyr, hyggelige at have omkring sig er de også. Høns kan sagtens bo i en baghave eller i en fælles gårdhave inde i byen – behøver ikke en bondegård. De er uendeligt begejstrede for dine køkkenrester, og intet går til spilde – alt spiseligt bliver lavet om til de bedste æg, der findes. Et stort skridt for dig – et lille skridt for kloden.

Lovmæssige vilkår for hønseholdere

Foreningen Frit Fjerkræ arbejder dygtigt på at forbedre de lovmæssige vilkår for små hønseholdere, læs evt. mere om regler for stalddørssalg m.m. på deres side samt på Fødevarestyrelsens side