Artikel, 12. april 2021

Mærkeordning har ændret den måde vi holder dyr

I 1991 gik en gruppe fremsynede landmænd fra Skive-egnen med tanker om at producere svin på en ny måde med bedre dyrevelfærd. I et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udviklede de et koncept om at holde grise på friland, hvilket satte helt nye standarder for svineproduktion og dyrevelfærd i Danmark.

Image of Pernille  Schousboe
Pernille Schousboe,
Kampagnechef
Del artiklen på:
Hele grisehaler
Foto: Hestbjerg Økologi

Sådan bruger du animalske produkter med respekt

  • Når du vælger at forbruge animalske fødevarer opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at du altid gør det med stor respekt og omtanke.
  • Spis hovedsageligt grønt
  • Skær ned på kød og mejeriprodukter
  • Vælg ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og/eller økologi
  • Undgå madspild. Selv den mindste madrest bør gemmes og spises. Husk at "mindst holdbar til" betyder at varen sandsynligvis godt kan bruges efter datoen. Føl, se smag og duft til fødevaren og tjek, om den er ok
  • Handl i størst muligt omfang lokalt
  • Vælg fødevarer som er i sæson


 

Allerede 1. januar 1992 var konceptet for Frilandsgris på plads, og mærket ” Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” så dagens lys.

Udviklingen af frilandskonceptet viser den innovation og nytænkning, der kan opstå, når landmænd sætter sig for at udvikle deres produktioner med fokus på at skabe bedre dyrevelfærd. Siden det første mærke blev sat på en pakke kød i 1992, er meget sket.

Mærket på mælk sikrer græs under klovene og velfærd i stalden
Udover at finde mærket på kød og produkter fra grise, så kan du nu også finde det på kyllinger, ænder, gæs, får, æg, dyner og sågar bisonokser.  

I 2017 kunne man for første gang finde ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på mælk og andre mejeriprodukter. For at bruge mærket skal man leve op til en række ekstra krav om dyrevelfærd. 

Malkekøerne skal for eksempel have mere plads, der skal være et vist antal kobørster i stalden, som de kan gnubbe sig mod. Noget af det vigtigste er, at mælkebønderne forpligter sig til at lade alle tyrekalve leve og enten selv opdrætte dem eller sælge dem videre til en dansk opdrætter i stedet for at slå dem ned ved fødslen, som man praktiserer i nogle dele af mælkeproduktionen.

Reglerne i ”Anbefalet af Dyrene Beskyttelse” er på en række områder skrappere end de økologiske, og på den måde er de med til at rykke grænserne for, hvad der definerer god dyrevelfærd.

Fra den 1. januar 2021 er nye krav således kommet med på listen. Krav som skal sikre at mælkeproducenterne også bidrager til mere biodiversitet på deres bedrift. 

For at producenter af malkekvæg kan godkendes under mærket kan de vælge at forfølge forskellige tiltag, som bidrager til øget biodiversitet. Tiltagene kan f.eks. være: Brede bræmmer langs vandløb, blomsterstriber langs mark og urteblandinger i græsset:

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er nemlig mere end blot et pejlemærke for forbrugerne. Det driver også en udvikling, hvor husdyrene får stadig bedre forhold og velfærd og i den forbindelse spiller biodiversiteten en større og større rolle. 

Nye muligheder i fremtiden
Før mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” så dagens lys for snart 30 år siden, fandtes der slet ikke et organiseret opdræt af frilandsgrise i Danmark, i dag findes det på en lang række dyr. Dyrenes Beskyttelse ambition er at fremme dyrevelfærd ad den vej, men også ved at opfordre folk til at bruge meget færre animalske produkter. Kun på den måde kan de dyr, der forbruges få et godt liv.

Der er i dag flere mærker, som hylder den gode dyrevelfærd i et niveaudelt system, men i Dyrenes Beskyttelse mener vi ikke at dyrevelfærd kan gradbøjes. Derfor har ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse ét højt niveau, som giver forbrugerne noget entydigt at gå efter. Bruger man mærket, når man køber ind, ved man at dyrene har levet et liv med god plads og adgang til det fri.