Nyhed, 1. september 2022

Mette F.: Vi er gået for langt i iver efter at være landbrugsland

Statsministeren må sætte handling bag ordene, for der er ikke sket nogen konkrete forbedringer for landbrugsdyrene i denne regeringsperiode, påpeger Dyrenes Beskyttelse.

Image of Claus nielsen Lyckhage
Claus nielsen Lyckhage,
Chefrådgiver for kommunikation og public affairs
Del artiklen på:
Dansk svinestald
"Mange politikere har for vane at sige, at Danmark er et foregangsland på dyrevelfærden. Det passer ganske enkelt ikke. Vi står midt i en dyrevelfærdskrise, og der er behov for politisk handling for de over 200 mio. dyr i dansk landbrug."
- Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

Danmark er gået for langt i sin iver efter at være et landbrugsland, det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview til Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi har i alt for lang tid undervurderet, hvad naturen betyder for os. Nu skal vi have overbevist også den sidste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen, siger hun.

Mette Frederiksens ord falder, efter at hun bliver spurgt til, om hun kan leve med, "at Danmark ligger nummer sjok i Europa, når det kommer til natur".

Men det er ikke kun på naturområdet, at Danmark er gået for langt i sin iver efter at være et landbrugsland, påpeger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse:

”Vi står i en regulær dyrevelfærdskrise, som skal håndteres sideløbende med klimakrisen og biodiversitetskrisen. Andelen af danske søer, der bukker under for det hårde produktionspres og dør for tidligt, er nu på over 16 procent, hvilket er rekordhøjt, og der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, hvilket er flere end nogensinde før. Faktisk dør en stadig større andel af grise utidigt i alle dele af svineproduktionen. 85 % af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene, fordi landbruget har avlet dem til at være mindre og samtidig lægge store æg. I 2003 skønnedes 75 procent af malkekøerne at komme på græs mod knap 30 procent i 2020. En turbokylling er nu avlet til at vokse fra 50 gram til slagtevægten på 2.000 gram på kun sølle 33 dage, hvilket er alt for ekstremt til at dens organer og ben kan følge med. 3 ud af 4 turbokyllinger kan ikke gå normalt, og nogle falder ganske enkelt om af organsvigt, også kaldet sudden death syndrome. Omkring en halv million danske burhøns lever stadig deres liv i bure på plads svarende til et A4-ark plus et postkort uden at se dagens lys. Omkring 50 millioner fisk opdrættes i danske hav- og dambrug uden artspecifikke krav til velfærden eller statslig kontrol med, at velfærden er i orden. Listen bliver ved og ved,” siger hun.

Med så alvorlige problemer, skulle man tro, at danske politikere ville gribe ind med det samme og lovgive på området. Desværre viser en gennemgang, som Dyrenes Beskyttelse har lavet, at Folketinget ikke har gennemført én eneste konkret forbedring af forholdene for landbrugsdyrene siden valget i 2019.

”Mange politikere har for vane at sige, at Danmark er et foregangsland på dyrevelfærden. Det passer ganske enkelt ikke. Vi står midt i en dyrevelfærdskrise, og der er behov for politisk handling for de over 200 mio. dyr i dansk landbrug. Vi kan ikke længere se til, mens der laves den ene frivillige aftale efter den anden med landbruget, som ikke indfrier sine mål, alt imens dyrene lider ude i staldene. Så statsministeren må sætte handling bag sine ord, for der skal gribes ind nu,” siger Britta Riis.

Er der en politiker til stede?

Siden valget i 2019 har Folketinget ikke gennemført én eneste konkret forbedring af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang. Vi holder politikerne op på, hvornår der kommer reelle forbedringer for dyrene. Følg vores valgdækning og gør din stemme hørt.

www.huskdyrene.dk