I 2020 blev der født otte millioner levende, men underudviklede, danske pattegrise – såkaldte delfingrise. Det er et klart signal, om at fremavlen af højproduktive landbrugsdyr er ekstrem og uetisk. Dyrenes Beskyttelse vil have politikerne til at gribe ind
Nødsignalerne om usund avl i landbruget er tydelig disse år. Undersøgelser afslørede sidste år, at hovedparten af æglæggende høns har smertelige brud på brystbenet, efter alt at dømme fordi de i årtier er avlet til at lægge flere og større æg fra en tidlig alder. For de danske svinestalde er optællingen af underudviklede pattegrise - såkaldte delfingrise - lige så alarmerende.
Danske søer får de formentlig største kuld i verden. Det er resultatet af årtiers avlsprogram i branchens eget avlsselskab. Men med de meget store kuld følger mange små og svage grise, som dør kort før, under, eller i dagene efter fødsel. Konkurrencen om næring i de ekstremt store kuld starter allerede i fostertilstanden. Med så mange fostre i soens livmoder får mange grise ikke tilstrækkeligt med næringsstoffer og undervikles. Resultatet er, at hver femte levendefødte, danske gris er en såkaldt delfingris. Det svarede ifølge Dyrenes Beskyttelses beregninger til cirka 8 millioner grise i 2020.
En delfingris har tilstanden IUGR, som står for intra uterine growth retardation. På grund af den utilstrækkelige forsyning med næringsstoffer prioriterer organismen udvikling af organer som hjerne og hjerte på bekostning af resten af kroppen. Grisene er derfor underudviklede ved fødslen, har mindre energireserver, større varmetab, er mindre mobile og optager mindre råmælk. De har små, asymmetriske kroppe med store delfinformede hoveder, rynker omkring munden og hår uden groretning på hovedet. Forskellen på delfingrisen og dens søskende ses tydeligt på billeder.
Delfingris. Alvorlig IUGR - maksimumsvægt 1050 gram, delfinlignende hoved med stejl pande, smalt bagparti og mindst et sekundær parameter.
Kilde: The Effect of Different Feeding Systems on Salivary Cortisol Levels during Gestation in Sows on Herd Level- Bahnsen, Ida, Kristina V. Riddersholm, Leonardo V. de Knegt, Thomas S. Bruun, og Charlotte Amdi. 2021
En normal pattegris. Minimumsvægt 650 gram, normal hovedform.
Evalueringen, der aldrig kom
I 2014 indkaldte daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S) til topmøde om bedre dyrevelfærd for svin. En erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandel og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse. En række mål blev sat for landbrugets indsats frem mod 2020.
Fødevarestyrelsen evaluerede resultaterne årligt. Men der er aldrig offentliggjort en endelig evaluering af indsatsen og resultaterne. Efter at have rykket for den utallige gange har Dyrenes Beskyttelse lavet evalueringen baseret på tal fra erhvervet, Danmarks Statistik og tidligere evalueringer.
Læs hele evalueringen her
Dødeligheden er høj hos delfingrise. Risikoen for at dø er næsten fem gange så høj for grise med udtalt IUGR og dobbelt så høj for grise med mindre udtalt IUGR. I alt var 10.5 millioner pattegrise 2020 dødfødte, døde under/efter fødslen eller døde efterfølgende, inden de blev taget fra soen. Med 42 millioner nye pattegrise i Danmark det år var dødeligheden for pattegrise 23,1 procent. I 2021 steg dødeligheden for pattegrise til 23,4.
Problemet med delfingrise har været kendt af erhvervet i mange år, men avlen for større kuld er fortsat. Dette til trods for at undersøgelser viser, at for hver ekstra gris i kuldet falder den gennemsnitlige fødselsvægt med ca. 20 gram samtidig med, at andelen af grise, der fødes med mild IUGR og IUGR stiger med henholdsvis 0,5 procent og 0,7 procent.
I 2004 blev avlsmålet for søer rettet mod antallet af levende grise på dag fem efter fødsel – også kaldet LG5. Indtil da var der avlet for antal grise ved fødsel.
LG5 har medført, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er steget med fem grise siden ændringen og i 2020 var den gennemsnitlige kuldstørrelse 19,6 grise, når de dødfødte tælles med
Kræver lovindgreb
De mange delfingrise og døde pattegrise får Dyrenes Beskyttelse til at kræve et indgreb fra politikerne. Helt konkret ønsker foreningen et lovkrav om avl for mindre kuld med større og mere levedygtige grise. Målet er kuld på det antal grise, som søerne selv kan passe, dvs. et antal grise som i langt højere grad er tilpasset søernes naturlige kapacitet for at føde og opfostre grise
Det er ikke kun landbrugets indsats for pattegrise, der er fejlet. Dyrenes Beskyttelse har lavet en endelig evaluering af målsætningerne fra et stort anlagt svinetopmøde i 2014. Desværre må det konstateres, at på samtlige af topmødeerklæringens mål er der enten sket en forværring eller har været uacceptabelt ringe fremskridt. Se oversigten over målsætninger og resultater her.