Artikel, 26. august 2019

Morgrisen med de stærke unger

Morgrise, der får færre og stærkere unger, som de selv kan passe, er målet for Henrik Bovbjerg. Han ville avle en ny type so, der passer bedre til økologien, og er godt i gang med avlen på sin gård ved Give.

Image of Marie  Hougaard
Marie Hougaard,
Medieredaktør
Del artiklen på:
bovbjerg

Morgrisen ligger og slapper af i hytten, mens hendes unger piler rundt på marken, hvor græsset stadig er grønt. Det er en mild sommerdag på landbruget ved Give, hvor søerne går ude på marken med deres unger, der kan løbe frit omkring. Her avler Henrik Bovbjerg morgrise til den økologiske produktion, det vil sige de morgrise, der føder grise, der senere skal til slagtning.

”Vi skal behandle dyr og natur ordentligt, fordi vi har råd til det. Vi har ingen undskyldning med, at vi skal have dem under dårlige forhold, fordi vi skal overleve. Vi har råd til at give dyrene bedre dyrevelfærd. Jeg synes, det er en stor del af vores rigdom, at vi har råd til at give dyrene god dyrevelfærd”, siger Henrik Bovbjerg.

Henrik Bovbjerg har i alt 600 morgrise på landbruget. De 350 af dem får unger, der senere selv skal blive morgrise i den økologiske produktion, mens de resterende 250 får slagtesvin. Sammen med økologen Bertel Hestbjerg, der producerer Poppelgrisen, har han købt landbruget og avlet en morgris, der passer bedre til den økologiske produktion.

Grise i blodet

Henrik Bovbjerg er vokset op på en traditionel besætning med morgrise på Mors og havde en drøm om at overtage faderens landbrug og drive det videre på samme vilkår. Men i forbindelse med nogle kurser samt et besøg under landbrugsuddannelsen på en økologisk gård kom han på andre tanker.

”Jeg ville gerne arbejde med avl og syntes, at det måtte være dejligt at gå udenfor og passe grisene. Jeg havde taget handelsskolen, men havde lyst til at arbejde med landbrug og avl af grise. Så hvis jeg kunne lave nogle økologiske grise, der var mere tilpassede de økologiske forhold, ville det være optimalt og spændende”, husker Henrik Bovbjerg.

Henrik Bovbjerg ville gerne starte en virksomhed op selv, og da faderen og lillebroderen arbejdede godt sammen på familiegården, var der en mulighed for at arbejde med økologisk avl. Han kontaktede derfor Danmarks største producent af økologiske grise, Bertel Hestbjerg, for at høre, om de skulle arbejde sammen om at udvikle nogle morgrise med mindre kuld, mere robuste pattegrise og lavere dødelighed. De begyndte samarbejdet, og i efteråret 2017 flyttede de første grise ud på gården ved Give. Og der var fuld opbakning fra familien:

”Min far syntes, det var en god idé. Han kan se det fra min side og synes, det er en god mulighed med ny genetik og den økologiske produktion. Og vi håber selvfølgelig, at det er fremtiden.”

_DSC6100.jpg

Færre og stærkere unger

Inden det nye landbrug blev en realitet, havde Henrik Bovbjerg en række krav til den nye type morgris til den økologiske produktion: Hun skulle få mindre kuld, større og stærkere pattegrise, være rolig og have mere mælk til ungerne. Alle kravene skulle i sidste ende føre til en lavere dødelighed hos pattegrisene.

Efter nogen tids research faldt landmanden over firmaet Topigs Norsvin, et hollandsk-norsk firma med fokus på avl af grise. Deres morgris er en krydsning af en norsk landrace og en hollandsk yorkshire. Hun var alt det, Henrik Bovbjerg ledte efter, og han har nu 350 morgrise af racen landrace, som føder nye morgrise, der bliver kaldt TN70. I Norge har morgrisene længe gået løse, mens de har unger, og nordmændene har derfor avlet en morgris, der er let at omgås. Hos Henrik Bovbjerg går morgrisene ude på marken med deres unger, hvor de bor i små hytter. Griseungerne løber rundt på marken, og en morgris tager en slapper i en mudderpøl.

”Dyrevelfærden betyder meget, og det er dejligt at gå herude og se, at grisene har det godt. Vi bruger ingen medicin eller zink, vi har næsten ingen problemer med brok, vi skal ikke gå og samle døde grise op hele tiden, fordi de er blevet født for svage, samtidig har vi grise med robuste ben. Hvis forbrugerne vil have det, så er det det, vi skal lave”, siger Henrik Bovbjerg.

Hver enkelt morgris er nøje udvalgt. Et indekssystem over blandt andet fødselsvægt, tilvækst og foderudnyttelse for hver enkelt morgris giver nemlig overblik, og på den måde kan Henrik Bovbjerg vælge at avle videre på de bedst egnede søer. Inden de kommer over på marken, hvor de får deres unger, går de på den såkaldte drægtighedsmark. Her går de i store huse og har adgang til ly mellem høje træer. Et par uger inden de skal føde, kommer de over på den såkaldte faremark, hvor de kan bygge reder i de små hytter.

”Det er en stor del af konceptet med de økologiske grise, at de skal have det så naturligt som muligt. Grisene kvitterer også for det, de får lov til at køle sig, rulle sig i mudderet og er mere afslappede. En so, der er kommet over på faremarken i god tid, er mere rolig. Hvis den er urolig, kommer den til at træde på nogle grise og er ikke lige så god ved dem”, siger Henrik Bovbjerg.

Den rolige type morgris har også givet resultater i forhold til dødeligheden af pattegrise, hvor landbruget ved Give ligger på omkring 12-15 pct. af de levendefødte, hvilket er markant lavere end den gennemsnitlige økologiske produktion. Morgrisene vokser op på gården ved Give og bliver solgt videre til andre økologiske landmænd, når grisene er mellem 15 og 25 uger gamle.

”Det er meget sjovere at have grise på den her måde. Det er fedt at se, at grisene har det godt, og man bliver glad, når man ser en so, der ligger og giver die. Man kan se, at de har det godt og ser glade ud, og jeg tror, at alle landmænd bliver glade af at se deres dyr have det godt. Hvis jeg kan få en forretning til at fungere på det grundlag, er det meget sjovere end at have dem i stalden”, slutter Henrik Bovbjerg.

_DSC6006.jpg