2023 kan blive afgørende for de mange millioner landbrugsdyr i EU. Det forudser EU-parlamentariker Niels Fuglsang, der har dyrene helt øverst på sin dagsorden.
Niels Fuglsang
- Født 1985
- cand.scient.pol. og ph.d. (2021) fra Copenhagen Business School
- valgt til EU-Parlamentet i 2019
- næstformand i EU-parlamentarikernes netværk for dyrevelfærd, kort kaldet Intergroup for Animals
- er vokset op i henholdsvis Næstved og Thy med hund, kat, grise og køer
Niels Fuglsang er en af de få fremmødte på stolerækkerne i det lille auditorium i EU-Parlamentet i Strasbourg den 16. februar 2023. Det er ikke lige til at se, at dagens møde er betydningsfuldt for dyr i hele EU.
Men personerne i panelet i midten af lokalet har medbragt pointer med power. Midt i panelet sidder Tilly Metz, som er forperson for parlamentarikernes netværk for dyrevelfærd kaldet Intergroup on the Welfare and Conservation of Animals. Hun fortæller, at 58 mennesker følger mødet online. Interessen for mødet er altså stor i betragtning af de mange andre fronter, som parlamentarikerne alt i alt skal dække i EU’s epicenter.
Borgerkrav om burfri fremtid
Tilly Metz gør opmærksom på sin T-shirt, hvor en kanin springer ud af et bur. Det er tekst og logo fra End the Cage Age. Det succesrige europæiske borgerinitiativ, der i 2020 opnåede 1,4 millioner gyldige underskrifter fra borgere i hele EU, og som i 2021 fik kommissionen til at forpligte sig til at fremlægge forslag til lovgivning, der udfaser brugen af bure til dyr i produktionen i EU.
Bakket op af EU-politikerne
Kort forinden havde borgerforslagets krav ved en høring i parlamentet fået et overvældende flertal for en resolution, der bad kommissionen om at indføre forbud mod burene ved lov med ikrafttræden senest i år 2027. Det var med 558 stemmer for, 37 imod og 85 blanke. Niels Fuglsang (S) er medlem af EU-Parlamentet og har dyrevelfærd helt øverst på sin politiske dagsorden. Opbakningen til udfasningen af burene kom lidt bag på ham.
– Jeg var positivt overrasket over opbakningen fra både parlamentet og fra kommissionen. I parlamentet kom opbakningen også fra folk, som jeg ikke havde regnet med. Det var godt nok en principiel opbakning til resolutionen, og der vil måske forventeligt være mere modstand, når det konkrete lovforslag foreligger. Men borgerinitiativet bliver til noget, og det er en demokratisk sejr. Jeg tror, at der er støtte til det blandt borgerne i hele EU. Målingerne viser, at folk går mere og mere op i dyrevelfærd. Derfor skal der også leveres på det, siger Niels Fuglsang, da vi efterfølgende en fredag i København mødes for at tale om EU’s betydning for dansk dyrevelfærd.
Burfri systemer findes og fungerer
Tilbage på mødet i Intergroup får medlemmerne præsenteret den første af fire rapporter, som er udarbejdet for de europæiske dyrevelfærdsorganisationers sammenslutning, Eurogroup for Animals. Rapporten hedder ’Phasing out cages in the EU: the road to a smooth transition’. Rapporten har samlet omfattende eksisterende forskning og dokumentation samt erfaringer fra talrige producenter, der har indført burfri systemer i produktionen af gæs, ænder, kaniner og grise. Konklusionen er kort fortalt, at burfri systemer findes og fungerer og giver fordele for både dyr og landmænd.
Fumagalli Industria S.p.A., en italiensk producent af blandt andet parmaskinke og dermed af mange grise, fortæller dernæst om overgangen til burfri staldsystemer. Han viser billeder af farestier, hvor soen har plads og kan bevæge sig rundt i en sti, der har forskellige områder til foder, fødsel, diegivning, hvile og toilet.
Jeg var positivt overrasket over opbakningen fra både parlamentet og fra kommissionen. I parlamentet kom opbakning også fra folk, som jeg ikke havde regnet med
Alle fremskridt mod frihed tæller
– Der er alternativer til burene, siger Niels Fuglsang, da han efter mødet svarer på, hvad der var det vigtigste.
– Der er fungerende staldsystemer, hvor dyrene trods alt er friere. Det er et vigtigt argument for, at det kan lade sig gøre at forbyde burene ved lovgivning, siger Niels Fuglsang, som er vokset op på et økologisk deltidslandbrug i Thy og personligt foretrækker, at dyrene har adgang til det fri. Men han går efter at få de fremskridt for dyrevelfærden, som er mulige, for de mange millioner dyr i den indendørs produktion i EU.
– Vi skal tage de fremskridt, vi kan få, og det her er bedre end at spænde soen fast.
Revolution af landbruget
I 2023 forventes burforbuddet at indgå i den gennemgribende revision af EU's dyrevelfærdslovgivning, som kommissionen skal fremsætte lovforslag til inden udgangen af 2023. Forslaget forventes i september eller oktober. Derfor er det vigtigt at spille ind i kommissionens skrivearbejde nu.
– Det er et stort år for dyrevelfærden i EU. Det er en buket af love, som potentielt kan gøre en helt vildt stor forskel. Der kommer lovforslag. Det kan blive en revolution for landbruget, som i dag i høj grad burer dyrene inde i hele eller dele af deres liv.
Den enorme regning
Den 16. marts blev den næste af i alt fire rapporter fra Eurogroup on Animal Welfare præsenteret på parlamentarikernes månedlige møde. Rapporten ’True costs of producing af consuming animal sourced food’, udarbejdet af Impact Institute, har opsat det fulde regnestykke for omkostningerne ved produktion og forbrug af kød, æg og mejeriprodukter. I omkostningerne indgår tab af dyrenes velfærd, af jordens frugtbarhed og af biodiversitet, dertil lægges forurening af vand og luft, udslip af klimagasser og skadelige effekter på mennesker i form af zoonoser (sygdomme overført fra dyr. red.), antibiotikaresistente bakterier og usund kost Regningen er enorm. Beregnet til 1.757 milliarder euro, hvilket er 7,5 gange markedsprisen. Størstedelen af regningen betales af de mange millioner dyr, som lægger liv til produktionen.
