So i farestald
Foto: Camilla Stephan

Ny publikation sætter tal på landbruget

Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening udgiver et lille værk, der kortlægger problemer og potentialer ved dansk landbrug. Det er ikke tilfældigt, at rapporten udkommer for første gang i fem år.

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

Dansk landbrug er i dag centreret om de mange dyr - 206.217.000 for at være nøjagtig. Det betyder også, at selvom Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og vi dyrker foder til husdyr på tre fjerdedele af landbrugsarealet, så importeres der enorme mængder soja til foder fra Sydamerika. Det animalske kongerige Danmark har generelt store konsekvenser for naturen, miljøet, klimaet og husdyrenes liv.

Det fremgår af Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforenings rapport ”Sådan Ligger Landet – tal om landbruget”, som sætter fokus på problemer og potentialer ved den danske landbrugsproduktion. Det er første gang siden 2017, at organisationerne udgiver rapporten, og det er ikke uden grund, at den udkommer igen lige nu.

- Landbruget er helt centralt for klima-, biodiversitets-, forsynings- og dyrevelfærdskrisen. Tallene i publikationen viser med al tydelighed, at politikerne er nødt til at have øje for sammenhængene, når fødevaresystemet transformeres i de kommende år. Det går fx ikke at presse svin, køer og kyllinger yderligere for at få mere klimavenligt kød, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Rapporten peger også på potentialerne. Det fremgår blandt andet, at hvis vi dyrkede mad direkte til mennesker på bare 10 procentpoint større areal, kunne dansk landbrug brødføde mindst 3 millioner flere mennesker. Også potentialet i græsproteiner til foder fremhæves. 

- Den nuværende indretning af det konventionelle landbrug har enorme konsekvenser for vores natur, miljø og klima. Det er ubetinget det kommende folketingsflertals vigtigste opgave at omstille det danske landbrug i en mere bæredygtig retning. Tallene i udgivelsen viser tydeligt, at der er store potentialer for et grønt landbrug, som producerer langt flere fødevarer på både mindre plads og med mindre belastning af miljø og klima, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Publikationen tager afsæt i offentlige analyser og statistikker. Læs hele rapporten her.

Udvalgte tal fra rapporten

  • Kun hver tredje malkeko har adgang til græs
  • 91 procent af spædekalve er under en måned gamle, når de sendes ud på lange transporter
  • 33 procent af svinebesætningerne får indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser ved velfærdskontroller. Det gælder 31 procent af kvægbesætninger
  • 29.514 pattegrise dør i gennemsnit hver dag i de danske stalde
  • Dødeligheden blandt søer er knap det tredobbelte af, hvad den var for 30 år siden
  • Økologien fylder nu 12 procent af landbrugsarealet
  • Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 60 procent af arealet
  • Der er sprøjtegiftrester i syv af ti undersøgte indtag i grundvandet
  • Mellem en fjerdedel og tredjedel af det tilførte kvælstof udvaskes til vandmiljøet
  • 95 procent af naturtyperne i Danmark er enten i stærk ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus
  • Danmark ligger næstsidst i EU, når det gælder naturområder med gunstig tilstandsvurdering
  • Tarmgæring hos dyrene står for 33 procent af landbrugets drivhusgasudledninger
  • Lavbundsjorde udgør 6 procent af landbrugsarealet men 42 procent af emissionerne
  • Græs kan reducere Danmarks samlede drivhusgasudledning med cirka 20 procent – uden at fødevareproduktionen reduceres