Diagram over udviklingen i opdrætsfisk i Danmark fordelt på de forskellige typer opdræt
OPDRÆTSFISK I DANMARK I alle slags opdræt er mange fisk lukket inde på meget begrænset plads i forhold til deres naturlige liv – uden krav til eller tilsyn med deres velfærd. Eneste undtagelse er økologisk opdræt.

Opdrætsfisk lever klemt - og glemt

Opdrætsfisk lever tæt sammenpresset i bassiner uden mulighed for at udleve naturlig adfærd. Fiskene er nogle af de glemte arter uden krav til eller tilsyn med deres levevilkår i den stadig mere industrielle produktion.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Alle dyr tæller ... eller gør de?

Hverken i EU eller i Danmark er der artsspecifik lovgivning for opdrætsfisk, herunder tætheden af fisk eller indretning af bassiner. Dyrenes Beskyttelse arbejder sammen med Eurogroup for Animals for, at der kommer dyrevelfærdslovgivning for alle dyrearter i produktionen i hele EU.

I Danmark opdrættes fisk, primært regnbueørreder og laks, til fødevarer i akvakultur. Det vil sige i dam- og havbrug, altså i bassiner langs en å eller netbure placeret i havet eller et såkaldt recirkuleret anlæg. Sidstnævnte er et glasfiber- eller cementbassin på land, hvor vandet recirkuleres. I bassinerne er der ikke nogen naturlige forhold, altså intet, der bare minder om havet eller vandløbets indretning eller muligheder for at udfolde naturlig jagt- eller yngleadfærd, og der er slet ikke mulighed for at leve alene, som det ellers er naturligt for både ørreder og laks i perioder.

Oversete opdrætsfisk

Opdrætsfiskenes liv i produktionen adskiller sig på alle måder fra livet for frie fisk. Startende med at de voksne fisk bliver bedøvet, æg og sæd presses ud af dem, hvorefter de befrugtede æg lægges i klækkebakker i et klækkeri. Herefter går det slag i slag med fiskenes opvækst opdelt i forskellige produktionsbassiner til forskellige stadier.

– Der er ikke krav til vandkvaliteten i bassinerne; der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange fisk der må være, der er ingen artsspecifikke krav til dyrevelfærd, og der er ikke tilsyn med dyrevelfærd for fiskene. Det, til trods for at der opdrættes 50 millioner fisk i Danmark. Fisk er dermed de eneste hvirveldyr i dansk fødevareproduktion, hvor staten ikke fører tilsyn med dyrenes velfærd, konstaterer Nicolaj Lindeborgh.

"De manglende krav og det manglende velfærdstilsyn er en alvorlig brist, som hurtigst muligt skal afhjælpes … Ifølge dyrevelfærdsloven er vi både juridisk og etisk forpligtet til at sikre fiskenes velfærd. Loven er klar”
- Nicolaj Lindeborgh, biolog med speciale i hav og fisk og med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse

Storindustri af staldfisk

– Stadig flere fisk opdrættes i recirkulerede anlæg på land, som nu udgør cirka 30 procent af den samlede danske produktion af opdrætsfisk. Danmark er samtidig det land i EU, der producerer suverænt flest fisk på denne måde. Af den nye danske strategi for akvakultur fremgår det tilmed, at der skal skrues op for denne intensive industrielle produktion, siger Nicolaj Lindeborgh.

– De manglende krav og det manglende velfærdstilsyn er en alvorlig brist, som hurtigst muligt skal afhjælpes inden for akvakulturstrategiens virkeperiode. Ifølge dyrevelfærdsloven er vi både juridisk og etisk forpligtet til at sikre fiskenes velfærd. Loven er klar. Det handler om at fremme god dyrevelfærd og respekten for dyr som levende, sansende væsener, der skal beskyttes mod smerte og behandles omsorgsfuldt med hensyntagen til deres fysiologiske, adfærds- og sundhedsmæssige behov.

Taler fiskenes sag

Dyrenes Beskyttelse har gennem det sidste halvandet år med kampagner og på alle politiske niveauer talt fiskenes sag i den danske strategi for akvakultur 2022-2027. Det lykkedes ikke at få et dyrevelfærdstilsyn med i strategien i første omgang, men det lykkedes at få anerkendt, at fisk føler smerte og har velfærdsbehov, og at produktion af fisk skal ske på bæredygtig vis, samt at velfærd er en del af bæredygtighed. Desuden lover strategien en undersøgelse af eksisterende viden om fiskevelfærd og erkender, at der på længere sigt er behov for artsspecifikke velfærdsindikatorer.