Artikel, 18. maj 2020

På havesafari

Fugle og frøer, biller og bier. Lige nu er der masser af liv i landets haver, især hvis man sørger for levesteder til de mange danske dyr.

Image of Marie  Hougaard
Marie Hougaard,
Medieredaktør
Del artiklen på:
dyr i haven

Det er med at spænde safarihjelmen, finde kikkerten og nysgerrigheden frem og komme ud i sin have, mens foråret og sommeren titter frem med svirren, snurren og kvidder.

Der er omkring 40.000 arter i Danmark, fra de mindste insekter til fuglene og de større pattedyr. Mange af dem kommer på besøg i vores haver, parker og altankasser, hvis der er blomster, føde og levesteder til dem. Der venter en masse oplevelser i haven og altankassen, hvis man kigger efter det væld af liv, der pibler frem med forårets og sommerens komme.

Vi guider her til en håndfuld dyr, man kan være heldig at se i sin have.

LILLE DRAGE

Den lille vandsalamander findes i stort set hele Danmark og er en lille padde på 9 centimeter. Om foråret går vandsalamanderen fra land til vandhul, hvor de parrer sig, og hunnen lægger æg. Æggene klækker efter 10-14 dage, og de små salamandere ser dagens lys – i første omgang uden forben og bagben, der dog hurtigt vokser ud. De små salamandere ånder ved hjælp af en række gæller, der sidder som en vifte på siden af hovedet, indtil de senere på året udvikler lunger og går på land. Den voksne salamander bliver hængende hos de små i vandhullet, indtil den
i juni eller juli måned igen går op på land. Når vinteren nærmer sig, smutter salamanderen i hi.

MEN KAN DEN FLYVE?

Humlebier er lodne, buttede og sociale bier, det vil sige, de bor
i samfund med en dronning og et hold arbejdere, der alle er dronningens døtre. Humlebier er livsvigtige bestøvere i naturen. På benene har de såkaldte pollenkurve, hvor de samler pollen, når de flyver fra blomst til blomst. På den måde bliver pollen flyttet rundt mellem blomsterne, der bliver bestøvet. Humlebierne skal bruge pollen til at opfostre larverne, der bor inde i boet.

I Danmark er en af de almindelige humlebier mørk jordhumle. Den mørke jordhumle flyver helt op til 10 kilometer for at finde føde. De første æg bliver lagt i det kolde forår, og da de har brug for 30 graders varme for at udvikles, ruger dronningen på æggene. Ved at baske flittigt med vingerne hæver dronningen sin temperatur, så æggene kan udvikles.

HELE DANMARKS SOMMERFUGL

Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl og er meget almindelig at se i hele landet fra marts til oktober. Sommerfuglen er en dagsommerfugl og er, som navnet antyder, meget glad for brændenælder. Her lever larverne i store spind, mens de spiser af brændenældernes blade. Når brændenælden er spist op, er det flyttedag for sommerfuglelarven, der flytter til en frisk plante og laver et nyt spind. Hannen er territorial, og selv om en som- merfugl ikke umiddelbart virker meget skræmmende, jager han andre insekter væk fra området omkring sin hvileplads. Nældens takvinge bliver også kaldt for lille ræv.

EN HÆNGEKØJE TIL FAMILIEN

Fuglekongen er en lille regent på 5 gram og er Danmark og Europas mindste fugl. Hannen er let at kende på sin sorte, gule og orange kongekrone på hovedet, mens dronningens krone kun er sort og gul. Fuglekongen findes i hele Danmark. Den bygger sin rede af edderkoppespind, som den former til en hængekøje med mos og lav. Begge de kommende forældre hjælper til med arbejdet og bygger reden højt oppe, 4-10 meter, i et grantræ. På en typisk menu for den lille fugl står især masser af bladlus og edderkopper.

EN KAMP PÅ SKRIG

Man skal ikke lade sig snyde af størrelsen på en spidsmus, for det er et særdeles temperamentsfuldt dyr, der gerne kæmper for både territorium og enemærker. Den almindelige spidsmus er eneboer. Når to spidsmus mødes på territoriegrænsen, udstøder de høje kampskrig, som skal afgøre, hvem der er den stærkeste uden kamp.

Om vinteren kan det være sværere at finde føde for spids- musen, der tyr til en smart mekanisme: Den kan nemlig skrumpe både kraniet, rygsøjlen, hjerte, lunger og hjerne med omkring
20 procent. Når foråret atter banker på, vokser spidsmusen igen. Spidsmusen er et af Danmarks mest almindelige pattedyr og findes i store dele af landet.

EN GRYNTENDE GÆST

Pindsvinet er med de karakteristiske pigge umulig at forveksle med andre dyr. Når pindsvinet bliver født, har ungen omkring
100 bløde pigge, mens et voksent pindsvin har 5.000-7.000 hårde pigge. Som beskyttelse har pindsvinet en særlig muskel, så det kan rulle sig sammen som en kugle, hvorefter hele dyret bliver dækket af piggene. Pindsvinet kan også rejse piggene, fordi der ved hver enkelt pig sidder en lille muskel.

Territorier er ikke noget, pindsvinet går alt for meget op i, og selv om pindsvinet lever alene, kan der godt færdes flere dyr i de samme områder. Det finder de ud af ved at markere med urin og ekskrementer.

  • Del artiklen på: