Nyhed, 2. december 2016

Raceforbud: Det mener Dyrenes Beskyttelse

Raceforbuddet er igen blevet aktuel i den offentlige debat i forbindelse med en afgørelse i sagen om Marley og Friggs. Her er vores holdning til forbuddet, samt hvad vi arbejder for.

Image of Katherina  Petersen
Katherina Petersen,
Studentermedhjælper
Del artiklen på:
hundeloven, raceforbud

Dyrenes Beskyttelse er imod den del af hundeloven, som omhandler raceforbuddet (Lov om Hunde § 1), da vi mener, at det gør mere skade end gavn. Raceforbuddet forbyder 13 forskellige hunderacer og krydsninger, hvor racerne indgår. 

Vi mener ikke, at raceforbuddet forhindrer hunde i at bide mennesker eller andre hunde. Adfærdsproblemer er ikke det samme som raceproblemer, og derfor betyder loven, at uskyldige, sunde, raske og ikke mindst ufarlige hunde bliver aflivet af principielle årsager, også selvom den enkelte hund ikke har udvist farlig adfærd. Derfor mener vi, at forbuddet skal ophæves.

Farlige hunde bør aflives, men de skal aflives fordi, den specifikke hund reelt er farlig, og ikke fordi den tilhører en bestemt race. Vi ønsker derimod langt større fokus på, hvorfor visse hunde har adfærdsproblemer og bliver farlige.

Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at bevisbyrden for, om en hund er på raceforbudslisten eller ej, bør ligge hos politiet og ikke hos ejeren. Vi er imod den omvendte bevisbyrde i disse sager.

Vi mener derudover, at det er helt uacceptabelt, at hunde kan risikere at sidde i pension i flere måneder eller år, mens sagen behandles. Det kan decideret være mentalt ødelæggende for hundene.

Racebestemt adfærd

Visse hunderacer har genetisk en større tendens til skadevoldende adfærd end andre. Inden for nogle racer er der individer, hvor denne genetiske tendens er så stor, at de har risiko for at blive farlige hunde. Det er ligeledes en kendsgerning, at den person, der har hunden, har stor indflydelse på dens adfærd, og derunder også dens aggressivitet.

Der er taget hensyn til ejeransvaret i den gældende lovgivning, idet lov om hunde i § 6, stk. 1 siger at " Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade".

En væsentlig forudsætning for at loven håndhæves, er politiets interesse for og ressourcer til at sikre at loven bliver overholdt.

Dyrenes Beskyttelse anerkender at nogle hunderacer er potentielt mere farlige end andre, og man derfor bliver nødt til at forholde sig til denne problemstilling.

Løsningsforslag vedr. problematikken om farlige hunde

Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at vi grundlæggende har en god hundelov, bortset fra raceforbuddet. Politiet har mulighed for at gribe ind, inden skaden er sket. Den fungerer dog ikke optimalt, fordi politiet mangler interesse, viden og ressourcer til at håndhæve dette. Derfor foreslår vi følgende ændringer:

  • Der skal indføres båndpligt for alle hunde i bymæssig bebyggelse samt i områder med større forsamlinger af mennesker - f.eks. markeder.
  • Et pålæg fra politiet skal følge såvel hund, ny ejer som tidligere ejer, hvis hunden skifter til en ny ejer.
  • Politiet skal pålægges at anvende razziaer i deres kontrol af, om hundeloven overholdes (med hensyn til registrering og lovpligtig ansvarsforsikring).
  • I dag har politiet kun mulighed for at give påbud vedr. snor, mundkurv, indhegning af ejendom og kun må luftes af besidder eller andre navngivne personer over 18.
  • Politiet skal også have mulighed for at kunne påbyde træning/undervisning af hunde/hundeejere.
  • Der skal være en chipscanner i alle politiets køretøjer.