, 18. august 2022

Rekord mange danske grise dør utidigt

En stadig mindre del af danske grise når frem til slagtning. I alle aldersgrupper stiger dødeligheden, viser nye tal. Et uanstændigt lavpunkt for landbruget, mener Dyrenes Beskyttelse.

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Pressechef
Del artiklen på:
Død pattegris
Foto: Neptun Dina Mylner

Før sommeren skabte det overskrifter, da nye tal fra landbruget viste, at 29.514 pattegrise i gennemsnit døde hver dag sidste år i den danske svineproduktion, når man regner de dødfødte grise med. Det er knap hver fjerde pattegris og flere døde grise end nogensinde før.

Men det er ikke kun pattegrise i farestien, der har større risiko for at dø før slagtning. Faktisk dør en stadig større andel af grise utidigt i alle dele af svineproduktionen. Det viser Dyrenes Beskyttelses beregninger lavet på baggrund af tal fra branchen og Danmarks Statistik.

I 2020 blev 156.285 søer i danske stalde fundet døde eller aflivet som følge af sygdom eller skade. Det bragte dødeligheden op på 15,1 procent af sobestanden, en tangering af rekorden fra 2008. Men i 2021 steg dødeligheden yderligere til 16,1 procent.

Og selv for de grise, som overlever den første og sværeste tid omkring faring, er der også stigende tendens til at dø før tiden. Dødeligheden for smågrise, som er grise, der ikke længere dier hos soen, er steget fra 3,6 i 2020 til 3,9 procent i 2021. Det betyder, at 1.369.263 smågrise døde utidigt i 2021.

Blandt slagtesvin, som er stadiet efter smågrise og perioden op til slagtning, stiger dødelighedsraten også - fra 3,4 procent i 2020 til 3,6 procent i 2021. Det er dog svært at sige, hvor mange danskfødte slagtesvin, der dør i absolutte tal. Det skyldes, at der årligt køres over 14 millioner grise ud af landet, før de bliver slagtesvin. Der er ikke tal for, hvor stor andel af eksportgrisene, der dør før slagtning i stalde spredt ud over Europa.

Tallene kalder på handling, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
 

- Det er et skammeligt lavpunkt for landbruget. At dødeligheden stiger over én kam, understreger behovet for et paradigmeskifte. Landbrug bør indrettes med langt større hensyntagen til dyrene. Der skal også ændres radikalt på avlen, der også ligger bag den høje dødelighed, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Svinetopmødet gav ikke bedre griseliv

Dyrenes Beskyttelse har lavet en endelig evaluering af samtlige målsætninger fra topmødet i 2014. Desværre må det konstateres, at på samtlige af topmødeerklæringens mål er der enten sket en forværring eller har været uacceptabelt ringe fremskridt. Se oversigten over målsætninger og resultater her.

Frivillig indsats fejlede

Dødeligheden blandt såvel pattegrise som søer var ellers i fokus, da der i 2014 - på foranledning af daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S) - blev afholdt topmøde og udfærdiget en erklæring om bedre dyrevelfærd for svin. Erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandlen og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse.

Landbruget lovede i erklæringen, at ”overlevelsesraten hos søer skal hæves” frem mod 2020. Erhvervets egne målsætninger har tidligere været en dødelighed på 9 procent i 2018. Det mål nåede svineproducenterne ikke – tværtimod. For pattegrisene var målet, at overlevelsesraten for smågrise skulle hæves med én gris pr. kuld fra 2014 i 2020. Det er langt fra lykkes.

Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at bedre dyrevelfærd for svin fremover skal sikres gennem nye eller moderniserede bestemmelser på området med udgangspunkt i den relativt nye dyrevelfærdslov.

- Forbedringer af forholdene for grise i alle aldre bør i videst muligt omfang indføres som krav i lovgivning til beskyttelse af svin, for de frivillige ordninger slår ikke til, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at avl, staldindretning, pasning og fodring ændres på baggrund af allerede foretagede analyser af dødsårsagerne og med henblik på langt bedre leveforhold for dyrene.