Rigsrevisionen igangsætter nu en længe efterspurgt undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger. Det kan blive begyndelsen på et opgør med et kontrolsystem, der i praksis ikke beskytter grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Rigsrevisionen vil nu gennemgå, hvordan myndighederne kontrollerer og sanktionerer brud på reglerne for dyrevelfærd i svineproduktionen. Det fremgår af en nyhed på Rigsrevisionens hjemmeside.
Hos Dyrenes Beskyttelse betegnes undersøgelsen som et afgørende skridt i retning af større ansvarlighed.
"Vi byder revisionen meget velkommen. Vi håber, at Rigsrevisionen vil tage et kritisk blik på hele kæden af ansvar – fra departementet og ud til kontrollen på staldgangen. I årevis har vi dokumenteret, hvordan praksis i kontrollen svigter grisene og står i direkte modstrid med dyrevelfærdslovens ord og ånd," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen har tidligere afleveret omfattende materiale og anbefalinger til relevante myndigheder og politikere med henblik på at få kulegravet kontrollen med dyrevelfærden i den industrielle svineproduktion.
Et kontrolsystem i konflikt med loven
Dyrevelfærdsloven slår fast, at dyr skal behandles ordentligt, beskyttes mod unødig smerte og lidelse og have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Men i praksis undermineres disse principper ifølge Dyrenes Beskyttelse af Fødevarestyrelsens egne kontrolvejledninger.
Vejledningerne instruerer embedsdyrlæger i at føre en kontrol baseret på fortolkninger og skøn, som skaber gråzoner og gør det muligt at se bort fra egentlige overtrædelser. Rodemateriale kan være en træpind, halekupering er normen, og manglende plads sanktioneres sjældent.
"Lovgivningen sikrer på papiret grisene et minimum af beskyttelse. Men i virkeligheden prioriteres økonomiske hensyn systematisk over dyrenes velfærd – uden konsekvenser. Det er ikke værdigt for et demokrati og en retsstat," siger Britta Riis.
Tre centrale problemer
Dyrenes Beskyttelse peger på tre forhold, som bør være i fokus for Rigsrevisionens undersøgelse:
- Uoverensstemmelse mellem lovgivning og praksis
Halekupering er for eksempel kun lovligt i undtagelsestilfælde, men foretages rutinemæssigt. På samme vis udvandes krav om rodemateriale og indsatsen mod halebid i praksis. - For slap sanktionering af velfærdsbrud
Det sanktioneres ikke tilstrækkeligt hårdt og i overensstemmelse med loven. Og princippet om eskalerende myndighedsudøvelse fraviges for tit - Utilstrækkelige rammer for kontrollen
Embedsdyrlæger arbejder under pressede vilkår og med for få ressourcer til at foretage grundig og konsekvent kontrol i store besætninger.
Kontrol skal beskytte – ikke blot dokumentere
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at undersøgelsen ikke blot fører til effektiviseringer, men til et paradigmeskifte i tilgangen til kontrolarbejdet.
"Kontrollen skal ikke blot dokumentere forhold – den skal beskytte dyrene. Lovgivningen er skabt, fordi vi som samfund har besluttet, at dyr ikke må behandles vilkårligt. Det er myndighedernes ansvar at sikre, at lovens grænser overholdes," understreger Britta Riis.
Organisationen har tidligere indgivet en formel klage til Folketingets Ombudsmand over Fødevarestyrelsens vejledninger vedrørende kontrollen på slagterier og samlesteder.