Artikel, 11. maj 2021

Sådan redder man en tiger

Der er flere tigre i fangenskab i USA end i det fri. Og med forbud efter forbud mod brug af vilde dyr i europæiske cirkusser, bliver cirkusdyrene tilovers. Det gælder også tigrene, der har krav på at få det bedst mulige liv efter år i manegen og små cirkusbure.

Image of Anne sofie C. meilvang
Anne sofie C. meilvang,
Biolog og projektleder for internationale projekter
Del artiklen på:
Tigeren Keni blev reddet fra et hårdt liv i cirkus

Forbud over hele Europa mod at bruge vilde dyr i cirkus og vilde eksotiske kæledyr, der pludselig ikke passer ind i et almindeligt liv gør, at mange vilde dyr bliver tilovers. De vilde dyr i cirkus har ofte levet et hårdt og omtumlet liv, og de vilde kæledyr har typisk ikke kunnet udleve deres naturlige adfærd. Det betyder, at de vilde dyr ofte er ødelagt både fysisk og psykisk.

Når et dyr bliver reddet fra dårlige forhold, hvor det har levet uden mulighed for at tilfredsstille dets fysiske og mentale behov og uden mulighed for at udleve dets naturlige adfærd, er det ofte ødelagt, når det ankommer på redningsstationen. Det er nu de ansattes på redningsstationens fineste opgave at rehabilitere dyret for at sikre dets fysiske og psykiske sundhed.

 

Skal lære at have plads

Efter at være blevet reddet ud fra fx et cirkus, som Keni blev, transporterer man dyret til redningsstationen. Her sætter man dyret i karantæne for at undgå, det smitter de andre dyr med eventuelle sygdomme.

Under karantænetiden undersøger dyrlægen dyret grundigt for at finde ud af, om det fejler noget og for at afgøre, om det skal have nogen form for behandling eller medicin. Mange af de reddede dyr har måske ikke fået det rigtige mad eller nok mad, og de kan derfor være fejlernærede eller undervægtige. Det kan også ske, at dyrene vejer for meget og skal sættes på slankekur. Derfor skal der laves en kostplan for det enkelt dyr og det skal vejes jævnligt.  

Mens dyret er i karantæne, vil dyrepasserne eller adfærdsbiologier bruge meget tid på at observere dyret. Mange dyr, som har været holdt under dårlige forhold, udvikler såkaldt stereotyp adfærd, hvor de fx gentager den samme bevægelse igen og igen, går frem og tilbage langs hegnet eller rundt og rundt i cirkler.

Hvis dyret er meget ødelagt, kan det have adfærd, hvor det skader sig selv, fx ved at bide sig i poten eller halen. Det kan tage meget lang tid at bryde disse vaner og det kræver stor tålmodighed fra dyrepassernes side.  Ved at give dyret gode forhold med mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, som for eksempel fødesøgning, kan det lykkedes. Ofte bruger man også anden berigelse af dyret, som fx legetøj, hvilket også kan være med til at bryde den stereotype adfærd.

Hvis dyret har været holdt i et meget lille bur, kan man ikke bare lukke det direkte ud i et stort anlæg, selvom det selvfølgelig kan være fristende, da man så gerne vil give dyret plads efter det har levet under små kår. Det vil det dog ofte ikke kunne rumme den megen plads hverken mentalt eller fysisk. Dyret skal gradvist vænnes til mere plads og samtidig udvikle dets muskulatur. Keni har igennem de sidste tre år levet på Primadomus, som er en redningsstation for primater og store kattedyr i Spanien. Han har derfor været gennem rehabiliteringen, er kommet på fode psykisk og fysisk, og er nu klar til at komme videre til sit endelige fristed: Tigerskoven i Knuthenborg Safaripark.

Derfor skal cirkusdyrene reddes

Det ene europæiske land efter det andet forbyder vilde dyr i cirkus. Det medfører, at et stort antal tidligere cirkusdyr bliver tilovers. Ligeledes er handlen med vilde eksotiske dyr et stort problem i Europa, hvor ejere alt for sent indser, hvad det kræver at passe et ofte meget komplekst eksotisk vildt dyr. Og dyrene bliver ligeledes tilovers. Alle disse dyr har krav på at få deres værdighed tilbage. De skal reddes ud af deres frygtelige situation og tilbage til et værdigt liv. Du kan læse mere om vores arbejde med Vejen til Værdighed her.