Artikel, 3. december 2019

Sådan sikrer du god dyrevelfærd for din julefisk

Danskerne spiser fisk i stor stil, når julefrokosten serveres. Men kun hver sjette tænker over, hvordan fisken har haft det, inden den lander på julebordet. Ønsker du at tage hensyn til fiskens velfærd og miljøet, guider Dyrenes Beskyttelse dig her til at vælge den rette julefisk.

Image of Mikkel  Dohn
Mikkel Dohn,
Kommunikationsmedarbejder
Del artiklen på:
Der er stor forskel på hvordan fiskene har haft det, inden de lander på julebordet.

58 procent af danskerne spiser fisk til julefrokosten. Det viser den seneste Epinion-undersøgelse for Dyrenes Beskyttelse. Af fiskespiserne er det dog kun hver sjette, der tænker over, om fisken har haft det godt.

At vælge den rette julefisk kan da også være en svær opgave for forbrugeren. Skal man vælge fisk, der er opdrættet i akvakultur eller fisk, der har levet vildt i havet? Påvirker fangsten havmiljøet? Hvor stor er CO2-udledningen ved produktionen?

Der er mange forhold, der kan have betydning for, hvilken fisk man bør vælge.

I køledisken ses fiskene ofte stemplet med initialer som ASC og MSC eller med de velkendte Ø-mærker – både det røde danske og det grønne europæiske. Mærkerne er alle skabt for at hjælpe forbrugeren på vej.

Vil du sikre dig, at din fisk har haft det godt, er her nogle råd fra Dyrenes Beskyttelses konsulent for fisk, Nicolaj Lindeborgh, som kan hjælp dig med at vælge den bedste fisk til julebordet.

Spis sild med god samvittighed

Sildebestandene i Nordsøen og den østlige Østersø (øst for Bornholm) har det godt, så man kan med god samvittighed købe sild fra disse bestande.

Der er andre danske bestande, hvor Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anbefaler, at man ikke fanger sild fra, men hvis man vælger sild mærket med MSC, så er man sikker på, at silden kommer fra en bestand, der ikke er overfisket.

Spis dansk fiskefilet

Den panerede fiskefilet til julefrokosten består traditionelt af en fladfisk, det kan være en skrubbe, rødspætte eller ising. I dette tilfælde er MSC-mærket ikke en garanti for, at du får den fisk, der er mest skånsom mod miljøet.

Rødspætter og andre fladfisk bliver ofte fanget ved bundtrawl, det vil sige med redskaber, der bliver slæbt hen over havbunden. Den type redskaber kan godt opnå MSC-certificering selv om bundkontakten på flere måder er en dårlig løsning: der udledes mere CO2 pr. kilo fanget fisk end ved andre fiskerier, og bundkontakten har en negativ indflydelse på havbundens dyresamfund.

Det bedste valg af fisk til fiskefileten er derfor rødspætte, skrubbe eller ising fanget med garn i danske farvande. Ofte fremgår fangstmetoden ikke af varen. Her må man spørge sig for i den butik, hvor man handler.

Hold igen med laksen

Laksefiskeri i danske farvande foregår næsten udelukkende i Østersøen. Mange af de vilde bestande af laks i Østersøen og i det Nordøstlige Atlanterhav er mindre, end de burde være. Det skyldes en kombination af sygdomme, parasitter som lakselus, dårlige forhold på deres levesteder og overfiskeri.

På trods af, at bestandene har det svært, angiver det Internationale Havforskningsråd, ICES, at bestanden i Østersøen samlet set kan tåle fiskeri. Danske fiskere har fået en kvote på 18.885 laks i Østersøen i 2019. Når man tager i betragtning at kvoten fanges i løbet af året, så kan fangsterne fra Østersøen ikke modsvare juleefterspørgslen på laks. Det kan derfor være svært at finde den vildtfangede Østersølaks i butikkerne. Ved at købe en vildtfanget laks fra Østersøen sikrer man sig, at laksen har haft et frit liv i havet. Vær dog opmærksom på, at Østersølaks har et højt indholdet af det kræftfremkaldende stof dioxin.

Langt de fleste af de laks danskerne spiser, kommer i dag fra opdrætsanlæg i havet, hvor fiskene bliver opdrættet ved store tætheder, og under forhold, der er så langt fra fiskenes naturlige levevis, at det på mange måder er forbundet med dyrevelfærdsmæssige problemer. Hvis man alligevel vil spise laks, så gå efter opdrættede laks, der er ASC- eller Ø-mærkede. Det giver blandt andet sikkerhed for, at de fisk der er brugt til at fodre laksen med, er fanget fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Udskift ålen med makrel

Ålebestanden er kritisk truet, og siden 1980 er bestanden kun blevet mindre og mindre. Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anbefaler, at man på alle måder forsøger at hjælpe ålebestanden, blandt andet ved at undgå at fiske efter den. Den anbefaling bør man følge.

I ålens tilfælde bør man altså finde en helt anden fisk at spise. Som erstatning for røget ål, er det en mulighed er at spise røget makrel. Makrellen har den samme fedme, og det samme gyldne skær i skindet, selvom smag og konsistens selvfølgelig er anderledes.

Makrellen har det godt i de danske farvande for tiden, så her har du mulighed for at spise en lokal fisk, der har haft et frit liv i havet og kommer fra en velforvaltet bestand. Gå efter MSC-certificerede makreller.