Artikel, 12. september 2021

Sådan vil forskere afsløre, hvordan fisk dør

Tirsdag sejlede fisketrawleren Beinur ud fra Skagen Havn. Ud over sild skal den også hjembringe værdifulde data om, hvordan, hvornår og hvor fisk dør under fiskeriet. Forskerne ombord tror, at resultaterne kan ændre måden, fiskene aflives på og måske på sigt forbedre kvaliteten af fangsten

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Presserådgiver
Del artiklen på:
CT-scanninger af fisk
CT-scanninger af fiskene og kunstig intelligens indgår i studiet af stimefisk. Her er det dog scanninger af laks. Foto: Teknologisk Institut

Trawleren Beinur havde ekstra passagerer med ombord, da den stævner ud fra Skagen Havn i går. To forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet skal med på hele turen. Deres opgave bliver at indsamle data og prøver, fra sildene ryger i trawlet, til de er døde i lasten.  

Forskerne er en del af et større projekt, der skal belyse, hvordan fisk dør i forbindelse med trawlfiskeri i de frie vandmasser, og om der kan udvikles en mere skånsom aflivning. Og selvom fiskene er små, er potentialet enormt. Hvert år fanger danske fisketrawlere ca. 30 milliarder stimefisk – de såkaldte pelagiske fisk. Men ingen ved, hvordan fisk som sild og makrel rent faktisk dør i processen. Det vil fiskere, forskere og dyreværnsfolk gøre op med.    

-Det er et unikt projekt, der bogstaveligt talt søsættes i Skagen i dag, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent for fisk og fiskevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse, der sammen med Danmarks Pelagiske Producentorganisation leder det flerårige projekt.  

Ud over forskerne fra Sveriges Landbrugsuniversitet bidrager DTU Aqua og Teknologisk Institut også til projektet.  

Sådan undersøges fiskene 

Forskerne ombord på Beinur får travlt, når der kommer fisk i fartøjets kæmpe trawl. Når fiskene pumpes ombord, skal de foretage en række test af tilfældigt udvalgte fisk. I kar bliver fiskene blandt andet undersøgt for, om de svømmer, har gællebevægelser, og om de kan holde deres sædvanlige position i vandet, ligesom deres reaktioner bliver testet. Ud fra testene registreres andelen af døde fisk og de overlevendes fitness score. Der bliver taget blodprøver, og en del af fiskene bliver frosset ned til nærmere undersøgelser. Samtidig registreres en række faktorer ved fiskeriet såsom dybde, varighed, hav- og lufttemperatur. 

Fiskene ryger nu i skibets last, der er indrettet som køletanke, men forskerne fortsætter løbende undersøgelserne af dem. De vil måle, hvor meget ilten i vandet svinder ind i tankene. Ud over blodprøverne på skibet gemmes også blodplasma fra fiskene. Det skal efterfølgende analyseres af DTU Aqua. Analyserne af blodet kan afsløre, hvor stressede fiskene var under fangsten og opholdet i lasten.  
 
Men undersøgelserne af fiskene stopper ikke der. Efter hjemkomsten skal de frosne fisk forbi en dyrlægeklinik til røntgenbilleder, mens Teknologisk Institut laver CT-skanninger af fiskene for at registrere skader. Med kraftige computere og maskinlæring vil forskerne efterfølgende prøve at koble indre og ydre skader med billeder af fisken, så de fremover automatisk kan registrere fiskenes tilstand 

Turen med Beinur er det første af to fiske-forsker-togter i projektet. Den ledende forsker på fisketogtet tror, at projektet kan få stor betydning for milliarder af fisk.  

- Hvis bare vi landkrabber kan undgå at blive alt for søsyge på trawleren, tror jeg, at denne samling af dyreværnsfolk, fiskere og forskere på sigt vil kunne gøre en kæmpe forskel for velfærd for fiskene i det pelagiske fiskeri, siger biologen Albin Gräns, forsker ved Sveriges Landbrugsuniversitet. 

Uden af foregribe resultaterne er den svenske forsker ret sikker på, at der er plads til forbedringer i måden, vi afliver stimefisk i dag.  

- Jeg tænker, at studiet uundgåeligt vil afdække flere problemer med dyrevelfærden for fangede fisk. Men samtidig tror jeg også, at vi vil finde løsninger, siger Albin Gräns. 

Resultaterne af undersøgelserne skulle være klar i 2022. Alle parter bag projektet er enige om, at de skal kunne bruges til at udvikle nye mere skånsomme aflivningsmetoder i den nærmeste fremtid.  

Projektet er støttet af den amerikanske forsknings- og støtteorganisation, Open Philanthropy. 

  • Del artiklen på: