Vildtplejer i Dyrenes Beskyttelse viser, hvor lille en flagermus er
Fotos: Cathrine Cocks

Sæt en rovfugl fri

Han bruger gerne mange timer af sin fritid på at smøre sårsalve på et pindsvin, give førstehjælp til flagermus og skabe ro til en rovfugl, der skal komme sig. Til gengæld får han glæden, når det lykkes at genudsætte de vilde dyr.

Skrevet af:
Johanne Gabel

En flagermus vejer ikke mere end syv gram. Steffan Larsen viser omkredsen af sådan et lille kræ som en cirkel mellem tommel- og pegefinger. Men den skal have 6,25 kilojoule om dagen, altså relativt meget mad i forhold til sin størrelse.

Steffan Larsen er vildtplejer på Otterup Vildtplejestation på Fyn. Han startede vildtplejestationen for tre år siden på sit lille landsted med halvanden hektar selvsået birkeskov, der hyppigt besøges af dådyr. I staldlængen har han alskens udstyr såsom vægt, kasser, bure, børster, en kuvøse og en fryser fuld af færdigretter til de fleste slags vilde dyr.

Fritid på fuldtid

Alt i alt ikke ligefrem en lille fritidsbeskæftigelse.

– Det kan sagtens tage otte eller ni timer om dagen. Nogle gange også om natten, hvis Falck ringer, siger han og fortsætter:

– Men der er ikke noget federe end at slippe en rovfugl løs igen. Man kan køre i lang tid på den konto. Han remser op, at han har haft musvåge, tårnfalk, spurvehøg, duehøg, rørhøg, skovhornugle og nathornugle i pleje.

Flagermusenes fornødenheder

For nylig genudsatte han 43 flagermus, som var på vej til at blive smidt ud i skraldespanden, da de blev fundet. Grunden til, at det lykkedes, er måske, at han har sat sig ualmindelig grundigt ind i flagermusenes fornødenheder og blandt andet har rekvireret en 250 sider lang vejledning fra flagermusespecialister i USA. Han fortæller eksempelvis, hvordan man genudsætter flagermusene. Selvfølgelig i det område, hvor de er blevet fundet.

– Man sætter lange snore op med tørklæder over, og så sætter man tre flagermus under hvert tørklæde. Her kan det være godt at vide, at flagermusene har en griberefleks, så de selv tager fat med fødderne om snoren, hvor de så hænger med hovedet nedad.

... og et pindsvin, som er helet

Lige nu har han to pindsvin. En voksen, som heldigvis er helet hurtigt efter sår fra et hundebid og er klar til at blive sat ud igen. Og en unge, der lige skal have lidt længere tid i den lune redekasse, som Steffan Larsen har indrettet til den.

Det voksne pindsvin her er kommet sig hurtigt efter behandling af et enkelt sår, måske efter hundebid. Steffan Larsen har smurt såret med honningsalve. Nu kan pindsvinet genudsættes.

Det voksne pindsvin her er kommet  sig hurtigt efter behandling af et  enkelt sår, måske efter hundebid.  Steffan Larsen har smurt såret med  honningsalve. Nu kan pindsvinet  genudsættes.
Det voksne pindsvin her er kommet sig hurtigt efter behandling af et enkelt sår, måske efter hundebid. Steffan Larsen har smurt såret med honningsalve. Nu kan pindsvinet genudsættes.

Kort om vildtplejestationer

Dyrenes Beskyttelse har 20 vildtplejestationer fordelt i hele landet. Vildtplejere er frivillige, som opretter vildtplejestationen i deres eget hjem og på egen grund, hvor de plejer tilskadekomne vilde dyr med det mål at sætte dem ud i naturen igen. Heldigvis er overlevelsen generelt på næsten 60 procent.