Nyhed, 1. december 2021

Styrelse: Ingen dokumentation for at spæde kalve kan drikke under transport

Få uger gamle og sårbare kalve har slet ikke mulighed for at drikke på lange transporter til Holland. Fødevarestyrelsen indrømmer, at der ikke er dokumentation for, at kalvene kan bruge vognenes drikkeventiler

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Presserådgiver
Del artiklen på:
Kalve i transportvogn
Foto: Animal Welfare Foundation & Dyrenes Beskyttelse

Spørgsmål til ministeren

Medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet en række til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om transport af spædekalve. Her er et udpluk: 

Pia Kjærsgaard (DF): Hvilke væske og føde kalve har mulighed for at indtage under dyretransporten, og hvordan det sikres, at kalvene rent faktisk får det indtaget?

Susanne Zimmer (FG): Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt at forhøje spædkalvenes aldersgrænse til 8 uger? 

Erling Bonnesen (V): Hvad kan ministeren oplyse om resultatet af de foretagne kontroller med transporter af kalve?

Susanne Zimmer (FG): Mener ministeren, der bliver ført nok kontrol med logbøgerne, så reglerne om transport af småkalve bliver overholdt?

Når spæde kalve hver uge køres fra Danmark til Holland, åbnes der i en pause for vand til særlige ventiler i vognene. Desværre kan kalvene ikke finde ud af at benytte sig af dem, lyder vurderingen fra dyrlæger. Og Fødevarestyrelsen har da heller ingen dokumentation for, at kalvene reelt har adgang til vand på turene.  

- Fødevarestyrelsen har ikke foretaget undersøgelser af disse drikkeanordningers anvendelighed til spædekalve, lyder det i et svar til Folketinget fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn.

Det er Zenia Stampe (Radikale Venstre), der har spurgt ministeren, om Fødevarestyrelsen har gennemført undersøgelser eller set dokumentation for funktionen af de hollandske lastbilers drikkenipler og vurderet deres anvendelighed til spædekalve.

Fødevarestyrelsen henviser til de nederlandske myndigheders guidelines, der beskriver kravene til vandingssystemer for spædekalve, men har ”ikke dokumentation for deres anvendelighed”.

Styrelsens blinde tro på drikkeventilerne møder kritik fra Dyrenes Beskyttelse.

- Der er absolut intet, der tyder på, at kalvene reelt har mulighed for at få noget at drikke ombord på lastbilerne. Jeg ser drikkeniplerne som rent  spil for galleriet, og det understreger endnu en gang, at spæde kalve ikke er egnede til lange transporter, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse og master i vurdering af husdyrvelfærd.

Ikke fravænnede kalve sutter sig stadig til mælk og vand. Derfor kan de for eksempel godt finde ud af at bruge en pattespand eller flydende sut i spand. Men ventilerne på lastbilen kræver en helt anden teknik og kalvene har aldrig lært at benytte en drikkeventil. Det når kalvene aldrig at lære på turen.

Fødevareministeriet har modtaget en række spørgsmål om transport af spæde kalve fra Folketinget. Radikale Venstre, Venstre, Frie grønne og Dansk Folkeparti har alle stillet spørgsmål efter Dyrenes Beskyttelses afsløring af, at flere end 30.000 spædekalve årligt sendes på lange transporter uden sikring af vand og mælk.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et forbud mod lange transporter af under otte uger gamle kalve. Organisationen har indsamlet flere end 48.000 underskrifter på denne opfordring til fødevareministeren

Eksport af spæde kalve

I 2020 blev 43.764 kalve på under to måneder eksporteret fra Danmark til udlandet. Det er - ifølge Dyrenes Beskyttelses beregninger på baggrund af tal fra landbruget - ca. otte procent af alle danske kalve.

Langt størstedelen af alle eksporterede kalve (87 procent) er tyrekalve. To ud af tre af kalvene er af racen sortbroget dansk malkerace. Disse kalve anses for at et biprodukt ved mælkeproduktionen. Over 33.000 af kalvene blev sendt på lange transporter til slagtekalvebesætninger i Belgien og Holland – langt de fleste til Holland. Det er ca. seks procent af de danske kalve.

I Holland er der stor efterspørgsel på spædekalve til produktionen af lyst kalvekød. En produktion, som vurderes at have store, negative konsekvenser for dyrenes velfærd og derfor ikke praktiseres herhjemme. Kalvene stammer fra danske malkekvægsbesætninger, hvor tyrekalvene typisk har meget lav værdi, da de ikke kan producere mælk, og derfor er hovedparten af de eksporterede kalve af hankøn.

FLERE DANSKE KALVE EKSPORTERES