Artikel, 25. juli 2016

Succes lægger pres på Dyrenes Beskyttelse

Fem succesfulde år for Dyrenes Vagtcentral har gjort et dybt indhug i Dyrenes Beskyttelses økonomi, for det er ikke billigt at drive en vagtcentral, der får mere end 100.000 årlige opkald om dyr i nød. Her fortæller Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, hvad den store succes betyder for foreningens økonomi.

Image of Thomas  Degner
Thomas Degner ,
Brand Manager
Del artiklen på:
Dyrenes Vagtcentral 1812

Det er en travl fødselar, der kan se frem til fem store lys i lagkagen i august. Siden 2011 har Dyrenes Vagtcentral håndteret opkald fra borgere over hele landet, der rapporterer om dyr i nødsituationer. Og selv om telefonerne på daglig basis ringer i så høj grad, at ingen kan være i tvivl om Vagtcentralens succes, så er ikke alt rosenrødt. Populariteten er nemlig skyld i, at Dyrenes Vagtcentral er en økonomisk meget tung post for Dyrenes Beskyttelse, fortæller direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

”Ingen havde forudset, hvor stort et behov der ville være for telefonlinjen. Vagtcentralen håndterer i dag både dyreværnssager og rådgivnings- og udrykningsopgaver til nødstedte dyr. I de travleste perioder modtager vi op imod 700 henvendelser – om dagen! Det kræver en del mandskab at håndtere de mange opkald, der kommer ind i løbet af døgnets 24 timer, og det koster.”

Dyreredning giver underskud

Men det er ikke driften af selve vagtcentralen, der er den tungeste økonomiske post. Det er de omkostninger, der opstår i forbindelse med henvendelserne, heriblandt transport af dyrene, dyrlægeregninger samt ophold på internater og vildtplejestationer. Faktisk er de poster så tunge, at foreningen har kørt med underskud i flere år, fortæller Britta Riis.

 

Dyr i nød er en samfundsopgave, som vi gerne vil bidrage til at løse, men samfundet må også være med til at betale
- Britta Riis, Direktør

”Vi driver og finansierer vagtcentralen for egne indsamlede midler, og det har betydet store millionunderskud for os i både 2012, 2013 og 2014. Nu er det lykkedes os at vende et driftsunderskud på 10 mio. kr. i 2014 til et overskud på små 138.000 kr. i 2015 – men vi har også måttet spare mange steder, for at det kunne ske”.
Helt konkret er der blandt andet afskediget medarbejdere i foreningen og opsagt samarbejdsaftale med et internat. Derudover er det ikke unormalt, at Dyrenes Vagtcentral beder borgere om selv at transportere dyrene til enten vildtplejestationer eller internater for at holde udgifterne nede – hvis de har mulighed for det.

Vagtcentralen består

Selvom Dyrenes Vagtcentral er en betydelig post på Dyrenes Beskyttelses budget og ofte udfordrer de sorte tal i regnskabet, er der ikke planer om at nedlægge vagtcentralen. Men det har været på tale tidligere og kan komme det igen, erkender Britta Riis.

”Dyr i nød er en samfundsopgave, som vi gerne vil bidrage til at løse, men samfundet må også være med til at betale. I dag oplever vi, at de offentlige myndigheder skubber opgaver videre til os. Hver uge må vi for eksempel løse sager, der reelt sorterer under politiet, såsom hjælp til hittedyr og til påkørte hunde.  Vi har regnet os frem til, at vores omkostninger er steget med omtrent 15 mio. kr. årligt, siden vi åbnede vagtcentralen i 2011, og hvis vi var kommet ud af 2015 med et millionunderskud igen, havde der ikke været anden mulighed end at lukke vagtcentralen,” siger hun.