Alle hunde bør have et årligt sundhedstjek, så potentielle sygdomme opdages i god tid og kan blive behandlet. Jo ældre hunden bliver, des oftere har den brug for at blive tjekket. Med alderen følger flere skavanker, men opdages de i god tid, kan de ofte behandles.
Det er vigtigt at få sin hund sundhedstjekket regelmæssigt gennem hele dens liv. I forbindelse med et sundhedstjek kan forandringer i kroppen, der på længere sigt kan forårsage problemer hos hunden, opdages og som ejer sikrer man sig, at velfærden hos ens hund er i top.
Særligt seniorhunde vil have gavn af at få mere end ét sundhedstjek om året, da mange følgesygdomme kommer af alderdom.
- Der findes ingen officielle retningslinjer for, hvornår et sundhedstjek skal foretages. Det er helt op til den enkelte hundeejer selv. Dyrenes Beskyttelse anbefaler dog, at alle hunde sundhedstjekkes én gang om året. Men når de når op i årene, er det en god ide at få dem sundhedstjekket minimum to gange om året, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Hvornår er hunden senior?
Hunde anses som værende ældre, når de har levet halvdelen af deres forventede levetid. Afhængigt af racen kan denne alder være imellem fire og ni år. En lille hund bliver senior omkring niårsalderen, hvorimod en meget stor hund kan blive senior allerede fra den er omkring fem år.
- Det kan være hensigtsmæssigt at bestille tid til en sundhedsundersøgelse i forbindelse med den årlige vaccination hos dyrlægen. På den måde husker man at få hunden tjekket og man kan gøre det, når den alligevel er ved dyrlægen, forklarer Jens Jokumsen.
Hvis hunden har symptomer på sygdom, skal man altid booke et almindeligt dyrlægebesøg frem for en sundhedsundersøgelse. Er man i tvivl, kan man kontakte sin egen dyrlæge for at få råd og vejledning. 
Ved et sundhedstjek vil dyrlægen undersøge hunden fra næse til hale
- Hundens mentale status, sundhed, vægt, kropstemperatur og puls måles.
- Dyrlægen lytter til hjertet og lungerne.
- Øjne, næse, mund, ører, øregang, hals, lymfeknuder og skjoldbruskkirtel undersøges.
- Undersøgelsen fortsættes med fokus på hud, pels, kløer, trædepuder, led, kønsorganer, området omkring anus og bugen