Travlhed på 1812

Telefonerne gløder hos 1812 om sommeren

Endnu en gang blev sommeren mere end travl for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvor telefonerne glødede, mens resten af Danmark holdt ferie. Der var markant flere opkald i maj, juni og juli sammenlignet med årets tre første måneder.

Skrevet af:
Marie Hougaard

1812: De danske dyrs sikkerhedshet

  • Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 blev oprettet i 2011 som en landsdækkende service for at hjælpe dyr i nød.
  • Hvert år modtager Vagtcentralen mere end 118.000  opkald fra bekymrede borgere om dyr i nød.
  • Beredskabet kører ud til mere end 10.000 sager hvert år.
  • Telefonerne er åbne døgnet rundt. 

Fugle eller firben, katte eller køer, hjorte eller heste. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er der for alle dyr i nød, og sommeren 2020 blev en særdeles travl tid. I maj, juni og juli 2020 var der nemlig markant flere sager hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 sammenlignet med årets tidligere måneder:

– Det er glædeligt, at så mange danskere holder øjne og ører åbne, når det kommer til at hjælpe dyr i nød. Mange danskere går lige så meget op i dyrs ve og vel, som vi gør, og det betyder, at vi hele året, også om sommeren, kan hjælpe rigtig mange dyr i nød, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Yvonne Johansen.  

Mønstret har været tydeligt i årevis, og sommeren 2020 er ingen undtagelse: Mens resten af Danmark holder ferie, er der stor travlhed på Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Her kimer telefonerne med bekymrede danskerne, der står med et dyr i nød. Langt størstedelen af sagerne hen over sommeren 2020 handlede om de vilde dyr, og en tredjedel af alle sager drejer sig om fugle, men der er også mange bekymrede danskere, der ringer ind om hjorte, ræve og svaner. 

– Danskerne har i den grad taget Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 til sig, og især sommeren er en travl periode med mange opkald om vilde dyr og dyreunger fra danskere, der er ude i naturen. Heldigvis handler de fleste, når de ser et dyr i nød, og vi kan hjælpe dem videre med råd, vejledning og hjælp på stedet, siger Yvonne Johansen.