Katten er et populært familiedyr i Danmark. Alligevel er der ingen lovgivning for landets mange ejerkatte, og det går ud over kattens status i samfundet, mener familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Vi skal have styrket kattens status i Danmark

Katten er Danmarks mest udbredte familiedyr. Alligevel er der ingen lovgivning for landets mange ejerkatte, og det går ud over kattens status i samfundet, mener familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Skrevet af:
Mikkel Dohn

Katten er et populært familiedyr i Danmark. I alt lever der cirka 650.000 ejerkatte her i landet. Hver fjerde kat er dog aldrig blevet mærket, og det betyder, at der findes omkring 160.000 umærkede ejerkatte i Danmark.

Når de mange umærkede katte kommer til skade, bliver syge eller løber hjemmefra, har de brug for hjælp. Hvert år indleveres tusindvis af katte til Dyrenes Beskyttelses internater, og internatsmedarbejderne forsøger ihærdigt at finde frem til kattenes ejere, så det videre forløb kan blive afklaret.

Ofte ender ventetiden dog med at blive lang for kattene. I mange tilfælde udebliver ejerne eller bliver aldrig fundet. Og det er både problematisk for kattenes velfærd og ressourcekrævende for internaterne.

- Det er uholdbart, at man har et så populært dyr i danske hjem, hvor sporbarhed og ejerforhold ikke er reguleret i forhold til mærkning og registrering. Det gælder både i forhold til spredning af sygdomme, skade på anden person eller ejendom og ikke mindst af hensyn til kattens egen beskyttelse og sikkerhed. Derfor er det afgørende, at vi får styrket kattens velfærd og status i Danmark, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Lovkrav er afgørende for kattens værdi

Ifølge Jens Jokumsen er der tre forholdsvis simple tiltag, der vil kunne styrke kattenes velfærd og status markant. Ved at indføre obligatorisk mærkning, registrering og neutralisering af alle danske ejerkatte, vil kattene komme til at udgøre en større værdi for deres ejere, og det er afgørende for at styrke kattenes status på sigt.

- En lovgivning på det her område ville sende et kraftigt signal om, at katte ikke er gratis, og samtidig sikre, at kattene udgør en værdi for deres ejer. Den værdi, mener vi, er nok til at kunne øge kattens generelle status i samfundet på længere sigt, ligesom det er tilfældet med hunde, forklarer Jens Jokumsen.

Behov for neutralisering

En hunkat er drægtig i omkring to måneder og kan få op til fire kuld om året. I hvert kuld føder katten typisk mellem tre og fem killinger. Kattens killinger bliver allerede kønsmodne, når de er seks til ti måneder gamle, og det efterfølgende år vil den samme kattebestand derfor potentielt have formeret sig til 98 katte. Det tredje år er tallet på 686, og på bare fire år løber bestanden op i hele 4.800 katte. Derfor er neutralisering et nødvendigt redskab for at nedbringe antallet af uønskede killinger i Danmark, mener Jens Jokumsen.

- En obligatorisk neutralisering af ejerkatte vil betyde en nedgang af det enormt store antal uønskede katte og killinger, vi hvert år ser på vores otte internater, og som ingen ejer vil tage sig af. Da mere end otte af ti danske ejerkatte har adgang til det fri, vil et krav om neutralisering samtidig medføre langt færre drægtige katte, som ingen har styr på, afslutter han.

Fakta: Kattelovgivning vinder frem i Europa

• Obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte er i øjeblikket på dagsordenen i flere europæiske lande. Lande som Belgien, Frankrig og Grækenland har allerede reguleret området i deres lovgivning, ligesom man i både Finland og England er i fuld gang med de politiske drøftelser om de samme reguleringer.

• I Belgien så man i mange år den samme stigning i antallet af katte på landets internater, som man i dag ser i Danmark. Derfor har de belgiske myndigheder indført krav om neutralisering for at komme problemet til livs. Belgiske katte skal dermed være neutraliseret, inden de er fyldt seks måneder.