Modellen for virkelighedens klimaregnskab mangler. Det var der enighed om, da Velfærdsdelikatesser og CONCITO mødtes til debat på årets økologikongres. Vi kan nemlig ikke regne på fødevarers reelle klimaeffekt uden at tælle planter, rødder og græssende dyr med fra muld til mund.
Klimaet har brug for økologien. Mennesker og dyr har brug for økologien. Forstået sådan at klimaforandringerne ikke kan bremses uden de naturlige økosystemer, som sørger for at optage kulstof fra atmosfæren og lagre den dybt i rødder og muld.
”Derfor peger økologien i den rigtige retning. Uden dyb frugtbar muld og biodiversitet er der ingen fødevareproduktion og ingen kulstoflagring i jorden. Det kan den industrielle landbrugsproduktion med monokulturer, pesticider og enårige afgrøder ganske enkelt ikke levere. Tværtimod betyder den slags landbrug historisk og i dag, at der forsvinder en millimeter muld om året,” sagde Bent Hindrup Andersen, projektleder i Velfærdsdelikatesser, som er Dyrenes Beskyttelses ultimative koncept for dyrevelfærd med naturligt liv.
Til dagens debat om ’Veje til klimaneutral økologi’ havde han medbragt billeder af pyramider og ørken for at understrege sine budskaber.
Regning uden rødder
”Det kan godt være, at det industrielle landbrug kan stable flest dyr inde i staldene og få dem til at vokse hurtigt, så der er store tal at dividere foder- og energiforbruget med. Men det ændrer ikke på, at jorden udpines, når man skærer alle de naturlige bånd i økosystemernes balancer over,” sagde Bent Hindrup Andersen, der også havde illustrationer af sammenhængene med. Han tilføjede:
”Når der ikke er forskellige flerårige planter, græssende dyr, vedvarende græs og træer med dybe rødder, der får ro til at udvikle sig i levende muld, så er der på sigt ikke noget at dyrke fødevarer i.”
At høste solen med en græssende ko
Forklaringerne runder planternes fotosyntese og lagring i rødder, og hvordan græssende dyr som får og køer bidrager til, at planterne griber endnu dybere og stærkere ned i jorden og dermed øger lagringen af kulstof dybt i jorden.
Pointerne står han langt fra alene med. På Økologikongressen strømmede deltagerne til oplæg om blandt andet holistisk afgræsning, hvor både køer og græs bliver på markerne hele året.
FN’ Klimapanel udgav i august en hel rapport dedikeret til at dokumentere de altafgørende symbioser mellem klima og levende jord (jf. faktaboks). Endnu er sammenhængene desværre ikke afspejlet i de beregninger af fødevarers klimaaftryk, som vi har i dag. Blandt andet indgår jordens kulstoflagring ikke.
Model med muld
Mødets anden oplægsholder var Michael Minter, programleder for fremtidens fødevarer, CONCITO. De to debattører var enige om, at der er brug for at udvikle en udvidet model som grundlag for at beregne forskellige produktionssystemers samlede klimapåvirkning.
En model, som blandt andet inddrager muld og planters kulstoflagring. Ellers er de langsigtede og fulde effekter af virkelighedens klimapåvirkning ikke med.
”Vi har brug for forskning til at dokumentere omfanget af kulstoflagring i jorden og for en større videnskabelig konsensus om, hvordan vi kan måle på det og regne det med. Jeg synes, at det er helt fair at regne på det, så det skal vi da finde ud af,” sagde Michael Minter, som også kom med et budskab, der glædede de mange fremmødte i salen.
”Globalt bruger vi syv procent af arealet til planteafgrøder til mennesker og 27 procent til husdyr, inklusive dyrkning af foder. Hvis vi kunne omlægge fx 10 procent af det globale areal fra husdyrproduktion til madafgrøder, kan vi nok godt brødføde verdens befolkning – også økologisk.”
Klima er ikke lig med miljø
”Desværre er klima for mange blevet lig med miljø. Det betyder, at man ser helt enøjet på f.eks. energiforbrug i en afgrænset periode af produktionen eller foderforbrug, men ikke hvor foderet kommer fra, eller hvordan det er dyrket, og at man udpeger kød som den helt store klimasynder. Det sidste er jo primært, fordi der produceres og spises alt for meget kød, som har et dårligt – populært sagt - kalorieregnskab, når dyrene står i stalde, ikke indgår i økosystemet og fodres med importeret soja og kraftfoder fra korn,” siger Bent Hindrup Andersen.
Debatten ramte direkte ned i økologikongressens store tema. Nemlig at der er udbredt forvirring blandt forbrugerne, om det økologiske valg nu også er det klimarigtige valg.
”Når den konventionelle produktion kan komme ud som tilsyneladende vinder i køledisken, skyldes det, at klimaeffekten måles på kort sigt, uden at inddrage væsentlige parametre for eksempelvis naturens lagringssystemer, og fordi der måles pr. kg. kød,” siger Bent Hindrup Andersen.
Derfor er det også essentielt at finde ud af, hvordan klimeffekter af fødevarer skal opgøres. Det kunne for eksempel være i næringsenheder pr. hektar. Men uanset lyder budskabet, at forbrugerne ikke skal vælge økologien fra, fordi det er vores bedste bud på bæredygtighed, dyrevelfærd og levende jord, og alt andet lige har de bedste langsigtede svar på klimaspørgsmålet.
Men samtidig kræver det store omlægninger i økologien, hvis produktionen skal blive klimaneutral. Der skal lægges om til skovlandbrug med langt færre dyr, der græsser på de arealer, hvor græs og vilde planter egner sig bedst, der skal dyrkes flerårige afgrøder, og rester fra fødevareproduktion bruges til foder, og så skal vi have klimalette staldsystemer uden beton, stål, stenuld og kunstigt lys, ventilation, foderanlæg og store maskiner.
Der er økologien slet ikke endnu. Men vi har inspireret producenterne i dag og sammen med CONCITO bragt opfordringen til at udvikle modeller, der kommer nærmere virkelighedens klimaregnskab.