killing

Voldsom øjenbetændelse og helt alene

I midten af maj blev fire killinger fundet helt alene i Nordjylland. Killingerne havde voldsom øjenbetændelse og kunne næsten ikke se ud af deres øjne, men heldigvis kom der en mand forbi, som opdagede at killingerne havde brug for hjælp.

Skrevet af:
Fie Bau Madsen

Fortumlede og helt alene blev de fire killinger Nellie, Nynne, Ninna og Naja fundet i midten af maj. Killingerne havde så meget øjenbetændelse, at de knap nok kunne se ud af øjnene. Heldigvis blev de opdaget og for at sikre, at der ikke var en mormis, der savnede sine killingerne, blev manden, der fandt dem, i nærheden i nogle timer.

Mormis kom aldrig tilbage, og derfor besluttede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral at sende de to kredsformænd, Pia og Kenneth, ud for at hente killingerne. I samarbejde med manden, der havde fundet dem, fik de indfanget de fire små killinger.

I pleje og behandling for øjenbetændelse

På Nordjyllands Internat stod personalet klar til at tage imod killingerne. Her blev de dyrlægetjekket og derefter sendt ud i pleje, hvor de skulle komme sig og blive friske igen. Plejemor Emily stod med det samme klar til at tage dem med hjem.

- Da jeg hentede dem, var de kun tre uger, og de var meget forskellige i vægt. Nellie var den mindste og Naja var den største. Efter en uge var der 200 g forskel på de to. Alle killingerne var dog virkelig gode til at bruge sutteflaske, og de har alle sammen nået at bide huller i gummiet på sutteflasken. De kom derfor hurtigt over på killingmousse og derefter på tørkost, som de rigtig gerne ville have, fortæller Emily, plejemor i Nordjylland.

Den første tid fik killingerne øjendråber for deres øjenbetændelse, men ud over betændelsen var killingerne faktisk i fin stand. Killingerne var alle sammen vant til at være i hænder og var meget kontaktsøgende.

Fire forskellige piger

Killingerne fik som nævnt navnene Nellie, Nynne, Ninna og Naja. Da Emily hentede dem, lignede de alle sammen hinanden super meget, men deres personlighed var meget forskellig.

- Nellie er den lille i flokken. Hun var lidt sølle i starten, sov meget og havde en træls øjenbetændelse i begge øjne, som hurtig blev gult og klistret, så hun fik øjendråber i en lille uge. Men hun elskede sin sutteflaske, så der gik ikke længe, så havde hun fået kræfterne tilbage og tonsede rundt med de andre. Hun er en rigtig kælen kat, som søger tryghed hele tiden, fortæller Emily og fortsætter:

- Nynne er den anden mindste i flokken. Hun er den, som har været nemmest at genkende, da hun har haft et rigtig hvidt ansigt. Nynne havde også lidt øjenbetændelse i det ene øje, som også blev gult og irriteret. Så hun var på samme øjenbehandling som Nellie i en lille uge. Og nu har hun de fineste øjne. Nynne er en rigtig sovetryne, hun elsker at putte i sin kurv. Men når hun får snøvlet sig op, er hun så kærlig og vil gerne kæmpe om min opmærksomhed mod Nellie. Og så spinder hun utrolig højt, når man nusser hende. Fordi hun elsker det. Men hun er en lidt forsigtig kat, som også hvæsede en lille smule af os i starten, hvis ens hånd kom for hurtigt ned til hende. Hun har lige skullet se det hele an.

- Ninna er Ninna. Hun startede med at være den største af killingerne, og derfor fik hun sit navn "tykke" Ninna. Hun er dog blevet overhalet af Naja nu, men hun har selvfølgelig beholdt sit navn. Ninna elsker at lege med sin søster Naja. De suser rundt på gulvet efter hinanden. Og så elsker Ninna at blive nusset på maven. Hun smider sig altid på ryggen, hvis nogle nusser hende, for så vil hun nusses på maven.

- Naja er så den største dame i flokken, men stadig en lille bitte killing. Hun er en rigtig selskabssøgende kat, som klatrer op ad mine ben for at komme op i mine arme og blive nusset. Hun elsker at få kys og kram. Og laver faktisk samme nummer som Ninna med at smide sig på ryggen for at blive nusset på maven. Hun blev også rigtig ivrig, når de fik sutteflaske, og hun var meget madglad og ivrig, når det handlede om sin sutteflaske, fortæller Emily.

De er alle sammen søde, kærlige, legesyge og nysgerrige killinger. Plejemor Emily fortæller, at det næsten ikke er til at mærke på dem, at de er blevet efterladt. De går alle på kattebakke allerede og er næsten renlige, så fremtiden tegner godt for de fire små.