Pressemeddelelse, 15. september 2016

Voldsomt forbrug af antibiotika hos svin rammer mennesker

Den dansk svineproduktion er indrettet, så det kræver et voldsomt stort forbrug af antibiotika at producere så mange svin, som man gør. Det har skabt gunstige betingelser for en resistent bakterie, som nu truer folkesundheden. Samtidig er vi Europas største eksportør af levende smågrise, og sender dermed smitten udenlands.

Image of Thomas  Degner
Thomas Degner ,
Projektleder visuel kommunikation
Del artiklen på:
Dyrenes Beskyttelse emblem koral

Søndag bringer DR dokumentaren ’Den dag penicillinen ikke virker’, der sætter fokus på de stigende problemer Danmark oplever med den resistente MRSA-bakterie. 
Svin regnes for at være den vigtigste kilde til smitte med den såkaldte svine-MRSA – MRSA CC398.

Op mod 12.000 danskere vurderes i dag at være smittet med svine-MRSA i 2016 – en markant stigning i antallet siden 2008, hvor der blev registreret 64 tilfælde. 
Voldsom stigning i multiresistente bakterier.

antibiotikaforbrug diagram

Samtidig er der over en kort årrække sket en eksplosion i forekomsten af multiresistente stafylokokker hos danske slagtesvin. 

De seneste tal viser, at to ud af tre slagtesvinebesætninger nu huser MRSA CC398.

Farligt overforbrug

Der blev i 2015 brugt hele 82 tons – antibiotika i svineproduktionen. 

- Antibiotika er en helt særlig type lægemidler inden for den medicinske verden, fordi der er tale om stoffer, der direkte angriber og udsletter de bakterier, som angriber mennesker og dyr. Det er genialt – men det er også farligt, forklarer Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Odense Universitetshospital. 

- Jo mere antibiotika man bruger, jo større risiko er der nemlig for, at bakterierne lærer at forsvare sig mod antibiotika ved at udvikle resistens og simpelthen blive modstandsdygtige over for dem. 

Raske dyr bliver medicineret

Antibiotika skal altså anvendes varsomt og målrettet for at bibeholde deres effekt. Men i de danske svinestalde bliver antibiotika brugt omtrent omvendt. 
Såkaldt bredspektrede antibiotika fyres som spredehagl efter grisenes bakterier og øger risikoen for udvikling af resistens i dyrenes bakterieflora. 

 

Den voldsomme stigning i multiresistente bakterier har to årsager

  • Svineavlernes forbrug af antibiotika – både i mængden af antibiotika og i måden, hvorpå medicinen bliver brugt. Det udvikler og fremmer de resistente bakterier. 
  • Omfattende handel med grise – også smittede grise - mellem besætninger.

Samtidig behandles ikke blot det enkelte dyr, men ofte hele besætninger – altså såkaldt flokmedicinering, hvor syge og raske dyr i flæng får tilsat antibiotika i deres foder eller drikkevand.

Kraftig reduktion nødvendig

- I og med at antibiotika bliver anvendt så bredt og påvirker så mange dyr og deres bakterier, er der en tårnhøj risiko for, at der udvikles resistens. Forbruget er alt, alt for stort. Vi skal formentlig ned på en tiendedel af, hvad der bliver brugt i dag, vurderer Hans Jørn Kolmos.

- Svineproducenterne er nødt til at lære, at antibiotika er lægemidler, som skal doseres meget præcist. Det er ikke bare et tilsætningsstof, man kan putte i vand og foder efter behov. Ideelt set burde antibiotika slet ikke gives gennem foder og vand, men sprøjtes direkte i det enkelte dyr, for så kommer antibiotika ikke i nær så stor kontakt med bakterier. Desuden burde anvendelsen af antibiotika bygge på præcise diagnoser – ligesom det er tilfældet, når vi giver antibiotika til mennesker. 

Hans Jørn Kolmos mener, at beslutningen om at give antibiotika skal træffes af en dyrlæge – ikke blot af landmanden selv, som tilfældet er i dag. 

Barsk produktion kræver medicin.

Antibiotikaforbruget hos de fravænnede grise i den konventionelle produktion er markant højere, fordi man fjerner pattegrisene fra soen flere uger før, deres mave-tarm-system og immunsystem er klar til det. 

Grisene kan ikke holde til det bratte fødeskift, og de stresses af at blive taget fra moderen så tidligt. Alt dette er medvirkende til, at grisene kan få diarré – og så bliver de behandlet med antibiotika. 

”Produktionen er simpelthen så barsk, at der skal store mængder antibiotika til for især at få grisene til at klare den voldsomme fravænning” siger Birgitte Damm. 
Professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er enig.

- Mængden af antibiotika handler i allerhøjeste grad også om dyrevelfærd. En ordentlig dyrevelfærd vil forebygge en lang række sygdomme, siger han.

MRSA smitter mellem mennesker

Antibiotikadebatten vedkommer os alle, da svine-MRSA også kan smitte fra svin til mennesker og mennesker imellem. Den vedkommer os også, fordi vi er med til at vælge, om der fortsat skal bruges så store mængder antibiotika.

- Forbrugerne står med et aktivt valg. Man kan jo vælge at sige, at man ikke vil støtte en produktionsform, der foregår på den måde. Så forbrugerne kan i allerhøjeste grad påvirke udviklingen ved at vælge kød fra den økologiske produktion, som foregår med et væsentligt mindre antibiotikaforbrug, siger Hans Jørn Kolmos.