Nyhed, 9. februar 2017

Zinkforbruget i dansk landbrug stiger

Anvendelsen af medicin med zinkoxid, som benyttes til at forhindre diarré hos pattegrise, er steget siden 2010, viser ny aktindsigt.

Image of Katherina  Petersen
Katherina Petersen,
Studentermedhjælper
Del artiklen på:
Zinkforbruget i landbruget er steget

Onsdag d. 8. februar 2017 skriver Ingeniøren, at forbruget af medicinsk zinkoxid i de danske svinestalde er steget med 16 procent fra 2010 frem til udgangen af 2015. I samme periode steg produktionen af svin 9 procent. Medicinsk zinkoxid bruges til at forhindre smågrise i at udvikle diarré, fordi man tager dem alt for tidligt fra deres mor, men på lige måde fod med antibiotika, så har medicinsk zinkoxid resistensfremkaldende egenskaber.

”Erhvervet får det stillet op som et valg mellem at bruge antibiotika eller zink for at behandle de syge grise. Men der er ingen, der stiller det åbenlyse spørgsmål: hvorfor ikke tage pattegrisene fra deres mor senere, så de ikke bliver syge i første omgang? Vi skal jo ikke glemme, at det ikke er naturligt syge dyr, vi har at gøre med. Det er resultatet af landbrugets intensive produktion, der gør dem syge,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

En syg produktion gør dyrene syge

Svineproduktionen bruger zink på samme måde som antibiotika. Når en so har fået unger, bliver de efter få uger taget fra moderen og skal derfor også skifte fra soens mælk til fast føde. Da ungerne er så små, er deres mave-tarm-kanal og immunforsvar endnu ikke færdigudviklet, og derfor får de ved det bratte skift fra mælk til fast føde nemt diarre.

”Hvis blot man lod grisene være længere hos deres mor og lod dem få en mere skånsom fravænning, ville der slet ikke være brug for alt den zink og antibiotika. Det er blevet standardpraksis at tilsætte zink til foderet for at forebygge diarré hos pattegrise. Det er ikke holdbart, og det er man nødt til at finde en anden løsning på,” siger Britta Riis.

En tikkende bombe under folkesundheden

Ligesom med antibiotika, så fremmer zink resistente bakterier. Det er et meget stort sundhedsproblem. En britisk rapport fra 2014, bestilt af den daværende britiske premierminister David Cameron, forudser som et af de værste scenarier, at hvis vi ikke får taget hånd om problemet med multiresistente baktier, vil det betyde, at der i 2050 årligt vil dø ekstra 10 mio. mennesker som følge af resistens. Omkostningen for den globale økonomi vil være op mod 650 billioner kr., hvilket er et beløb højere end bruttonationalproduktet for alle verdens lande tilsammen.

”Alle taler om det tårnhøje antibiotikaforbrug i landbruget, som har været med til at udvikle multiresistente bakterier. Men det nytter ikke noget, at antibiotikaforbruget falder, når landbruget blot bruger et andet resistensfremkaldende produkt i stedet,” siger Britta Riis.

Ifølge professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet er zink potentielt et lige så stort problem som antibiotika. Han påpeger, at zink ikke blot skaber resistente bakterier, men også kan udvikle sig til et stort miljøproblem, fordi langt hovedparten havner i gyllen. Derefter bliver den spredt på markerne og videre i miljøet. Det skriver Ingeniøren.