Respekten for dyr starter i barndommen. Derfor byder vi velkommen til en dag på dyreinternatet.
En dag på dyreinternatet er et gratis tilbud for skoleklasser omkring indskolingen – find program for dagen og fælles læringsmål herunder. Vi glæder os til at byde jer velkommen til en sjov og uforglemmelig dag på dyreinternatet.
En del af Dyre- & Naturskolen.
Tag din skoleklasser med til en dag på dyreinternatet - gratis for skoleklasser i indskolingen · drevet af frivillige
Hvad er 'En dag på dyreinternatet'
På Aarhus Internat i Tranbjerg inviterer vi indskolingsklasser (5-10 år) til en gratis, lærerig dag om hvorfor internater findes, ansvaret i at have kæledyr og hvordan du bedst tager dig af dine egne.
Hvorfor udbydes 'En dag på dyreinternatet'
Vores interesse for dyr starter i barndommen, derfor er det vigtigt om dyr og deres behov i en tidlig alder. Hvert år kommer tusindevis af dyr i klemme mellem mennesker – tallet kan blandt andet nedbringes med et højere niveau af viden om dyrenes behov og sprog; altså viden om ansvaret der følger med det, at have et kæledyr. Tilbuddet er muligt på grund af vores dygtige, frivillige formidlere.
Hvem er tilbudet for?
'En dag på dyreinternatet' er et gratis tilbud målrettet indskolingen, tilpasset skolernes 'fælles læringsmål' – det kan du læse meget mere om i programmet for dagen som du finder herunder. Vi tager som udgangspunkt imod skoleklasser fra folkeskoler, privatskoler og friskoler samt SFOer i skolernes ferier.
Hvilke dage kan forespørges?
- Mandag, onsdag og fredag
- Tidsrummet klokken 9-12
- Har du særlige ønsker, skriv da en mail til os.
BEMÆRK VENLIGST
- Tilbuddet bæres af frivillige.
- Er I interesserede: Læs materialet herunder + send en forespørgsel på formularen nedenfor👇🏼
- Spørgsmål bedes rettet mod dyrogboern@dyrenesbeskyttelse.dk
- Mailen besvares så snart det er muligt!
- Formidlinger gennemføres såfremt vi kan bemande undervisningsdagen.
Med venlig hilsen
Projektleder, Bue Kjær Monrad
Program og materialer
HEJ. JEG HEDDER BUE.
Det er vidt forskelligt hvordan vi lærer bedst. Til gengæld er det godt at få sjove oplevelser sammen med andre mennesker, for jeg tror på, at det er vigtigt at have det sjovt, da langt de fleste lærer og husker allerbedst gennem humor. Noget af det fineste vi har er dyrene og den verden vi lever i, og gennem information, fakta og højt humør kan vi gøre verden til et bedre sted; sammen lærer vi at passe bedre på alt det vi har.
Det skal være sjovt at lære.
Bue Kjær Monrad
Projektleder af Dyre- & Naturskolen
-og vært på Dyr'bare Nyheder