Hvorfor vælge guramier?

Siden er opdateret d. XX/XX/XXXX

Guramier er smukke akvariefisk, som med deres elegante svømmebevægelser og karakteristiske lange føletråde giver et roligt præg til akvariet.

De findes i mange farver og størrelser, hvilket gør dem populære både hos nybegyndere og erfarne akvarister. 

Guramier er labyrintfisk, hvilket betyder, at de kan trække vejret direkte fra overfladen, hvilket gør dem fascinerende at observere.

På denne side kan du læse mere om, hvordan du bedst tager vare på dine fisk, så de får de bedste betingelser for et godt og sundt liv. 

Guramier forventede levealder er ca. 2-5 år. 

De har i større eller mindre grad omdannede bugfinner, der kan bevæges i alle retninger. 

Nogle arter, primært de større, har sågar lange og helt tynde bugfinner. 

Disse ”føletråde” bruger fiskene til at sanse omgivelserne, f.eks. under fødesøgning. 

Primært de større arter bruger dem også til at røre og sanse hinanden.

Mange labyrintfisk er meget smukke, og nogle gurami-arter er da også særdeles flotte i farverne og mønstrene (se mere i PDF'en i bunden). 

Hannernes dragt er oftest stærkere og mere intensive i farverne end hunnernes. 

Bemærk også, at farverne hos mange arter ofte bliver kraftigere i yngleperioden og ved mere dæmpet belysning i akvariet. 

Omvendt har en art som Sphaerichthys vaillanti udviklet et udseende med brunlige farver og aftegninger, som gør, at den i sit naturlige miljø kamuflerer sig særdeles godt blandt dødt træ. 

Specielt Betta splendens findes i akvariehobbyen i mange forskellige fremavlede farvevarianter med særdeles store finner. 

Hannen hos vildformen har også kraftige farver og store finner, men dog langt fra i så en ekstrem grad som hos mange af de fremavlede varianter. 

Også Trichogaster lalius og Trichopodus trichopterus findes i flere fremavlede varianter med forskellige farver, mønstre og populærnavne.

Du har mulighed for at se en lang række af de mange arter, hvis du trykker på PDF'en, der ligger i bunden af denne side. 

Akvariestørrelse

De store arter (ca. 9-15 cm – se afsnit om levealder og størrelse) skal have et akvarium på mindst 250 L (min. 1 m i længden), mens Trichopodus-arterne kræver et akvarium på mindst 325 L (min. 1,2 m i længden) men helst større, for at sikre tilstrækkelig god svømmeplads. 

De mindste arter (< 4 cm) kan eventuelt holdes på mindre plads end de som udgangspunkt anbefalede 128 L, forudsat at akvariet er velindrettet med både tilstrækkelig skjul og god fri svømmeplads.

Det anbefales dog kun til erfarne akvarister, der er i stand til at opretholde et sundt og stabilt vandmiljø i mindre vandmasser.  

Specialindretning

Langt de fleste labyrintfisk lever i vand med meget lav sigtbarhed og indeholdende nedfaldne blade, grene, rødder og ofte tæt vegetation. 

For at trives i et akvarium har de derfor behov for masser af skjul og skygge, så de kan føle sig trygge og har rig mulighed for at undgå den belysning, der er nødvendigt i det beplantede akvarium for at planterne kan trives og gro. 

Dette sikres ved rigelig stedvis beplantning, huler (f.eks. klippe/stenformationer, halve kokosnøddeskaller, lerpotter), samt godt med flydeplanter og rødder eller lignende i vandoverfladen. 

Visse skumredebyggende arter (se afsnit om formering og yngelpleje) som Malpulutta kretseri, Parosphromenus-arterne og Pseudosphromenus cupanus bruger huler til at bygge deres skumrede i.

For disse arter er det helt nødvendigt med huler, potter og rør som inventar, så de kan udføre denne naturlige adfærd.

Strømforhold

Da labyrintfisk i kraft af deres labyrintorgan er i stand til at kunne overleve i meget iltfattigt vand ved at optage ilt fra luften ved vandoverfladen, er de som sådan ikke afhængige af et stort iltindhold i vandet. 

Dog skal der altid være en vis omrøring, så vandmiljøet altid holdes sundt og stabilt, og så planterne og bakteriekulturen vil trives. 

Cirkulationen skal ikke være for kraftig, da de fleste labyrintfisk lever i stillestående eller langsomt flydende vand og derfor trives bedst med svage strømforhold. 

Parosphromenus-arterne (lakridsguramierne) benytter sig dog sjældent af labyrintorganets egenskaber og er derfor mere afhængige af iltrigt vand.

Vandkemi

Labyrintfisk lever generelt i lettere blødt og surt vand, og de vil trives optimalt under sådanne vandforhold. 

Hvis de er vænnet til det, kan de fleste arter dog trives fint i almindeligt postevand. 

Betta macrostoma er dog en sart og vanskelig art, der kræver lettere surt vand med pH på ca. 5,5. 

Lakrids- og chokoladeguramier (Parosphromenus og Sphaerichthys) kræver ligeledes en pH på ca. 5,5.

Arterne i denne vejledning æder generelt en blanding af insektlarver, orme, små krebsdyr og zooplankton.

I fangenskab tager de oftest både tørfoder og forskellige hvirvelløse dyr (også i frostform), og alle typer foder bør gives varieret. 

Enkelte arter, f.eks. lakridsguramierne og Betta-arter, vil eventuelt kun acceptere levende foder. 

Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet. 

Såfremt fiskene er i god foderstand, kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder. 

Labyrintfisk er alle æglæggere, og de investerer ofte en del tid og kræfter på yngelpleje. 

Reproduktionsstrategien hos disse labyrintfisk kan opdeles i to overordnede typer: Mundrugning og skumredebygning. 

De mundrugende arter i denne vejledning inkluderer Betta akarensis, B. albimarginata, B. macrostoma, B. pugnax, Ctenops nobilis og Sphaerichthys-arterne, mens de øvrige arter er skumredebyggere. 

Mundrugerne

Hos mundrugerne dannes der typisk par, hvor æggene efter legen (yngleadfærd op til gydning) gydes og befrugtes frit i vandet. 

De befrugtede æg opsamles og beskyttes ved at blive opbevaret inde i mundhulen typisk hos hannen (ses hos de fleste arter), sjældnere hos hunnen og hos enkelte arter hos begge fisk. 

Når æggene er klækket, og ungerne er store nok til at klare sig selv, spyttes de ud, og den voksne fisk mister typisk her interessen for dem. 

Skumredebygning

De arter, der bygger skumreder, vil også danne par og som en del af legen udvises et ritual.

F.eks. hannen, der udspiler sine finner efterfulgt af omslyngelse af hunnen, hvorefter han vender hende rundt med bugen opad for således at stimulere hende til at gyde æg. 

Forud for legen vil hannen typisk have begyndt skumredebyggeriet ved at danne og blæse luftbobler fra munden. 

Hos de fleste arter bygges skumreden i vandoverfladen, enten frit eller blandet med plantedele, mens enkelte arter vil bygge skumreden under overfladen blandt vegetationen eller i huler. 

Når hunnen har gydet, og hannen har afgivet sin sæd, bliver de befrugtede æg, der ikke selv automatisk flyder op i skumreden, indsamlet (typisk af hannen) og blæst op i skumreden. 

Flere omgange af legen kan foregå, indtil hunnen er helt tømt for æg.

Skumreden vedligeholdes typisk løbende med tilføjelse af nye bobler, og reden forsvares ofte mod indtrængende. 

Ungerne bliver fritsvømmende typisk inden for 3-4 dage.

Æg og yngleakvarium

Antal æg i et kuld varierer meget mellem arter og afhængig af reproduktionsstrategien. 

Mundrugerne producerer generelt færre æg end skumredebyggerne, der hos visse arter kan gyde op mod flere tusinde æg. 

Nogle skumredebyggere producerer dog langt færre æg i et kuld (f.eks. 100-150 æg hos Trichopsis pumila). 

Nyklækkede unger skal typisk opfodres med infusorier, Artemia og evt. hårdkogt æggeblomme.

Flere arter kan være svære at få til at yngle, mens andre er relativt lette givet de rette forhold.

Hos mange arter er en lav vandstand, blødere vand, øget vandtemperatur, dæmpet belysning og opfodring med bestemte fødeemner ofte afgørende faktorer for at stimulere leg og øvrig yngleadfærd. 

Ved opdræt anbefales generelt et specielt yngleakvarium, som sikrer optimale forhold for leg og eventuel redebygning, samt sterile og beskyttede forhold for æg og unger. 

Opdræt af labyrintfisk kræver en del viden og erfaring.

Man bør på forhånd sætte sig grundigt ind i, hvad den enkelte art kræver for at kunne yngle succesfuldt, da dette kan variere meget mellem arterne. 

Vejled dig her med specialister inden for den enkelte fiskegruppe/-art. 

Forhør dig evt. hos Dansk Akvarie Union for kontakt til sådanne.