Pasningsvejledning til pansermaller
Hvorfor vælge pansermaller?
Siden er opdateret d. XX/XX/XXXX
Pansermaller lever bedst i grupper og er kendt for deres flittige søgen efter madrester langs bunden, hvilket gør dem til både underholdende og nyttige beboere i akvariet.
Med deres karakteristiske ”panserlignende” skæl og rolige temperament skaber de liv og balance uden at genere andre fisk.
På denne side kan du læse mere om, hvordan du bedst tager vare på dine fisk, så de får de bedste betingelser for et godt og sundt liv.
Forventet levealder og størrelse
Pansermallers forventede levealder kan variere meget mellem arterne.
Den typiske levealder, der ses for arterne i denne vejledning, er mellem ca. 4 og 15 år, såfremt de holdes under gode forhold, men mere kan sandsynligvis sagtens forekomme.
Anatomi
Fælles og karakteristisk for pansermaller, hvoraf deres navn også kommer, er de to rækker benplader langs hver side på kroppen, som giver en vis beskyttelse mod rovdyr.
Visse pansermaller, bl.a. Corydoras semiaquilus samt Brochis-, Megalechis- og Scleromystax-arterne, har en spids snude, som hjælper dem til at grave efter føde i bundsubstratet.
For nogle spidssnudede arters vedkommende gør den længere snude dem også bedre i stand til at sluge atmosfærisk luft fra over vandoverfladen.
På den måde kan dent optage ilt og dermed overleve iltfattige miljøer.
Pansermallers mund er forholdsvis lille og sidder på undersiden af hovedet.
Omkring munden er 1-2 par føletråde, som hjælper dem til at finde føde på bunden eller andre substrater.
Udover med føletrådene kan maller sanse omgivelserne ved hjælp af kemoreceptorer på kroppen.
Derudover besidder alle maller det weberske apparat (ligesom bl.a. karpefisk og karpelaks), som er et organ, der giver fiskene en god hørelse.
Du har mulighed for at se en lang række af de mange arter, hvis du trykker på PDF'en, der ligger i bunden af denne side.
Størrelser på arter
Arterne omfattet i denne vejledning bliver et sted mellem 3 og 24 cm i fuldvoksen totale længde.
Aspidoras-arterne (A. eurycephalus og A. taurus dog op til 6 cm), Corydoras habrosus, C. hastatus og C. pygmaeus.
Brochis splendens, Corydoras aeneus, C. imitator, C. incolicana, C. ornatus, C. paleatus, C. reticulatus, C. robinae, C. schwartzi, C. semiaquilus, C. sterbai, Lepthoplosternum pectorale og Scleromystax prionotos.
Brochis multiradiatus, Corydoras britskii, Dianema-arterne, Megalechis-arterne (op til 15 cm) og Scleromystax barbatus.
Callichthys callichthys på 20 cm og Hoplosternum littorale på op til 24 cm i totallængde.
De øvrige arter bliver mellem ca. 5 og 7 cm i fuldvoksen totallængde.
Indretning af akvarium
Disse fisk trives godt i et beplantet akvarium og bør som udgangspunkt holdes i et sådant.
Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag.
Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst 128 L (min. 80 cm i længden).
Dog gerne større, med hensyntagen til den enkelte arts størrelse, pladsbehov, aggressivitet, og hvorvidt den kan trives med andre fisk.
Se dog afsnit om særlige pasningsbehov for detaljer.
Bundlag og dekorationer
Akvariet indrettes med et skrånende bundlag af grus (10-15 cm bagerst, 4-5 cm forrest; 0,5-3 mm i kornstørrelse), en randbeplantning af større vandplanter ved bagrude og sideruder, mindre planter i bunden, og god fri svømmeplads forrest og i midten.
Som dekoration, der også fungerer som skjul, kan bruges sten og trærødder.
Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens dekorationsgenstandene rengøres grundigt, før de kommes i akvariet.
Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det.
Temperaturen skal som udgangspunkt være 23-25° C (se dog afsnit om særlige pasningsbehov for detaljer).
Brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig.
Belysning
Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde (moderat til kraftig; min. 0,4 watt x akvarievolumen i liter), så planterne kan gro.
Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter).
Fiskene
Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 1 cm fisk pr. liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse) gældende for fisk, der trives fint i grupper; ved territorielle arter skal der være langt færre fisk.
Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives sammen og i samme vandmiljø.
Tilvænningsproces
Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile.
Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt (f.eks. i hårdhed) fra dét i det nye akvarium, skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet.
Er de tilvænnet nogenlunde samme slags vand som akvarievandet, bør fiskene sættes ud i akvariet hurtigst muligt, men altid roligt, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt.
Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver 2.-4. uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift).
Filteret renses med tempereret vand efter behov.
Bundlaget renses i forbindelse med vandskift med en slamklokke, hvor de øverste par cm suges.
Hvor der ikke er planterødder, renses bundlaget dybere, evt. helt i bund.
Læs meget mere om det beplantede stueakvarium på https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/pasningsvejledninger/fisk/det-beplantede-stueakvarium
Det er vigtigt for vandmiljøet og dermed fiskenes trivsel med et balanceret biologisk kredsløb, der løbende kan fjerne giftige næringsstoffer fra vandet og producere ilt.
Dette sikres ved en god beplantning, et passende filtreringssystem (f.eks. mekanisk og biologisk), regelmæssige vandskift, og ved at undgå overfodring.
Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile.
Særlige pasningsbehov
Akvariestørrelse
De store arter (11-15 cm i fuldvoksen størrelse) Brochis multiradiatus, Corydoras britskii, Dianema-arterne, Megalechis-arterne og Scleromystax barbatus kræver generelt et akvarium på min. 250 L (min. 1 m i længden), men gerne større.
Callichthys callichthys, der bliver op til 20 cm lang som fuldvoksen, skal holdes i et akvarium på min. 325 liter (min. 1,2 i længden), gerne mere.
Hoplosternum littorale på op 24 cm i længden kræver min. 500 liter (min. 1,5 m i længden) for at sikre dem tilstrækkelig bevægelsesplads og skjulemuligheder.
Brochis multiradiatus og Corydoras britskii foretrækker at opholde sig på dybt vand, hvorfor vanddybden i et akvarium med disse arter bør være min. 45-50 cm.
Indretning
Generelt for alle pansermaller skal der være god bevægelsesplads i den nederste vandzone, men samtidig skal her være godt med skjule- og skyggemuligheder i form af glatte sten, træstykker, rør og planter.
Arter, der især vil trives med en god beplantning (dog altid stadig med tilstrækkelig fri bevægelsesplads), inkluderer Brochis splendens, Corydoras habrosus og Dianema-arterne.
For Callichthys callichthys, Hoplosternum littorale og Megalechis-arterne skal der være planter i overfladen, da de benytter sig heraf i forbindelse med naturligt yngleadfærd og skumredebygning.
For de arter, der graver efter føde i bundlaget (Brochis-arterne, Callichthys callichthys, Corydoras semiaquilus, Megalechis- og Scleromystax-arterne) vil planter med stor sandsynlighed på et tidspunkt trækkes op fra bunden.
For disse arter anbefales derfor at have planter i potter eller på anden vis fasthæfte eller skærme planterødderne, så de ikke graves op.
Genplantning kan dog undertiden alligevel blive nødvendig.
Bundsubstrat
Langt de fleste pansermaller er bundlevende og søger ved hjælp af deres skægtråde efter føde på bundsubstratet.
De langnæsede arter Brochis-arterne, Corydoras semiaquilus, Megalechis- og Scleromystax-arterne samt Callichthys callichthys vil sågar grave hovedet ned i substratet i søgen efter føde.
Generelt for alle pansermaller anbefales et finere bundsubstrat som fint grus og helst også områder med sand (altid blødt sand for de ovenstående gravende arter).
Ilt- og strømforhold
Nogle pansermalle-arter, heriblandt Callichthys callichthys, mange Corydoras-arter samt Megalechis-arterne, kan i naturen findes i meget iltfattige miljøer.
Disse arter er i stand til at sluge atmosfærisk luft fra over vandoverfladen og på den måde optage ilten gennem tarmsystemet.
Megalechis picta, der i naturen lever i sumpområder, graver sig i tørsæsonen ned i bundsubstratet med munden i overfladen og overlever netop i kraft af denne egenskab.
Selv i iltrige miljøer, også i akvarier, ses mange pansermaller at sluge luft fra over vandoverfladen, hvorfor denne adfærd ikke nødvendigvis er et tegn på, at vandet er iltfattigt og kræver en større luftpumpning.
Selvom flere pansermaller kan overleve ved lavt iltindhold i vandet, anbefales som udgangspunkt altid i et akvarium, at der er et højt iltindhold i vandet.
Strømmen skal for de fleste pansermaller være svag til moderat.
Corydoras habrosus og C. nanus er blandt de arter, der vil trives bedst med nogen strøm i akvariet, mens C. hastatus omvendt foretrækker ingen eller kun meget svag strøm.
Vandkemi og -kvalitet
De fleste af pansermallerne kommer i naturen fra blødt og lettere surt vand, men mange er dog relativt hårdføre og tilpasningsdygtige, og de kan, såfremt de gradvist er tilvænnet hertil, sagtens tåle almindeligt vandværksvand.
Enkelte arter er dog mere sårbare over for vandkemien.
De arter, der klart vil trives bedst i let surt (pH ca. 6,5) og gerne blødt vand inkluderer bl.a. Aspidoras-arterne, Brochis multiradiatus, Corydoras adolfoi, C. atropersonatus, C. britskii og Scleromystax barbatus.
Som udgangspunkt anbefales altid en god vandkvalitet, og bl.a. Corydoras habrosus er afhængig heraf.
Temperatur
De fleste af disse pansermaller trives som udgangspunkt fint ved en vandtemperatur på 23-25° C (visse, men ikke alle, arter kan også klare lidt lavere og/eller højere temperaturer).
Visse arter kræver dog en anden temperatur (nogle, men ikke alle, kan også tåle lidt højere og/eller lavere temperatur):
Lepthoplosternum pectorale
Brochis multiradiatus, Corydoras atropersonatus, C. britskii, C. davidsandsi, C. delphax, C. duplicareus, C. imitator, C. loxozonus, C. metae, C. paleatus, C. pulcher, C. schwartzi, Hoplosternum littorale og Scleromystax barbatus
Corydoras eques, C. sterbai og Dianema longibarbis
Dianema urostriatum
Lepthoplosternum pectorale
Brochis multiradiatus, Corydoras atropersonatus, C. britskii, C. davidsandsi, C. delphax, C. duplicareus, C. imitator, C. loxozonus, C. metae, C. paleatus, C. pulcher, C. schwartzi, Hoplosternum littorale og Scleromystax barbatus
Corydoras eques, C. sterbai og Dianema longibarbis
Dianema urostriatum
Motion og stimulering
Såfremt der er rigeligt skjul og skygge fra beplantning, sten, rødder, træstykker o.l., rigelig fri svømme- og bevægelsesplads, fodringen er varieret, og fiskene holdes flere sammen (i større grupper for de stimedannende fisk), kræves ingen yderligere berigelse.
Mange pansermaller er mest aktive om natten, hvilket man bør være klar over, når man anskaffer sig disse fisk.
En undtagelse er dog mange Corydoras-arter, der er dagaktive og som derfor egner sig bedst til personer, der gerne vil kunne observere fiskenes aktive adfærd i dagslys.
Pansermaller opholder og bevæger sig primært nær bunden, hvor de også søger efter føde.
Vær derfor sikker på, at de har både gode skjulemuligheder og god svømmeplads i den nederste vandzone.
Corydoras elegans, C. hastatus, C. pygmaeus, C. robinae samt Dianema-arterne ses dog også ofte at svømme rundt i den midterste vandzone, og disse arter skal derfor også gives gode skjul og god fri bevægelsesplads i dette vandlag.
De fleste pansermaller kan, specielt hvis de forstyrres eller stresses, finde på at springe op af vandet.
Derfor bør der altid være tætsluttende dækglas på akvariet.
Fodring
De fleste pansermaller æder både mindre vandlevende hvirvelløse dyr (f.eks. insektlarver, orme, krebsdyr) og plantemateriale.
Brochis splendens og Hoplosternum littorale æder primært dyr, mens Hoplosternum littorale også indtager dødt organisk materiale.
Callichthys callichthys er en rovfisk og æder dermed også mindre fisk.
Generelt skal der tilbydes en varieret foder, i form af både tørfoder, mallepiller/-tabletter, grøntfoder og forskellige hvirvelløse dyr (også i frostform).
Foderet skal synke til bunds, da pansermallerne naturligt vil lede efter føden på bunden.
Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet.
Såfremt fiskene er i god foderstand, kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder.
Sociale behov
Langt de fleste af disse pansermaller er fredelige, naturligt sociale fisk og skal holdes i grupper på min. 5 individer, gerne flere, sammen.
Flere arter danner sågar stimer, heriblandt Aspidoras fuscoguttatus, A. spilotus, Brochis-arterne, C. panda og C. schwartzi.
De stimedannende arter vil trives bedst, hvis de holdes min. 6-8 sammen og meget gerne flere.
Holdes naturligt sociale fisk alene uden kontakt til artsfæller, ses det ofte, at de bliver mere sky og deres adfærd mindre naturlig.
Territorielle
Hanner af Scleromystax barbatus har individuelle territorier og ved for lidt plads kan hannerne let komme op at slås.
Hos denne art anbefales at holde et par sammen, men flere hanner/par kan dog ved god plads trives fint sammen, forudsat at hannerne hver især har plads til at opretholde sit eget territorium.
Hannerne af de langnæsede Corydoras-arter (f.eks. C. semiaquilus) skulle efter sigende være mere aggressive over for hinanden, og her anbefales som udgangspunkt én han til to hunner.
De kan formentlig trives fint flere hanner sammen, hvis pladsen er tilstrækkelig stor.
Generelt vil hannerne hos de fleste arter blive mere territorielle i yngletiden, og de skal her have plads nok til, at de ikke stresser hinanden.
Langt de fleste af disse pansermaller er fredelige og kan holdes med andre fredelige og rolige arter i samme akvarium.
Visse pansermalle-arter er dog mere livlige og aktive end andre (typisk specielt under fodring), heriblandt Brochis multiradiatus, Megalechis-arter og Scleromystax barbatus.
Tag hensyn til arterne
Generelt ved artssammensætning skal man tage hensyn til arternes temperament og som udgangspunkt kun holde arter med nogenlunde samme temperament sammen.
Holdes arter med meget forskelligt temperament sammen, ses det ofte, at de sky arter trækker sig endnu mere tilbage og sandsynligvis stresses af tilstedeværelsen af livlige arter.
Desuden vil rolige arter have dårlige chancer for at få tilstrækkelig føde og i værste fald dø af sult, hvis de holdes med mere aktive og konkurrencedygtige arter.
Bemærk at Callichthys callichthys er en rovfisk og derfor ikke må holdes med fisk, den kan gabe over.
De meget små arter (Aspidoras-arterne, Corydoras habrosus, C. hastatus og C. pygmaeus) bør man omvendt især være opmærksom på ikke at holde sammen med potentielle rovfisk.
Formering og yngepleje
De fleste pansermaller gyder deres æg over substrat som sten, træstykker og blade, men hos flere arter fasthæftes æggene også på f.eks. akvariets glasruder.
Antallet af æg, der gydes ad gangen, varierer meget mellem arterne, fra ganske få (f.eks. Corydoras hastatus) til over hundrede (Callichthys callichthys) og i enkelte tilfælde sågar flere hundrede (Corydoras caudimaculatus).
Processen
Hos bl.a. Corydoras-arterne (C. elegans dog undtaget) indtager yngleparret under deres leg (yngleadfærd op til gydning) en karakteristisk ”T”-position.
Hunnen gyder da æggene og holder dem mellem sine bugfinner, mens hannen afgiver sin sæd over dem.
I andre tilfælde kan hunnen ses at tage sæden i munden, og derefter samtidigt gyde sine æg og spytte sæden ud, hvorved æggene befrugtes.
Hunnen bærer da de befrugtede æg til et passende substrat (f.eks. på undersiden af brede blade eller akvarieruden), hvor æggene fasthæfter sig.
Typisk vil hannen aktivt beskytte æggene mod andre voksne fisk, indtil de klækker efter ca. 3-6 dage.
Skumrede
Bl.a. Callichthys callichthys, Hoplosternum littorale og Megalechis-arterne har en mere kompleks – og blandt mallerne mere unik – yngleadfærd, da hannen bygger en skumrede i vandoverfladen blandt vegetation.
Hos Hoplosternum littorale ses parret under legen at indtage T-positionen, og hunnen tager da hannens sæd i munden for herefter befrugte æggene ved at gyde æg og spytte sæden ud samtidigt.
Hos skumredebyggerne blæser hannen de befrugtede æg op i skumreden, hvor de inkorporeres og udvikler sig.
Skumreden med æg og senere larver beskyttes aktivt af hannen mod andre fisk.
Opdræt kræver yngleakvarium
For decideret opdræt af pansermaller kræves normalt et specielt yngleakvarium.
Her kan yngleklare hanner og hunner (hanner ses i denne periode at jage rognfyldte hunner rundt) flyttes over til, så de kan gyde og befrugte æggene under kontrollerede og beskyttede forhold.
Visse arter er nemme at stimulere til leg (yngleadfærd op til gydning), mens andre vil kræve mere specielle forhold i akvariet, f.eks. blødt, let surt vand, mindre temperaturskift, hyppige vandskift samt godt, varieret foder.
Javamos/-bregner er typisk godt inventar til opdræt, da mange pansermaller vil bruge dette til at afsætte deres æg på.
Opdræt af pansermaller kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i den enkelte arts behov.
Forhør dig evt. hos Dansk Akvarie Union for kontakt til praktikere, der har erfaring med opdræt.
Sygdom og nedsat trivsel
Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer.
Se boksen "Sygdomstegn hos fisk " nedenfor for typiske tegn på, at en fisk er syg eller svækket.
Undgå sygdomsspredning
For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger.
Herefter slippes de ned i akvariet til de øvrige fisk.
Man afliver hver enkelt inficerede fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv.
Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet.
Fiskedræber
Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk.
Det er forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller.
På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber.
Derfor skal man så vidt muligt undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser.
Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift.
Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen.
Forkølelsespletter
Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier.
Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet.
Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet.
- Svømningen er usikker og ukarakteristisk
- En stimefisk isolerer sig og trækker bort fra flokken
- Fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til sine artsfæller
- Bugen er udspilet
- Kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster
- Fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos de øvrige fisk
- Fisken gnubber sig mod objekter
Øvrige informationer
Maller tilhører ordenen Siluriformes, der omfatter i alt 36-38 familier med i alt ca. 3100 videnskabeligt beskrevne arter.
Arterne i gruppen er meget forskelligartede, men de fleste (dog ikke alle) maller er bundlevende.
Maller findes i alle verdensdele (undtagen Antarktis) i ferskvandsmiljøer og visse arter også i kystnære områder.
Artsantallet er dog klart størst i Amerika, og pansermaller findes kun i det sydlige og til dels centrale Amerika i ferskvandsmiljøer.
Pansermaller omfattes af familien Callichthyidae, der omfatter 8 slægter med ca. 200 videnskabeligt beskrevne arter foruden et større antal ubeskrevne arter.
Hvis du trykker ind på PDF'en, kan du finde en liste over de mange arter, der er en del af mallerne.
Størstedelen af disse pansermaller forekommer naturligt i den nordlige del af Sydamerika, for mange arters vedkommende i den nordvestlige del.
I den nordøstlige del lever Aspidoras eurycephalus, Corydoras julii, C. melanistius, C. nanus og C. vittatus.
Nogle pansermaller er vidt udbredte i Sydamerika fra den nordlige til centrale del: Callichthys callichthys, Corydoras aeneus, C. paleatus, Hoplosternum littorale og Megalechis thoracata.
I det centrale Sydamerika lever Corydoras britskii, C. caudimaculatus, C. ellisae, C. gossei, C. pygmaeus, C. similis, C. sterbai, C. undulatus, C. weitzmani (den centralvestlige del) og Lepthoplosternum pectorale.
I Brasilien i den centrale og/eller østlige del lever Aspidoras-arterne (A. eurycephalus dog mere nordligt), og Scleromystax-arterne forekommer kun ved Sydamerikas østkyst.
For kun ganske få af de nulevende arter af pansermaller kendes status for de vilde bestande.
Lepthoplosternum tordilho (ikke omfattet i denne vejledning) er den eneste af de evaluerede pansermaller-arter, som i dag er udryddelsestruede (IUCN: Endangered) primært grundet ødelæggelse af naturlige levesteder til anlæggelse af rismarker.
Af arterne i denne vejledning er status for kun Corydoras adolfoi og C. melini officielt kendt, og de anses ikke som værende truede (IUCN: Least concern).
Selvom C. nanus’ status ikke er officielt vurderet, er arten tilsyneladende sjælden i naturen, ligesom den også kun sjældent ses i akvariehold.
For alle øvrige arter vides ikke, hvorvidt de er udryddelsestruede i naturen.
Det anbefales så vidt muligt kun at anskaffe sig opdrættede, og ikke vildtfangede, pansermaller til akvariehold, da man kan risikere, at arterne er sjældne i naturen.
De naturlige levesteder for disse pansermaller udgøres typisk af forskellige dele af flodsystemer.
Enkelte arter findes også i lavvandede sumpområder, bl.a. Brochis splendens, Hoplosternum littorale og Megalechis-arterne.
Bemærk at der ved opdræt af mange arter kræves, at vandet er blødt og lettere surt.
Derudover kræves for mange arter en temperaturændring for at stimulere dem til at yngle.
For mange arter vil en højere temperatur være nødvendig, mens der for andre kræves en lavere temperatur.
Visse af de rolige, helt små arter (<6 cm som fuldvoksne) kan eventuelt holdes i et mindre akvarium end det som udgangspunkt anbefalede (min. 128 L).
Dette anbefales dog som udgangspunkt kun til erfarne akvarister, der er vant til og i stand til at opretholde et sundt og stabilt vandmiljø i mindre vandmasser.
Et mindre akvarium skal dog stadig altid sikre tilstrækkelig svømmeplads og skjul til alle fisk.
Corydoras trilineatus forveksles ofte med og sælges som C. julii, men C. trilineatus, der er klart hyppigst i handlen, har på hovedet mørke markeringer med aflange fomer frem for pletter.
C. reticulatus og C. sodalis forveksles også ofte, men C. reticulatus har en stor sort plet på rygfinnen.
Corydoras-arterne er specielt kendte og populære i akvariehobbyen.
En af grundene hertil er, at mange af arterne i denne slægt (i modsætning til mange andre maller) er dagaktive, hvorved man bedre kan få glæde af at observere dem og deres adfærd i et akvarium.
Desuden er disse pansermaller typisk meget fredelige fisk, der fint kan gå sammen med andre fredelige fisk i et selskabsakvarium.
Af de mere almindelige og hårdføre arter, der egner sig godt til begynderen, er kobberpansermallen (C. aeneus) og plettet pansermalle (C. paleatus).
Corydoras er den største malleslægt med over 150 videnskabeligt beskrevne arter.
Dertil kommer et stort antal endnu ubeskrevne arter, som holdes i akvariehobbyen.
Såvel de videnskabeligt beskrevne som ubeskrevne Corydoras-arter har af akvarister fået tildelt et C-nummer, så man kan holde nogenlunde styr på de endnu ubeskrevne arter, som holdes i akvarier.
Det er meget vigtigt, at grus, sten og andet på bunden ikke har skarpe kanter, da pansermallernes skægtråde ellers nedslides og beskadiges heraf.
Den store Hoplosternum littorale (atipa-pansermalle) fiskes og opdrættes visse steder som spisefisk, og Megalechis picta (Amazon-pansermalle) fanges også lokalt for dens kød.
