Bliv plejefamilie for Dyrenes Beskyttelse Århus
KÆRLIGHED TIL KILLINGER
Dyrenes Beskyttelse Århus får året rundt hjælp af frivillige plejefamilier, der hjælper med at passe og pleje de mange killinger, der kommer ind til internatet. Killingerne er i pleje indtil de er 12 uger og gamle nok til at få et nyt og kærligt hjem. Der er nogle krav for at kunne være plejefamilie, og derfor er der her samlet en Q&A med svar og spørgsmål om livet som plejefamilie.
Som plejefamilie gør du en kæmpe forskel for de missemødre og killinger, der hvert år ankommer til internatet. Mens killingerne vokser op er det vigtig for deres trivsel, at de er ude i dejlige og kærlige plejefamilier. Her skal de lære hverdagslyde, møde børn, andre dyr og generelt opleve lidt forskellige i trykke rammer. Det giver nogle sunde og robuste katte, der er klar til at møde deres nye familier. Som plejefamilie er du med til at redde liv og gøre en kæmpe indsats for svigtede katte.
SPØRGSMÅL & SVAR
Man finder et af Dyrenes Beskyttelses dyreinternater i nærheden af ens bopæl og kontakter dem på mail eller tlf. Det kræver tid og overskud at blive plejefamilie, og man skal være indstillet på at kunne handle akut, og vide at det kan være en følelsesmæssig rutsjebane. Man skal kunne lukke af for de små killinger, så de kan adskilles fra andre dyr i hjemmet – og så må de ikke komme ud under hele plejeperioden. Man skal bo forholdsvis tæt ved det pågældende dyreinternat (ca. 30-40 min kørsel) og altid have bil til rådighed, så killingerne kan komme på dyreinternatet til dyrlægetjek eller evt. sygdom.
Killingerne, der kommer på dyreinternat uden en missemor, skal have flaske hver 3. time indtil de er 3-4 uger gamle, og derefter kan man begynde at supplere modermælkserstatningen med alm vådfoder og til sidst gradvist gå over til tørkost.
Vi kan lige så godt være ærlige – har man en eller flere moderløse killinger i pleje, er det ligesom at få en nyfødt baby i huset. Så svaret er selvfølgelig ja, de skal have mad hver 3. time i 3 uger OGSÅ om natten.
Nej, hvis de stadig havde deres mor, var det hendes job. Hun ville stimulere dem til det ved at slikke dem på bugen og omkring kønsdelene, indtil det udløste, det de nu skulle af med. Da mor ikke længere er her, kan vi benytte en lunken og fugtig vatrondel/skumklud og duppe forsigtigt.
De første par uger kan killingerne kun krabbe sig/kravle omkring. Først fra 3. uge begynder de at komme op og gå, først på forbenene og derefter bagbenene.
Hvis killingerne bliver syge, bliver de tilset af dyrlæge eller sygeplejerske på dyreinternatet og behandlet hvis nødvendigt. Som plejefamilie skal man reagere, hvis man oplever ændringer i vægt, adfærd, oplever øget træthed, flåd fra øjne, dårlig mave osv. Så kontakter man dyreinternatet, og dernæst bliver der foretaget en vurdering om det er akut eller ej. Dyreinternatet sørger for alle behandlinger, bliver de alvorligt syge, bliver de indlagt på dyreinternatets klinik til observation og behandling.
Det kan selvfølgelig variere, men de fleste killinger lærer det, når de er omkring de 4 uger. Mange behøver ikke træning, de er lynhurtige til selv at finde ud af, at det er deres toilet. Så længe det er nemt for dem at bruge og komme til.
Dyreinternatet sørger for alt det plejefamilien skal bruge til at opfostre killinger. Det vil sige, kradsetræ, kattebakke, grus, mad- og vandskåle, legetøj, varmepude, tæpper, vådservietter, sutteflasker, modermælkserstatning mm.
Det må man – det skal dog godkendes af personalet, og adoptionsprisen er den samme, om man har været plejefamilie eller ej. Alle killinger skal også neutraliseres, vaccineres, øremærkes, og chippes, før de kan adopteres. Men det er med i adoptionsprisen.