I journalist Klara Trebbien Rasmussens nye bog, ’Flæsk’, tager hun læseren med ind bag stalddørene i en konventionel svineproduktion, hvor hun sidste år gik undercover som staldmedarbejder. Bogen beskriver en hverdag hvor regler brydes, og hvor produktionen er så presset, at det bliver uklart, hvem der har ansvaret.
Hun bad mig række hende glasflasken med Pronestesic fra sin kasse.
”Anaesthetic,” sagde hun.
Bedøvelse. Da jeg havde givet hende det, bad hun mig række hende en af sprøjterne. Ivanna monterede den til glasset. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun sprøjtede præparatet ned i vasken. Jeg spurgte hende, hvorfor hun gjorde det, og Ivanna sendte mig et indforstået blik: ”Because we used this.”
Uddrag fra Klara Trebbien Rasmussens bog ’Flæsk’.
Velkommen til Solgård. En konventionel svineproduktion et sted i Danmark, som ikke hedder Solgård i virkeligheden. Ivanna hedder heller ikke Ivanna, men scenen er som journalist Klara Trebbien Rasmussen oplevede den, da hun sidste år gik undercover i en svinestald.
Forinden havde hun fulgt debatten om forholdene for grise. Da TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’ viste syge og skadede dyr i danske stalde, noterede hun sig, at der var en uoverensstemmelse mellem de billeder, der blev bragt, og den udlægning, landbrugets repræsentanter kom med.
De sagde, at der var tale om undtagelser og brodne kar. Derfor var hun nysgerrig på, hvilken virkelighed der ville møde hende, hvis hun foretog en stikprøve og tog arbejde i en vilkårlig stald.
Hendes erfaring med griseproduktion var lig nul, og hun havde ikke tidligere beskæftiget sig journalistisk med grise, da hun i foråret sidste år ændrede navn til Klara Rasmussen og under en dækhistorie om at læse til lærer fik job på Solgård. Det viste sig at være en fordel, fortæller hun i dag:
– Jeg vidste, at søerne er fikserede, og at mange pattegrise dør, men ellers anede jeg ikke, hvad der ville møde mig på en tilfældig bedrift. Jeg tror, at det var en fordel, at jeg ikke kom med en mangeårig passion for grisen, for så var jeg måske gået til det på en anden måde. I stedet kom jeg ind med åbenhed og nysgerrighed, forklarer hun.
Regelbrud på et fejlfrit sted
Under valgkampen til Folketinget i 2026 udkom hendes bog ’Flæsk’, hvori hun beskriver oplevelserne på Solgård. En besætning uden anmærkninger fra myndighederne, hvilket burde indikere, at de følger alle regler. Alligevel oplevede hun flere brud på love og regler.
– Man skal give lokalbedøvelse, før man kastrerer, men det blev ikke overholdt. Mine kolleger begrundede det med, at de ikke kunne nå deres arbejde, hvis de skulle lokalbedøve. Jeg gav mig selv den regel, at når det var mig, der kastrerede, skulle lokalbedøvelsen bruges, for loven og arbejdsgiveren var klare i deres krav, siger Klara Trebbien Rasmussen og tilføjer:
– Men flere gange undervejs i min ansættelse blev jeg betroet de her ’secrets’, som de ansatte kaldte det. Det var forskellige måder, hvorpå kolleger omgik regler og vejledninger på.
Det afgørende tempo
Hun lærte hurtigt, at tempoet spillede hovedrollen i, hvordan arbejdet blev udført. Det gjorde stort indtryk på hende, hvor hurtigt man var nødt til at arbejde for at nå i mål med opgaverne.
– Mine kolleger kunne finde på at sige ”speedy, speedy” eller ”faster, faster”. Det kom bag på mig, hvor meget det kom til at fylde, at jeg også ville være hurtig og effektiv. I dag sidder jeg tilbage med et indtryk af en effektiv produktion, hvor det går stærkt, og hvor tempoet i nogle sammenhænge har omkostninger i forhold til dyrevelfærden, forklarer hun.
For Klara Trebbien Rasmussen betød effektiviteten samtidig, at hendes relativt begrænsede kendskab til grisen som dyr ikke var blevet meget større, da hun stoppede efter en måned i selskab med flere tusinde af dem:
– Med tusindvis af dyr bliver grise hurtigt en opgave, der skal løses, frem for individer. Den måde, dyrene er opstaldet på, begrænser, hvordan deres naturlige adfærd kan komme til udtryk. Det gør det svært at få et indryk af den enkelte gris, forklarer Klara Trebbien Rasmussen og uddyber:
– Jeg gik mest og kiggede på bagdele, fordi søerne er fikseret med bagenden ud mod gangen. Noget andet, der gjorde indtryk på undercoverjournalisten, var aflivningen af pattegrise. En opgave, som var en del af arbejdet, hvilket hun godt vidste.
Hun tog arbejde i en svinestald. Ingen vidste, at hun var journalist.
En intens og nøgtern reportage fra en måned undercover i en konventionel dansk svineproduktion. Journalisten Klara Trebbien Rasmussen arbejder side om side med udenlandske medarbejdere og dokumenterer et højt tempo, stramme rutiner og begrænset tid til omtanke. Hun skildrer fikserede søer, pattegrisedødelighed og situationer, hvor grænser forskydes, når effektivitet prioriteres.
Et sjældent, skarpt indblik i dyrevelfærdens virkelighed bag stalddørene.
Vil du læse bogen? Du kan købe 'Flæsk' her.
Den fejlslagne aflivning
Aflivningerne har før voldt mig problemer i løbet af den måneds tid, jeg har været ansat, men dette indgreb er ekstraordinært fejlslagent. Det føles ikke godt, at jeg har slået dens hoved mod gulvet flere gange uden at tage hverken livet eller bevidstheden fra den, så jeg smider den ud på gangen foran staldrummet. Så behøver jeg ikke se på den, mens jeg ordner det sidste.
Uddrag fra Klara Trebbien Rasmussens bog ’Flæsk’.
I begyndelsen krævede det overvindelse at aflive syge pattegrise, som sker ved, at man med et greb i benene slår dem hårdt mod gulvet. Hun var dog ikke i tvivl om, at hun ville gøre det, for det er den myndighedsgodkendte metode. Efterhånden som dagene i stalden blev til flere, blev aflivningerne dog overraskende hurtigt en del af hverdagen:
– Jeg havde en situation, hvor jeg måtte slynge en pattegris mod gulvet i tre omgange, før den døde. Det gjorde stort indtryk. Få uger tidligere havde det været utænkeligt for mig at sløse med en aflivning, og så stod jeg der og havde gjort det. Det gjorde mig overrasket og flov, og det kom bag på mig, at jeg var nået til et punkt, hvor jeg var ufokuseret på en aflivning, fortæller hun.
Det svære ansvar
Når Klara Trebbien Rasmussen sammenholder sine oplevelser på Solgård med den massive debat, der var om svineindustrien under valgkampen, er der især én ting, der står frem:
– Noget af det, der har slået mig mest, er, hvor komplekst ansvaret er. For hvem har egentlig ansvaret, når reglerne ikke bliver fulgt? Jeg synes ikke, at der er et enkelt svar på det, for alt omkring svineproduktionen virker fyldt med paradokser og nuancer, siger hun. Hun håber derfor, at hendes bog ‘Flæsk’ kan give flere mennesker indsigt i svineproduktionen. Tanken er, at den skal give en forståelse af, hvordan det ser ud, når man producerer konventionelle grise:
– Jeg har ikke noget ønske om at være den, der dikterer, hvad der skal gøres og ikke gøres. Det må være op til nogle andre. Jeg håber bare, at bogen vil give flere adgang til viden og en nuanceret forståelse af hverdagen i staldene. Det vil tjene debatten godt, lyder Klara Trebbien Rasmussens konklusion.