
Når kæledyrene kommer i klemme
Hjælp dyrene på internaterne
Antallet af dyr, der ankommer til Dyrenes Beskyttelses 10 internater, er støt stigende, og højsæsonen nærmer sig. Det er nemlig hen over sommeren, at allerflest dyr ankommer til internaterne. Dyrene har ofte brug for dyrlægehjælp og pleje, inden der kan findes et nyt, kærligt hjem til dem.
Det kan vi ikke gøre uden dig. Du kan hjælpe med at give dyrene et bedre liv og sikre, at internaterne fortsat kan tage imod de mange familiedyr og give dem den nødvendige omsorg og pleje.
Bliv en del af Dyrenes Beskyttelse og vær med til det lange, seje træk. Du kan hjælpe dyrene og give dem en frisk start med et valgfrit beløb fra min. 30 kr. om måneden og optjen 10% i forbrugsforeningsrabat.
Det er hunde, som dem i videoen, du blandt andre hjælper, når du er medlem af Dyrenes Beskyttelse.
Filmen er fra en hundesag i december 2022, hvor 16 dansk-svensk gårdhunde blev indleveret til Dyrenes Beskyttelses internater. Hundene kom fra et ægtepar, som igennem mange år havde avlet på den populære hunderace, men på grund af sygdom i familien voksede opgaven dem over hovedet. Ægteparret rakte derfor ud og bad om hjælp fra Dyrenes Beskyttelse.
I videoen kan du se, hvordan hundenes første dage på internatet gik. Selvom de var nervøse, var de søde og kærlige.
Alle 16 hunde har siden da fået en frisk start på livet hos nye, kærlige familier.
Det er kun muligt takket være bidrag fra private støtter, som dig. Af hjertet TAK for din hjælp.
Læs mere om hundesagen her: