På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.
Hammeren skal falde langt hårdere, hvis man overtræder dyrevelfærdsloven. Helt konkret bakker et markant flertal af danskerne op om, at strafferammen skal lyde på seks år fremfor de nuværende to, hvis man udsætter dyr for vanrøgt. Det viser en meningsmåling, som Verian har foretaget for Dyrenes Beskyttelse.
For nyligt præsenterede Fødevareminister Jacob Jensen (V) 11 tiltag, der omhandler straffen for forbrydelser mod dyr. Ministeren ønsker blandt andet, at den nuværende strafferamme på to år i højere grad bliver udnyttet, så der kommer hårdere straffe, men uden at strafferammen hæves. Det betyder, at man fortsat højst kan idømmes to års fængsel for dyremishandling.
Spørger man derimod befolkningen, så er det ikke ambitiøst nok. I meningsmålingen erklærer knap 68 procent af danskerne sig helt eller delvist enige i, at strafferammen skal hæves til seks år, mens det kun er cirka 15 procent som er helt eller delvist uenige. Samme billede går igen, uanset om man laver opdelingen på alder, køn, politisk overbevisning eller bopæl.
”Det er et klart signal, som danskerne sender til de partier, der nu skal forhandle om dyrevelfærdsaftalen. Uanset om du er ung, ældre, rød, blå eller hvor du bor i landet, så er opfordringen den samme: Dyremishandling skal straffes hårdere”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Politiet må klare sig uden overvågning og teledata
Dyrenes Beskyttelse bakker op om befolkningens ønske om strengere straffe, og det bunder ikke kun i den præventive effekt og en retfærdighedsfølelse på vegne af dyrene. En strafferamme på seks år medfører også højere prioritering og flere ressourcer til politiets efterforskningsarbejde.
”Med den nuværende strafferamme er det ikke muligt for politiet at bruge teledata, overvågning og aflytning i deres efterforskningsarbejde, hvilket selvsagt er en hæmsko. Bliver strafferammen hævet til seks år, så bliver de værktøjer tilgængelige i dyreværnssager. Det vil i højere grad anerkende dyr som sansende væsener, mens det juridisk vil sidestille dyremishandling med faunakriminalitet, som for eksempel import af ulovlige planter. Det er et helt rimeligt krav at stille på vegne af dyrene”, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse har undersøgt danskernes holdning til en række politiske spørgsmål om dyrevelfærd. De spørgsmål har Verian – tidligere kendt som Gallup og Kantar – undersøgt blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning bestående af 1.004 respondenter.
Antal interviews: 1.004
Metode: Interviews i onlinepanel Dataindsamling: Fra 1. maj til 8. maj 2025
Målgruppe: Den danske befolkning på 18 år eller derover, repræsentative i forhold køn, alder, region, uddannelse og parti ved seneste folketingsvalg.
Databehandling: Datamaterialet er vejet efter køn, alder, region, uddannelse og partivalg ved seneste folketingsvalg.
Kreditering: Enhver offentliggørelse af resultater fra undersøgelsen skal ske med angivelse af Verian som kilde.
