En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Regeringen og aftalepartierne præsenterede onsdag en ny fiskeriaftale, og den vækker på mange områder stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse. Det skyldes især den bedre beskyttelse for ålen og havbunden.
Tidligere i forhandlingerne om aftalen forlød det, at et generationsskifte i ålefiskeriet var på tale. Derfor gik Dyrenes Beskyttelse sammen med Danmarks Naturfredningsforeningen og WWF Verdensnaturfonden ud med en appel til politikerne om i stedet at beskytte ålen yderligere. Ålen er nemlig kritisk truet og har været det i 15 år, og derfor er det meget positivt, at fiskerikvoten for ål, med den nye aftale, bliver reduceret til et minimum fastsat af DTU Aqua.
”Det er nye, positive vinde, at Folketinget passer bedre på truede fiskebestande. Dertil lover aftalen, at der skal laves en helhedsplan for ål, hvor blandt andet deres levesteder skal forbedres. Det er vi rigtigt glade for, og det giver anledning til en optimisme, i forhold til at vi kan få vendt den negative udvikling for truede arter”, siger Nicolaj Lindeborgh, havbiolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Ifølge det internationale havforskningsråd, ICES, er bestanden af glasål nede på 1,1 procent af, hvad gennemsnittet var i 1960-1979. Det er en af de bærende grunde til, at selvsamme råd anbefaler et totalforbud mod fiskeri efter ål.
Det er nye, positive vinde, at Folketinget passer bedre på truede fiskebestande. Dertil lover aftalen, at der skal laves en helhedsplan for ål, hvor blandt andet deres levesteder skal forbedres.
Nicolaj Lindeborgh, havbiolog hos Dyrenes Beskyttelse
Hvor længe skal Østersø-torsken vente på trawlbeskyttelse?
Dyrenes Beskyttelse glæder sig ligeledes over, at store områder nu bliver beskyttet mod trawlfiskeriet, som ellers udgør en trussel for mange af havbundens naturtyper. Beskyttelsen gælder både de vidstrakte områder i Bælthavet, og de områder i Kattegat, hvor biodiversiteten er stor. Aftalens tidshorisont giver dog alligevel anledning til panderynker hos Dyrenes Beskyttelse. Af aftalen lyder det nemlig, at der går mindst to år, før beskyttelsen bliver gældende, og erfaringen siger, at det kan trække yderligere ud.
"Det fortjener stor ros, at der kommer trawlbeskyttede områder i både Bælthavet, der er vigtigt for Østersø-torsken, samt områder i Kattegat, hvor biodiversiteten er tårnhøj. Det er det danske havs ”kronjuveler”. Men det bekymrer os, at vi ikke ved, hvornår trawlbeskyttelsen træder i kraft. Da seks mindre områder skulle beskyttes i Kattegat, tog det seks år at få effektueret. Det er alt, alt for længe for Østersø-torsken, hvis bestand er så presset, at der skal beskyttelse til nu og her - ikke om flere år", siger Nicolaj Lindeborgh.
Det positive
- Stop for generationsskifte i ålefiskeriet
- Store områder med forbud mod trawlfiskeri
- Dyrevelfærd som et parameter i NaturSkånsom
- Handlingsplan for at få tabte fiskeredskaber (spøgelsesgarn) ud af havet.
Det negative
- For lang tid før trawlbeskyttelsen træder i kraft
- Ingen tvungen kameraovervågning på både som værn mod bifangster.
- De grønne organisationer er ikke tilstrækkeligt repræsenteret i ”Fiskeripartnerskabet”, ligesom dyrevelfærd ikke er tænkt ind i fremtidens bæredygtige udnyttelse af havet
Den første, vigtige anerkendelse af fiskevelfærd
Tiden, hvor man ikke anså havdyr som følende, sansende væsener, er heldigvis forbi. Det bliver lidt tydeligere med fiskeriaftalen, hvor dyrevelfærd indføres i statens mærke NaturSkånsom. Sammen med De Skånsomme Kystfiskere, SFKPO, har Dyrenes Beskyttelse opfordret politikerne til netop dette.
Helt konkret skal der nu igangsættes en undersøgelse, der skal pege på dyrevelfærdsmæssige forhold, der kan indføres som krav i NaturSkånsom.
”Det er første gang, at Folketinget med handling, og ikke bare ord, anerkender, at der skal gøres noget ved fiskevelfærden i fiskeriet. Det er meget positivt og et stort skridt i den rigtige retning. Fiskevelfærd er er et område, der har været helt overset hidtil, til trods for at der årligt fanges omkring 30 milliarder fisk af danske fiskere”, siger Nicolaj Lindeborgh.
Dyrenes Beskyttelse ønsker, at der i fremtiden bliver stillet krav til særligt fangstmetoder og aflivning, som for langt de fleste fisk involverer en smertefuld og langsom død.
Det fortjener stor ros, at der kommer trawlbeskyttede områder i både Bælthavet, der er vigtigt for Østersø-torsken, samt områder i Kattegat, hvor biodiversiteten er tårnhøj. Det er det danske havs ”kronjuveler”.
Nicolaj Lindeborgh, havbiolog hos Dyrenes Beskyttelse
