I årtier har danske burhøns levet et liv mast sammen i små bure, og det er blevet en af Dyrenes Beskyttelses længste og mest betydningsfulde kampe at få dem ud. I 2023 kom der endelig et forbud mod nye burægsproduktioner i Danmark.
Et liv uden mulighed for at bevæge sig, strække vingerne eller løbe – og ofte med et brækket brystben. Sådan har det været i årtier, og i lige så mange år har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for at give burhønsene et bedre og mere naturligt liv.
– Kampen for burhøns har været en af foreningens vigtigste. Ingen dyr burde leve i bure, og det er blevet en næsten ikonisk sag. Det har været en meget lang kamp, men den viser, at når vi holder fast og bliver ved med at kæmpe, så kan vi skabe store forandringer for dyrene, udtaler Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Forbud blev ophævet
Allerede i 1939 blev Dyrenes Beskyttelse opmærksom på, at englænderne var begyndt at holde høns i bure. I et medlemsblad fra det år fremgik det, at foreningen frygtede, at produktionsformen også ville komme til Danmark. Siden begyndte burhønsene at blive introduceret i Danmark, men allerede i 1950 blev æglægningsbure forbudt. Efter et massivt pres fra fjerkræbranchen blev forbuddet dog ophævet i 1979. Og siden da har Dyrenes Beskyttelse kæmpet hårdt for at få hønsene ud af burene igen.
Kampagne fik effekt
I begyndelsen af 1990’erne satte Dyrenes Beskyttelse stort fokus på dyrevelfærd gennem flere kampagner. I 1993 kom kampagnen ‘Spis ikke æg fra burhøns’, hvor foreningen fortalte om de usle vilkår, som burhøns levede under. Kampagnen fik den ønskede effekt. Kunderne gik uden om buræggene, og adskillige butikker krævede en tydelig mærkning af æg fra burhøns. Desuden valgte supermarkedskæden Irma helt at droppe buræg.
Samme år viste foreningen den trange plads, hver burhøne har. Hønsene sidder i bure, hvor hver høne kun har haft et areal svarende til først et A4-ark, der siden blev udvidet til et A4-ark plus et postkort.
Ægtivisterne var hurtigere end politikerne
Dyrenes Beskyttelse satte i 2013 atter fokus på buræg og burhøns med kampagnen ‘Ægtivist’. Det lykkedes at vende stemningen i befolkningen mod buræg og få opbakning hos detailhandlen.
Som den første producent fjernede chokoladefabrikanten Toms buræg fra sin produktion. Salget af buræg dalede voldsomt, og detailhandlen fjernede buræg fra hylderne og udfasede brugen af skjulte buræg i egne varemærker.
Britta Riis husker tydeligt effekten. Foreningen kæmpede mod landmænd, der argumenterede for, at burhøns havde det bedre, fordi dødeligheden var lavere, selv om hønsene havde ringere levevilkår.
– Det sværeste har været at få politikerne til at træde i karakter i forhold til at tage nogle af de beslutninger, der kan forbedre dyrevelfærden, siger Britta Riis.
Det sværeste har været at få politikerne til at træde i karakter i forhold til at tage nogle af de beslutninger, der kan forbedre dyrevelfærden.
Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse
Det lykkedes!
I 2023 kom der endelig et forbud mod at starte nye produktioner med buræg, og i 2035 skal alle eksisterende produktioner være lukket ned. Det ser Dyrenes Beskyttelse som en stor sejr. Men målet er ikke helt nået endnu. Forbuddet har en overgangsperiode på 12 år, hvilket betyder, at op mod 550.000 høns om året fortsat sidder i bure. Foreningen arbejder for, at der laves en frivillig støtteordning, så den danske burægsproduktion reelt kan lukke ned længe før 2035.
For at bakke op råder Dyrenes Beskyttelse til at købe færre æg. Alternativt kan du købe økologiske æg, fordi hønerne lever under alle de øvrige gode forhold, som kravene til økologisk produktion foreskriver.
– Vores ambition er at få omstillet så meget som muligt af hønse- og ægproduktionen til økologi, for det er der, hønsene har det bedre, siger direktør Britta Riis.
Stadig skjulte buræg
Dyrenes Beskyttelse kæmper forsat for at få udfaset skjulte buræg, der findes i fabriksproduceret mad, hvilket du som forbruger ikke nødvendigvis kan se. Som det er nu, kan du kun sikre dig helt mod skjulte buræg ved at købe økologiske produkter. Målet er først nået, når vi også har fået sat en stopper for de skjulte buræg. Men EU-lovgivningen gør det svært. Håbet er at kunne appellere til producenterne.
– Der må industrien også være med til at tage et ansvar. Det er jo et etisk problem, afslutter Britta Riis.
Læs også: Kyllingeguide - køb med tanke på dyrene
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Alle artikler i serien er oprindelig bragt i Dyrenes Beskyttelses medlemsblad.
