Brun, lille hund løber rundt på græsplæne

Pasningsvejledning til drivende og stillende jagthunde

Overvejer du at få en drivende eller stillende jagthund? Få viden om, hvordan du bedst passer og plejer din hund, så du giver den de bedste betingelser for et godt liv.

Hvorfor vælge drivende og stillende jagthunde?

Drivende og stillende jagthunde er specialister i at opspore og jage vildtet frem mod jægeren.

Hvor den drivende hund bruger sin energi og udholdenhed på at presse vildtet fremad i bevægelse, er den stillende hund mere fokuseret på at markere, hvor vildtet befinder sig, ofte gennem gøen, indtil jægeren når frem.

Fælles for begge typer er deres stærke instinkter, arbejdsiver og store behov for samarbejde.

De er skabt til at være aktive og kræver ejere, som kan tilbyde dem både fysisk udfoldelse og mental stimulering.

Netop derfor er de ikke blot jagthunde, men også hengivne og intelligente familiehunde, når de får den rette aktivering og omsorg.

Som familie- og jagthunde giver de både trofast selskab, livsglæde og en stærk arbejdsindsats i naturen.

I bunden af siden kan du finde pasningsvejledningen som PDF.

Race

En hund er ikke bare en hund.

De er meget forskellige, både i ydre og indre. Hver race har egen karakteristika.

De drivende og stillende jagthunde er avlet til at spore byttet (oftest hare, men også ræv, råvildt og større dyr) og drive det foran sig under højlydt glammen.

Vildtet skydes, når hunden – eller koblet af hunde – jager byttet indenfor rækkevidde af jægeren.

De racer, som er avlet til jagt af større vildt (f.eks. elg eller bjørn), er modige nok til at ”stille” dyret, dvs. fastholde det ved at kredse om det og gø, til jægeren når frem.

Disse hunde er meget selvstændige og udholdende, og ofte har de en stor handleradius og strejfer gerne.

Hundene i denne gruppe har en næse med meget stor interesse for vildt.

Og derfor bør man også have et solidt hegn om sin have – og snor på sin hund uden for haven, da de er svære at lære at gå løs uden line.

Da gøen er en væsentlig del af deres jagtadfærd, må man forvente, at de også er tilbøjelige til at bruge vokalen i andre sammenhænge.

Generelt er hundene venlige og sociale overfor andre hunde og mennesker.

Men elg- og bjørnehunde kan være reserverede overfor fremmede, og socialisering og prægning skal sættes ind fra en meget tidlig alder.

Beagler og bassetracerne er gennem flere år primært avlet som selskabshunde snarere end jagthunde – og er derfor knap så gøende, som andre i gruppen.

Men deres næse leder dem tit på tur på egen hånd – hvis muligt.

Det er lovpligtigt, at alle hunde over 8 uger er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister.

Fodring

Hunden har brug for korrekt fodring, herunder hensyntagen til, om det er en hvalp, voksen eller senior.

Ligeledes, om det er en hårdtarbejdende hund (f.eks. hyrdehund, der dagligt udfører et stykke arbejde, eller en jagthund i jagtsæsonen) eller en drægtig tæve.

Foderet skal indeholde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. Og hunden skal altid have adgang til frisk vand.

Der er mange muligheder på markedet, og det er i sig selv en jungle at navigere i, som forbruger.

Vi anbefaler, at man får vejledning af en ernæringsrådgiver med speciale i hund eller en dyrlæge.

Det gør vi, da foderet betyder alverden for hundens sundhed og livslængde, nøjagtig som for os mennesker.

Overvægtige hunde er et stort problem – og for hunden bliver livskvaliteten stærkt forringet.

Fodring skal altid passe til alder og aktivitetsniveau, dvs. det ændrer sig igennem hundens liv.

brun hund løber rundt på græsareal — Foto: Kim Johnsen

Anbefalinger til opholdsarealer

Motion og stimulering

Motion

Alle hunde skal dagligt ud at gå tur og have mulighed for at tisse og besørge. Minimum 3-4 gange dagligt.

Hunden har brug for at få nye oplevelser og sanseindtryk. Hver dag. Det får den ikke ved kun at blive luftet i haven.

Vi anbefaler at gå til træning med sin hund – uanset størrelse og alder.

For hunden er det kvalitetstid sammen med dig – og det bidrager til at få en velfungerende og velstimuleret hund, som kan færdes i forskellige miljøer uden problemer.

Der er mange udbydere af foreninger og trænere, som du kan læse om i boksen længere nede.

brun hund har snuden nede i græs — Foto: Kim Johnsen

Brun hund render rundt på græsplæne — Foto: Kim Johnsen

Stimulering

Motion er én ting, mental stimulering er en anden ting.

Der skal være en god balance mellem motion og mental stimulering.

Hundens fornemmeste og fineste redskab er dens næse. Og den elsker alt søgearbejde med dette fine instrument.

Næsearbejde er også stressreducerende.

Boldkast og kast med pinde anbefales ikke som daglig motion.

Praktiseres det på daglig basis og gentagne gange, er der stor risiko for at skabe unødig stress i hunden – som kan give grobund for rastløs adfærd og andre adfærdsproblemer.

At bruge bold og legetøj, som belønning i træning, eller som supplement til godbidder, kan derimod øge hundens evne til at lære.

Så længe disse værktøjer bruges med omhu og i begrænset omfang.

Der er mange udbydere, både foreninger, f.eks. DB (Dyrenes Beskyttelse), DKK (Dansk Kennel Klub), DcH (Danmarks civile Hundeførerforening), jagtforeninger samt racespecialklubberne (f.eks. Dansk Retriever Klub og Spanielklubben), flere oplysningsforbund og et hav af private trænere, som tilbyder en bred vifte af træning, hundesport og aktivitet.

Bonus er, at du her kan søge gode råd og få brugbare værktøjer til at opnå et livslangt samarbejde med din hund. Og en evig inspiration til at lave noget aktivt med din hund.

Her blot lidt inspiration: Lydighed, agility, rally, nosework, spor, schweiss, dogparkour, jagt, hyrdning, dogdancing, hoopers.

Vælg altid instruktør og træningsplads med omhu og prioritér, at der trænes med positiv forstærkning og aldrig straf!

Sociale behov

Hunde er flokdyr og har behov for på daglig basis at være tæt med sine mennesker og være en aktiv del af hverdagen.

Det frarådes at anskaffe sig hund, hvis den skal lades alene mere end 6 timer dagligt.

Hunden har behov for også at mødes med andre hunde – hvilket ofte er til glæde for hunden, hvis en tidlig socialisering og miljøtræning har fundet sted.

Og legen med andre hunde er ligeværdig.

Hundeskove

Der findes hundeskove. Det er indhegnede områder, hvor hunden er fri og uden line.

Her kan man kun færdes, hvis hunden er social med andre hunde, og hvis ejeren har kontrol over hunden.

Dvs. her går man aldrig ind, hvis man har en hund, som har det svært med andre hunde (er meget bange for andre hunde eller er meget voldsom overfor andre hunde).

Ligeledes går man heller ikke ind, hvis man har en tæve i løbetid. Eller har en meget lille hund på under 5 kg.

Større hunde kan fejlagtigt tro, at den lille hund er et lille byttedyr.

Desværre færdes der en del mennesker i hundeskovene, som ikke har kontrol over deres hund.

Og som kan give en ellers glad og velfungerende hund en rigtig dårlig oplevelse.

I stedet kan det anbefales at finde faste lege- eller gå-turskammerater, hvor man er sikker på, at alle har en god oplevelse.

Mange hunde har svært ved at hilse, når de er i snor. Det er faktisk meget normalt.

Årsagen er, at de i snor ikke har mulighed for at gå væk. Og derfor kan føle sig presset til at hilse – selvom de helst er fri.

Når hunden føler, den mister kontrol over situationen, bliver den utryg.

Hund er drivvåd og har pind i munden. Den står foran sø

Særlige pasningsbehov

De drivende og stillende jagthunde er robuste, men skal naturligvis passes med tjek af tænder, ører, øjne og poter, ligesom hundens pels bør efterses dagligt, for at opdage skrammer, flåter og andet i pels/hud.

Vær opmærksom på, at de ruhårede kræver trimning af pelsen.

Racerne her er primært avlet til jagt. Kan man ikke tilbyde jagt, skal hunden tilgodeses, og der skal gøres en aktiv indsats for at tilfredsstille dens behov for andet meningsfyldt arbejde og for daglig motion.

Især bør der lægges vægt på næsearbejde, f.eks. spor, schweiss eller nosework.

Dens iboende jagtegenskaber er fremtrædende, og næsen vil ofte føre den på afveje, hvis den ikke har snor på.

Vi anbefaler at søge rådgivning i racens specialklub, hvis hunden ikke skal bruges til jagt.

Endvidere er de tilbøjelige til at gø, da det er en vigtig egenskab for at fortælle jægeren, hvor de, og byttet er.

Derfor anbefales det tidligt at lære hunden, at den ikke længere har denne opgave.

Gø-adfærd kan ikke ignoreres væk, da det er selvforstærkende og en naturlig adfærd. Men det kan dæmpes, hvis man sætter tidligt ind.

Ros den, når den er stille, afled – eller endnu bedre, stop, før den starter med at gø.

Søg dyrlæge, hvis din hund mistrives, virker anderledes end den plejer, eller du ser følgende:

Har feber (over 39 grader)
Sløv og nedstemt
Ikke drikker og spiser over et til to døgn
Halter
Kaster op eller har diarré
Hoster
Prøver at kaste op, men kan ikke
Klør sig overdrevent
Går med hovedet på skrå og ser ud, som om den ”hælder vand ud” af øret
Tisser og drikker mere vand end vanligt
Ændrer pludselig adfærd

Efterlad aldrig en hund i en varm bil!

Efterlad aldrig en hund på vent udenfor en butik uden opsyn! Tyveri af hund er et stigende problem.

Formering, yngel og neutralisation

Små racer bliver tidligt kønsmodne, større racer bliver senere kønsmodne.

Hunhunde bliver kønsmodne i 7-12 måneders alderen og kommer herefter i løbetid ca. 2 gange årligt.

I den periode (ca. 3 uger) bløder de lidt og i ca. midten af perioden, er de højløbske, dvs. klar til at blive parret.

De tiltrækker hanhundene med deres særlige duft – eller – opsøger dem selv!

Hanhunde bliver kønsmodne i 9-12 måneders alderen.

For begge køn gælder, at de ved kønsmodning kan blive selektive (dominerende eller aggressive) ift. artsfælder af samme køn.

Ejer bør være særlig opmærksom i kønsmodningen, så hunden kommer sikkert igennem den svære tid.

Det er lidt, som at have teenagere i huset. Her gælder også, at man må hjælpe og guide, så de kommer godt ud på den anden side.

Søg hjælp hos en adfærdsrådgiver, hvis du oplever problemer i netop denne periode.

Lille sort hvalp ligger på gråt tæppe og ser trist ud

Lille sort hvalp ligger under stol og slapper af

Neutralisation

Neutralisering (kastration: fjernelse af kønskirtler, altså testikler eller æggestokke, og sterilisering: overkapning af sædstreng eller æggeleder) ses ofte, som løsningen på alverdens adfærdsmæssige problemer.

Det er det så at sige aldrig!

Netop især i kønsmodningsprocessen (hundens teenageperiode) bliver mange hunde herhjemme kastreret. Og i mange tilfælde forværrer man de begyndende adfærdsproblemer.

Søg i stedet hjælp hos en adfærdsrådgiver, som kan give dig værktøjer til at komme igennem teenageperioden.

Hunde og børn

Hunden er ikke født med et særligt forhold til børn.

Har hunden, som hvalp og i det meget tidlige liv, haft positive oplevelser med forskellige børn i alle aldre, vil den ofte være glad for børn.

Har hunden ingen erfaring med børn, eller har den dårlige oplevelser med børn, kan den derimod få et meget anstrengt forhold til børn og i mange tilfælde – aldrig vænne sig til at omgås børn.

Derfor har man, som hvalpeejer, særlig pligt til at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn – også selvom, man ikke selv har børn.

Og børn skal lære at respektere og omgås hund på en fornuftig måde.

Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 10 år aldrig er alene med en hund.

Den første tid med ny hund

En god start er altafgørende for et langt liv sammen. Derfor anbefaler vi min. et par ugers ferie til at modtage det nye familiemedlem, hvis hvalp, gerne længere.

Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.

Aftal hvem, der har ansvar for hvad.

Hegn haven sikkert ind.

Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.

Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.

Undersøg muligheder for hundetræning.

Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring

Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.

Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.

Det er vigtigt, at du registrerer hunden i Dansk Hunderegister, da dette er lovpligtigt.

Hunden vil i den første tid ofte være urolig, rastløs og sommetider usikker, da alt for den er nyt.

Hund fra internat

Hvis hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet, vil internatet vejlede både ved adoption men også i tiden efter.

Faktisk har du livline på din nye hund til internatet, så du altid kan ringe for rådgivning og vejledning hele hundens liv.

Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem.

Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.

Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.

Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.

Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.

Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.

Ros, aldrig straf

Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.

Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt.

De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.

Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.

Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret.

Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.