Efter mange år med ulovlig handel med hunde og katte og dårlig avl tyder alt nu på, at Europa får fælles regler, der skal gøre op med et milliardmarked fuld af svindel og dyrelidelse.
EU har for nylig offentliggjort teksten til en historisk aftale om den første fælles forordning for velfærd hos hunde og katte. Aftalen markerer et vigtigt skridt i kampen mod et marked, der anslås til over 1,3 milliarder euro og omfatter mere end 72 millioner hunde og 83 millioner katte i EU.
Den nye lovgivning vil for første gang i EU’s historie indføre fælles minimumsstandarder for avl, salg og hold af hunde og katte – og anerkender samtidig dyrene som levende væsner med behov, der skal respekteres.
- Det her er en kæmpe sejr for hunde og katte – og for alle de ansvarlige ejere og opdrættere, der i årevis har efterlyst fælles regler. For første gang siger EU klart, at hunde og katte ikke er varer, men levende væsner. Det danske formandskab og alle involverede parter fortjener stor ros for aftalen, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Styrket sporbarhed – men lang indfasning
Et hovedpunkt i den kommende aftale er fuld registrering og identifikation af alle ejede hunde og katte. Nationale databaser skal kobles sammen på tværs af EU, så sporbarheden styrkes markant, og ulovlig handel bliver vanskeligere.
Dyrenes Beskyttelse kalder sporbarheden et gennembrud, men påpeger, at indfasningen er for langsom, fordi medlemslandene kan vente flere år med at indføre den obligatoriske registrering.
- Indfasningsperioden er alt for lang. Med de nye regler kan der gå op til 15 år, før registrering og mærkning af ejerkatte bliver obligatorisk. Derfor opfordrer vi alle medlemslande – også Danmark – til indføre reglerne hurtigt, fortæller Jens Jokumsen.
Minimumskrav til velfærd - og et nødvendigt opgør med hvalpefabrikker
Den nye forordning fastsætter også minimumskrav til plads, lys, temperatur, aktivering, foder, socialisering og dyrlægehjælp for hunde og katte. Det bliver forbudt at holde dyr i bure, og der indføres regler om tævens minimumsalder, avlshyppighed og regler for af dyr med ekstremt udseende og forbud mod at avle hybrider, det vil sige krydsninger på tværs af arter. For hunde indføres der desuden regler for, hvor ofte og hvor tidligt man må avle på tæven.
Alle store erhvervsmæssige opdræt skal desuden godkendes og have tilsyn. Men da godkendelseskravet kun gælder avlere med over fem kuld om året, vil ordningen være en lempelse i Danmark, hvor der i dag er tilsyn allerede ved tre kuld.
- Det er ikke hensigtsmæssigt, at det bliver nemmere for opdrættere at avle uden godkendelse eller tilsyn. Men samlet set vil reglerne løfte dyrevelfærden for hunde og katte i mange EU-lande. De useriøse opdrættere har haft alt for let spil i alt for mange år, og de nye regler sender et klart signal om, at avl og handel skal ske på dyrenes præmisser, siger Jens Jokumsen.
Forordningen stiller også krav om uddannelse af dyrepassere og forpligter sælgere til at informere købere om ansvarligt ejerskab og dyrenes behov.
Millioner af dyr efterlades uden beskyttelse
Selvom aftalen tager et stort og vigtigt skridt mod bedre dyrevelfærd i EU, advarer Dyrenes Beskyttelse mod manglende beskyttelse for en lang række dyr, som undtages reglerne – herunder gårdkatte i landbrugsvirksomheder, der anslås til at udgøre 18 millioner katte. Derudover står politi-, told- og militærhunde også uden for den nye lovgivning.
- At undtage så mange dyr skaber et alvorligt hul i lovgivningen. Hvis ikke beskytter disse katte og hunde, risikerer vi, at millioner af dyr bliver ofre for dårlig dyrevelfærd, siger Jens Jokumsen.
Ingen regler for handel med eksotiske kæledyr
Et andet kritisabelt forhold i aftalen er, at andre kæledyr, herunder kaniner og eksotiske arter, ikke er kommet med i forordningen – på trods af Europa-Parlamentets klare opfordring til at indføre en såkaldt EU-positivliste. En positivliste er en liste over dyrearter, der er godkendt til at blive holdt som hobbydyr af private.
- Der er et stort behov for at regulere privates hold af eksotiske dyr, fordi mange af disse arter har særlige pasningskrav for at trives og derfor ikke er dyr, alle kan holde, forklarer Jens Jokumsen.
Han ærgrer sig også over, at kaniner ikke indgår i aftalen, da der i mange lande ikke er regler for hold af kaniner. Alene i Danmark lever omkring 160.000 kaniner som kæledyr, men mange af dem lider, fordi deres behov ikke bliver mødt.
- De har ofte alt for lidt plads at bevæge sig på, mangler artsfællekontakt og er ofre for usund avl, der medfører stor smerte og lidelse. Derfor bør EU også laver regler, der sikrer kaninernes velfærd, forklarer han.
Implementeringen bliver afgørende
Det forventes, at aftalen falder endeligt på plads i løbet af foråret 2026. Herefter vil de nye regler træde i kraft over de næste fire til 15 år. Men aftalens reelle effekt afhænger af medlemslandenes evne til at kontrollere og håndhæve reglerne. Med pressede myndigheder og mange undtagelser er der risiko for, at den oprindelige ambition om at dæmme op for illegal handel svækkes.
- EU er på vej til at tage et historisk skridt, men vi skylder dyrene at sikre, at reglerne virker i praksis. Implementeringen og den politiske vilje bliver afgørende, siger Jens Jokumsen.